Review

Herman D. Koppel, Benjamin Koppel: Works for cello and piano

Ukendt cellomusik er overraskende og sanselig

(...)

Der fandtes nærmest ikke dansk cellomusik af betydning, før Hermann D. Koppel tog fat med en stor sonate og en cellokoncert i 1950' erne. Nogenlunde sådan hævder cellisten Morten Zeuthen i covernoterne til mandens nye cd med Koppelmusik med den jævnaldrende konservatoriekollega Amalie Malling ved klaveret. Og med cd'en som argument har Zeuthen en ret i at fremhæve Koppel.

Der er smæk for skillingen i serier af handlingsmættede forløb i stramme nyklassiske former, og ingen af de to erfarne musikere holder igen med de energiske udredninger. Både den iltre suite Ternio fra 1951 og den 20 år yngre bistert modernistiske Introductions, Theme with Variations and Epilogue klinger af lyn og torden i skæve rytmer, som om celloens natur var alt andet end poetisk og romantisk. Den side afhandler Zeuthen og Malling dog på smukkeste vis i den langsomme chaconne i Koppels store sonate for cello og klaver fra 1956.