Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.226098-99

Barcode:  636943609828

Release Date:  Apr 2016

Period:  21st Century, 21st Century, Early 20th Century

Review


PAUL VON KLENAU: Symfoni nr. 9

11 May 2016  Kristeligt Dagblad
Peter Dürrfeld
4/6 Stars

En sensationel ny dansk symfoni – dvs. ny og ny, Paul von Klenaus 9. symfoni er i al væsentlighed komponeret i 1945, og dens forhistorie er lang og besynderlig. Indtil for få år siden var værket nemlig fuldstændig ukendt. Det omfattende partitur, skrevet for stort symfoniorkester, kor og solister, blev fundet blandt von Klenaus efterladte manuskripter i Wien i 2001 og efterfølgende erhvervet af Det Kongelige Bibliotek. Det har været noget af et puslespil at genskabe dette partitur, så symfonien kunne opføres – alene på grund af dens længde: Med sine otte satser og en varighed på halvanden times tid er der formentlig tale om den største symfoni begået af en dansk komponist.

Når Paul von Klenau er havnet i musikhistoriens store glemmebog, hænger det sammen med, at man i Danmark i 1930’erne og under krigen havde svært ved at forlige sig med hans stærke orientering mod Tyskland. Han var vist aldrig på noget tidspunkt erklæret nazist, men han nærede (ligesom enkelte andre danske kulturpersonligheder, heriblandt Kaj Munk) længe en stærk beundring for den orden og klarhed, Hitler og hans håndgangne mænd havde skabt i Stortyskland, og han sværmede generelt for tysk kultur, tysk musik og tyske traditioner.

Hans niende symfoni er et mærkeligt konglomerat af et traditionelt senromantisk orkesterværk og et requiem. Dets otte satser svinger mellem de to genrer, og requiemteksten synges på latin. Rent musikalsk er det i lange stræk et imponerende stykke håndværk, ikke så lidt i slægt med Bruckner og måske også med Rued Langgaard. Det var i hvert fald de associationer, der meldte sig ved min første gennemhøring, selvom billedet blev mere nuanceret anden gang. Fast står det imidlertid, at DRSO spiller fremragende, dirigeret af Michael Schønwandt, ligesom DR KoncertKoret og de fire solosangere (Cornelia Ptassek, sopran, Susanne Resmark, mezzosopran, Michael Weinius, tenor, samt Steffen Bruun, bas) også yder deres bedste for at forløse den lange symfoni.





A CC Music Store Solution