Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.226079

Barcode:  636943607923

Release Date:  Oct 2009

Period:  Early 20th Century

Review


Carl Nielsen: Cantatas

18 April 2010  Dansk Musik Tidsskrift
Mette Stig Nielsen

Lejlighedskomponisten

Carl Nielsen komponerede flere bestillingsværker, bl.a. de fire der nu er indspillet med Bo Holten i spidsen for Aarhus Symfoniorkester, tre århusianske kor samt et antal sangsolister og skuespilleren Jens Albinus. Det er første gang disse værker er indspillet.

Kantate ved Universitetets Aarsfest (1908), som hurtigt fik navnet "Tarmslyngskantaten" på grund af den opstyltede tekst af Niels Møller, er især interessant som eksempel på den tidsånd, der herskede før 1914. Det er slående, hvordan synet på ånd og videnskab har forandret sig: Fra den næsten religiøse betydning, man dengang tillagde viden, til i dag hvor universiteterne først og fremmest skal tjene erhvervslivets interesser og derved bringe Danmark ind i 2020 som en af de rigeste nationer i verden.

Duetten efter åbningskoret er et fint eksempel på Nielsens lyriske sans og hans særlige sans for harmoniske farvninger af melodikken. Slutkoret med soloterzet klinger lyst og optimistisk.

Carl Nielsen ønskede senere, efter ægteskabelige problemer og verdenskrig, at ændre dette kor, som han ikke længere kunne stå ved. Han nåede det ikke.

Først forsøgte Nielsen at undgå at komponere musikken til Kantaten til Aarhus Landsudstillings Aabningshøjtidelighed, som skulle finde sted i 1909. Han gik alligevel med til det på betingelse af at hans elev Emilius Bangert delte opgaven med ham - under hans opsyn. Nielsens ven L.C. Nielsen leverede teksten. Der er komiske passager hist og her, som f.eks. "Men Jylland har sin hjertestad, for den er alle jyder glad, thi ganger alle frem på rad, til Festens fagre Maj". Dén del overlod Nielsen til sin elev ...

Der bliver lagt flot ud, med fuldt orkester med messingblæsere og punkterede 6/8 rytmer, inden koret sætter ind. Medrivende musik, efterfulgt af lyrisk sopransolo. Indspilningen virker dejlig veloplagt og strømmende. Intensiteten falder aldrig, og der er overskud både til de lyriske passager og til de lange energiske opbygninger, som Carl Nielsen er en mester i at holde gående.

Ariels sang fra 1916 bliver sunget smukt af tenoren Mathias Hedegaard og kan fortjene udbredelse.

Hyldest til Holberg fra 1923 minder om Maskerade. Og der er en imiterende strygerpassage, der bringer tankerne hen på 6. symfoni. I disse kompositioner er der ingen spor af den splittelse og modernisme, den senere Carl Nielsen udtrykte sig med.

Den entusiasme, der præger indspilningen, og den klingende tidsånd fra begyndelsen af det 20. århundrede berettiger fuldt ud udgivelsen. Knud Ketting har skrevet fyldige kommentarer.

 

Af Mette Stig Nielsen

18.04.2010





A CC Music Store Solution