Herman D. Koppel, Benjamin Koppel: Works for cello and piano
30 August 2011
Politiken
Henrik Friis

Ukendt cellomusik er overraskende og sanselig
(...)
Der fandtes nærmest ikke dansk cellomusik af betydning, før Hermann D.
Koppel tog fat med en stor sonate og en cellokoncert i 1950' erne. Nogenlunde
sådan hævder cellisten Morten Zeuthen i covernoterne til mandens nye cd
med Koppelmusik med den jævnaldrende konservatoriekollega Amalie
Malling ved klaveret. Og med cd'en som argument har Zeuthen en ret i at
fremhæve Koppel.
Der er smæk for skillingen i serier af
handlingsmættede forløb i stramme nyklassiske former, og ingen af de to
erfarne musikere holder igen med de energiske udredninger. Både
den iltre suite Ternio fra 1951 og den 20 år yngre bistert
modernistiske Introductions, Theme with Variations and Epilogue
klinger af lyn og torden i skæve rytmer, som om celloens natur var alt
andet end poetisk og romantisk. Den side afhandler Zeuthen og Malling
dog på smukkeste vis i den langsomme chaconne i Koppels store sonate for
cello og klaver fra 1956.
(...)
Dette er et uddrag af en anmeldelse, der blev bragt i Politiken d. 30/8-2011