Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.226062

Barcode:  636943606223

Release Date:  Dec 2012

Period:  

Review


Bo Holten: Venus' Wheel

08 March 2013  Aarhus Stiftstidende
Ole Straarup
5/6 Stars
Handel with care hedder et af numrene på Bo Holtens nye kor-cd. Der spilles ikke - som man kunne fristes til at tro - på Traveling Wilburys' hit fra 1988 med bl.a. George Harrison, Roy Orbison og Bob Dylan, eller på en dyrevelfærdsorganisation, som benytter samme udtryk. Nej, det er såmænd gode gamle Darwin, der dukker op i en sats, der på samme tid markerer 250-året for Händels død og 150-året for Om arternes oprindelse.

Finurligt og overraskende kombinerer Holten et tekststykke fra Darwins erindringer med melodi-citater fra Messias, operaen Rinaldo og fra Watermusic. Resultatet er en lille perle af et ekstranummer, som mange ambitiøse kor vil kunne få glæde af at arbejde med.Resten af repertoiret på cd'en er nok mest for professionelle eller semi-professionelle kor. Der kræves op til otte stemmer, solister og en cellist for at opføre værkerne, der bl.a. tæller to romerske elegier til tekst af Goethe, et flot korarrangement af Mahlers Ich bin der Welt abhanden gekommen med baritonsolist, fem portugisiske middelaldersatser for kvindestemmer samt cd'ens titelværk Rota Veneris. Her overkomponerer Holten tre anonyme motetter fra 1300-tallet med op til tre ekstrastemmer og puster dermed et både muntert og dramatisk liv i musikken og teksterne om forskellige sider af kærlighedslivet: Venus' hjul kører overbevisende rundt her. I alle værkerne mærker man tydeligt Bo Holtens erfaring gennem mange år som kordirigent på højt plan og hans store viden om og optagethed af tidlig polyfoni, men nu og da også en vis hang til at overdosere i stemmeantal og tæthed.

Det Flamske Radiokor er professionelt til fingerspidserne, og de medvirkende solister fortrinlige. En cd for korfolk og kormusikinteresserede. Vil man også læse musikken, ja, så er noderne netop udgivet af Edition Wilhelm Hansen.





A CC Music Store Solution