Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.226147

Barcode:  636943614723

Release Date:  Apr 2013

Period:  

Review


Knudåge Riisager: The Symphonic Edition Vol. 2

09 May 2013  Århus Stiftstidende
Ole Straarup

T-DOXC er navnet på en ny type trafikfly, som blev indført i Danmark i 1926. Det fik komponisten Knudåge Riisager til at gå i næsten futuristisk jubel over tidens nye æstetiske oplevelsesmuligheder, og så skrev han orkesterværket med flytitlen - med tilføjelsen 'Poème Mécanique'.

T-DOXC og andre værker fra 20' erne og 30' erne af den danske komponist og embedsmand, der især er kendt for sin balletmusik, kan findes på den nyligt udsendte cd med Aarhus Symfoniorkester under ledelse af Bo Holten. Cd'en byder på symfoni nr. 2 og 3, 'Koncert for orkester' samt koncertouverturen 'Primavera' - sidstnævnte en lille perle i værkrækken (indspillet før, og ikke som påstået hér en world premiere recording).

Orkester og dirigent spiller musikken med veloplagt energi, nu og da ikke helt så finslebent i strygerne som man kunne ønske sig. Men musikken er både en indspilning og en oplevelsesrig lytning værd, en fin dokumentation af at der var andet og mere end Nielsen på den danske, musikalske scene i de år.





A CC Music Store Solution