Peter Bruun: Letters to the ocean
21 April 2011
Fyens Stiftstidende
Mikael Krarup

Sarte klange og krasse rytmer
Peter Bruun adskiller sig fra en del andre danske nulevende komponister.
Han er dristigere, går ikke af vejen for at blande et kompliceret
tonesprog med et ofte såre banalt og enkelt udtryk. Hans klangverden
fascinerer. På denne cd bl.a. i værket Spejlbølger for ensemble og
accordeon, hvor soloinstrumentet smyger sig ind i musikken, nænsomt
trakteret af Frode Andersen.
Helene Gjerris' stemme fungerer
perfekt til Rolf Gjedsteds digtcyklus
En klokke af sølv, hvor
klanguniverset udfolder sig i sarte og skrøbelige ord. Cd'ens titel
refererer til det instrumentale indledningsværk fra 2006, oprindeligt
skrevet til en kvintet, men her udfoldet til ensemble, hvor især
strygerne tager sig af de pågående rytmer.