Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.226525

Barcode:  636943652527

Release Date:  Nov 2008

Period:  21st Century

Review


Morten Olsen: In a Silent Way

18 November 2008  Jydske Vestkysten
Jytte Steffesen

Komponisten Morten Olsen har i et par sæsoner været huskomponist hos Esbjerg Ensemble, og dette samarbejde har nu udmøntet sig i en cd med fire kompositioner fra 2005-08, spillet af ensemblet med englænderen Christopher Austin som dirigent.

Det er kendt for sit engagement i ny dansk musik, blandt andet via de årlige workshops for unge komponister, og gennem mange år er dets publikum vænnet til programmer, hvor nye kompositioner er blevet præsenteret i selskab med klassiske og mere velkendte.

Men en hel cd med kammermusik med højst et par år på bagen?

Anmelderens skepsis lod sig i første omgang rokke af optagelsens ualmindeligt klare lydbillede og musikernes forventelige fornemme udførelse. Og Morten Olsens musik er virkeligt anbefalelsesværdig, også i større doser.

Den er - som al god musik - afvekslende i sit udtryk, rummer både fortættet drama og en stilhed, der ikke som hos nogle modernister er gold og kosmisk, men hele tiden har livets tunge åndedrag som underlægning.

Nogle vil huske uropførelsen af »Oryq« fra Esbjerg Ensembles koncert i januar i år, hvor den blev opført sammen med Schuberts »Oktet«, som Morten Olsen er inspireret af.

Besætningen er den samme som i oktetten, udvidet med 24 gonger, som blev betjent af Christian Martinez. Der er citat af Schubert i den 6-satsede komposition, som fint kan høres uden denne sammenhæng. De øvrige værker på cden er »Kata«, »Ictus« og »In a silent way «. I sidstnævnte spiller basfløjten en væsentlig rolle, og ensemblet er tilføjet både akkordeon og elguitar.





A CC Music Store Solution