Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.226072

Barcode:  636943607220

Release Date:  Sep 2013

Period:  Late 20th Century

Review


Jørgen Jersild: Chamber Music

09 October 2013  Kristeligt Dagblad
Peter Dürrfeld
4/6 Stars
Der er andre runde komponist-mærkedage end Wagners og verdis i år. Jørgen Jersild (1913-2004) var ikke en særlig produktiv komponist, men jeg har et meget pålideligt vidnes ord for, at han var en elskelig og fremragende underviser på konservatoriet i København, og en netop udkommet cd med et udvalg af hans kammermusik demonstrerer til fulde, at han var mere end habil som komponist.

Med en samlet spilletid på over 73 minutter får man masser af musik for pengene, og alle fire værker på skiven er værd at lægge ører til. Først kommer hans strygekvartet - "Ouartetto per archi" (Jersild foretrak italienske betegnelser i denne sammenhæng). Det alvorlige, i lange passager noget dystre værk er i fire satser og stammer fra 1980. Det indebærer et brud på kronologien, idet de tre øvrige værker er langt ældre, men rækkefølgen opleves på grund af musikkens karakter ikke desto mindre logisk. Efter strygekvartetten følger den elegante serenade for fløjte, obo, klarinet, fagot og horn "At spille i skoven", som DiamantEnsemblets blæsere for nylig spillede så glimrende ved en koncert i Dronningesalen. Den stammer fra 1947, mens "Trois pièces en concert" er et klaverstykke i tre satser fra 1945, en pudsig omgang "snurrebassemusik". Det sidste værk på skiven er en kvartet for den lidt usædvanlige besætning violin, bratsch, klarinet og fagot. Den stammer helt tilbage fra 1934 og afslører et iørefaldende talent.

I et interview fra 1999 svarede den aldrende Jersild på et spørgsmål om, hvorvidt hans musik var franskinspireret: "Det er måske nok rigtigt - hele mit udgangspunkt var fransk. Det kan iagttages i selve satsstrukturen. Hvis du høre "Trois pièces en poncert", så er det ikke svært at høre, at det er inspireret af Ravels 'Le tombeau de Couperin'... Men jeg synes ikke, det blev ved med at være fransk. Jeg synes, det er meget mere dansk nu, men det kan godt være, jeg tager fejl."

En eksklusiv, men spændende komponist, det absolut er værd at investere i, og Ensemble MidtVest, der i forskellige konstellationer står for løjerne, fortjener stor ros for deres indsats.





A CC Music Store Solution