Review

Heinrich Schütz: Matthäus-Passion

I inderlighedens navn

Hvis man er vant til at høre Matthæuspassionen i J.S. Bachs storladne, ophøjede og dramatisk ladede udgave, så skal ørene og sindet skrues ned i et mindre format i tilfældet Heinrich Schütz. Væk er orkestret, dobbeltkorene og menighedens medvirken i koralerne. Til gengæld indtræder inderligheden som en grundstemning. Begge udgaver er udtryk for religiøse opfattelser hos komponisterne, blot er Schütz' Matthæus-Passion renset for udadvendte effekter: Ordet er bærende, og musikken reflekterer dette med mange og lange recitativer afbrudt af korsteder. Det var i retning af denne renhed, at Schütz havde udviklet sin stil i 1666, hvor passionen er komponeret.

Det er som at komme ind i en hvidskuret kirke, der er ribbet for alle dekorative elementer, og denne puritanske stil passer åbenbart Ars Nova godt. Udvalgte medlemmer synger recitativerne og koret kommer ind, hvor Schütz finder tekstlig grund for det. Under Paul Hilliers ledelse bliver denne religiøsitet på en gang inderlig og transparent. Ars Nova er i den sammenhæng både et smukt klingende ensemble og en række individualister, hvor de enkelte kormedlemmer fremfører partier som Judas, Pilatus og de andre personer i den bibelske beretning om Jesu lidelse og død.

Dertil kommer den engelske tenor Julian Podger som en stilsikker evangelist med en dejlig, fortællende tenor. Podger er selv dirigent og kender dette repertoire ud og ind. Bassen Jacob Bloch Jespersen falder fint ind i sammenhængen som Jesu.

Denne indspilning af Matthüs-Passionen er led i en samlet udgivelse af Schütz' passioner og andre religiøse korværker. Det er en udgivelse af internationalt format.