Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.226082

Barcode:  636943608227

Release Date:  Jun 2014

Period:  Romantic

Review


Forfriskende Guldalderromantik

01 September 2014  Klassisk
Per Rask Madsen
4/6 Stars
Friedrich Kuhlau (1786-1832) var ikke kun samtidig med Beethoven, han lød også som ham, i hvert fald som en lettere udgave af de tidlige og mellemste perioder af den ældre komponists musik. Begge var de tyskfødte, Kuhlau boede i Hannover, Beethoven forlod Bonn og rykkede til Wien. I 1810 frygtede Kuhlau i den grad at blive indkaldt til militærtjeneste under Napoleonskrigene, at han under falsk navn flygtede til Danmark. Her fik han nyt statsborgerskab efter få år og kunstnerisk succes som kongelig kammermusikus med operabestillinger med videre. En presset økonomi tvang ham også ud i at skrive kompositioner for fløjte, som der var særligt bud efter dengang, og netop det instrument huskes han især for i dag, når man ser bort fra hans berømte musik til nationalskuespillet "Elverhøj". 

Sonaterne for violin og klaver er derimod næsten glemte, men kvaliteten af dem er overraskende høj, hører vi på Dacapos cd, også op. 64, som oprindelig var en fløjtesonate, der blev omarbejdet 23 år efter Kuhlaus død af den tyske violinist og komponist Eduard Eliason, vel at mærke uden at lide kvalitetstab. Op. 64 er den længste og mest ambitiøse af de fire sonater på cd'en med sine 25 minutter.

Kuhlau holdt kontakten til kontinentet ved lige, var med dansk målestok nærmest en kosmopolit med sin rejseaktivitet, og han mødte Beethoven i egen høje person i Wien i 1825. Det er den mere lyriske side af wienermesteren, Kuhlau læner sig op ad, og man skulle tro, at han kendte til Schuberts kammermusik, hvilket han ifølge cd'ens programnoter næppe gjorde.

Melodierne er charmerende med et naivt anstrøg, overgangene mellem temagrupperne er ukomplicerede, generelt er musikken lige ud af posen med umiddelbar appel. Christina Åstrand og Per Salo spiller med glød og gejst og får også mønstret dramatik i denne musik, som egentlig er uden de helt store kontraster eller tyngende alvor i ret lang tid af gangen. Tempoet er fleksibelt hos de to musikere, som ind imellem presser tempoet en anelse fremad eller som i C-dur-sonatens Andantino trækker tiden ud, hvilket er velgørende for Kuhlaus forårsfriske guldalderromantik.



A CC Music Store Solution