Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.226060

Barcode:  636943606025

Release Date:  Nov 2012

Period:  Late 20th Century, Late 20th Century, 21st Century

Review


Per Nørgård: Songs from Evening Land - Helene Gjerris sings Per Nørgård

16 November 2012  Weekendavisen
Peter Johannes Erichsen

Apollon og hans præstinde

Klassekammeraterne Per Nørgård og Jess Ørnsbo sidder 21. marts 1945 ved deres pulte på Frederiksberg Gymnasium. Begge hører de den beskadigede Mosquito-bombeflyver, der under det engelske angreb på Shellhuset er kommet ud af kurs, ramme nabolagets hustage med stadig kortere intervaller. Mens Per uvilkårligt tæller for at finde en rytme, tæller Jess for at beregne nedslagsmuligheden og chancerne for at overleve. Det bliver Den franske Skole, der rammes for alvor. Samme dag kommer Henrik Nordbrandt til verden et helt tredje sted på Frederiksberg. På den CD, Sange fra Aftenland, som Dacapo i denne måned udgiver med sangkompositioner af Per Nørgård, spænder mezzosopranen Helene Gjerris over værker fra de seneste 60 år. Digtet Solen så jeg, sat i musik i 1953, skrev Jess Ørnsbo længe før sin digterdebut, ligesom Per Nørgårds debutkoncert da stadig lå forude.

Solen så jeg, syntes intet mere var sind, menneske. Efter os kommer ingen. Sind går i skred som kornet på marken dræer, det er tid at mene det sidste. Solen så jeg, ord blev til ord gerning til gerning en dag må du elske.

I den reviderede version fra 2010 synger Helene Gjerris digtet akkompagneret af fløjte, violin, bratsch og cello. Den befriende slutfrase, »en dag må du elske«, løftes som et kærligt negleniv. Man erindrer Rainer Maria Rilkes berømte envoi: »Dit liv må ændres helt.« I samlingen her af nørgårdske sange er også tonesætninger af Rilkes Kindheit, Die Genesende, Liebes-Lied og Opfer, alle fra Neue Gedichte ( 1907). De to første er komponeret i 1986, med titlen Entwicklungen, og har akkompagnement af guitar, slagtøj og cello. I Barndom skildres de uendelige eftermiddage, der aldrig vender tilbage, og det langsomme spind af fjerne afstande, der skabte nye livsbilleder. Alle disse åndfulde sansninger er til stede i Per Nørgårds musik, og i Den helbredte bliver den koncise tomhed manifest, når den atter raske kan opleve tilværelsen som en sang på gaden, der kommer og forsvinder.

Når hånden, der var syg, nu preller af mod kindens hårdhed som en blomst. Kærligheds-Sang har Nørgård i årene 1963-65 anbragt i en lille cyklus, der også omfatter Offer og Arthur Rimbauds L'étoile a pleuré rose - Stjernen har grædt rosa - fra Poésies ( 1871). De fire linier af Rimbaud, hvor digteren udgyder farver over den elskedes yndigheder, får deres fulde glans fra Nørgårds magiske palet. Fløjte, slagtøj, harpe, klaver, violin, bratsch og cello svøber sig om altstemmen, med et kulminerende øjenvippekys i slutudbruddet »O süsses Lied«, når Liebes-Lied er til ende. Allerede spændt til det yderste er billedet af det elskende par som et instrument, der er undergivet en ukendt bue, og i Opfer tindrer udsagnet om den elskedes løvfaldsfremkaldende smil i musikkens henførte forblæsthed.

DENNE samling, som Helene Gjerris i samråd med komponisten har arbejdet på og gjort både raffineret over al måde og djævleblændt robust, hedder Songs from Evening Land, et indlysende kast ud mod verdensmarkedet for så skønne sager. Nørgård har lagt et tyngdepunkt i forhold til digteren Pär Lagerkvists cyklus Aftonland ( 1953), og Helene Gjerris har, ved placeringen af digtene Jag lyssnar till vinden og Gammal genius allerførst, straks ladet den nyankomne få anelsen af, hvad der venter længere fremme af det helt mirakuløse.

Recitativer for solocello og altstemme danner disse to optakter fra 1955-56, men siden hen slår Sånger från Aftonland ud i fuld tankeflænget lue, nu udsat for altstemmen i selskab med fløjte, violin, bratsch, cello og harpe. To gange kommer sjælshymnen Det är om aftonen man bryter upp, først tung med minimal horisontsprække, derpå forblødende hurtigere.

Sammenvævet med Allt är så fjärran i dag, Du människa, som står vid stranden av mig, Nu är det sommarmorgon og Tacka vill jag opleves den krystallinske lyd af fjerne fugle, af ørkenens stjerneblænd, af tomhedens ulægelige skønhed, af fuldbefaren jubel på svimlende betingelser. Den franske poesi er også til stede med Paul Éluards Trois chansons de »L'amour la poésie« ( 1929), hvor Per Nørgård i 1967 vælger en helt overvældende maleriskhed, sublimt holdt fast blot af altstemme og solofløjte. Le sommeil, Les corbeaux og La terre - Søvnen, Ravnene og Jorden - bliver som musik påført med spatel, pertentlig og lidenskabelig i samme åndedrag. Søvnen smitter af, kyssene bliver til tåge, den blå jord fremtræder appelsinrød.

Den sande galskab er dog gemt til Adolf Wölflis Schlafen gehen, Schmerz und Not, og Per Nørgård giver dæmringstimen en ekkoklang af befrielse. Helene Gjerris har her re-mixet korsatsen Abendlied fra 1980 og danner selv kor med akkompagnerende slagtøj. De vilde vover når hun i blændende form med det furiose recitativ Plutonian Ode af Allen Ginsberg ( 1978), godt 12 minutters boksende vej til en Aria, hvor livgivende Bali-klange befordrer besværgelsen af verdensundergangen, altstemme og cello i hvirvlende inferno, et larger than life-værk fra perioden 1980-84.

EN erindring melder sig, Studenterforeningen i København, april 1962. Det var 50-året for Titanic's forlis. Mogens Wieth reciterede Thorkild Bjørnvigs store prosadigt, og de isnende oceanklange havde Per Nørgård kreeret elektronisk.

På et tidspunkt fremmaner digtet undergangens kakofoni: »Alt bevægeligt rev sig løs og rutschede klirrende, larmende, tordnende hen over skibet, ned gennem skibet, i vild forsmag på den endelige synken mod dybder, større end skibets: Maskiner, flygler, kurvestole, golfkøller, porcelæn, kul, 15000 flasker Ale og Stout, og musikerne med deres instrumenter midt i efteråret, midt i salmen.« Vi var mange, der var godt tilfredse med, at Per Nørgård lod os få alt dette at høre, men så snart alt var tonet ud, sprang psykiateren Thorkild Vanggaard krænket op fra sin plads og skældte komponisten huden fuld. Per Nørgård stod som en ung Apollon og tog ikke til genmæle, men vi andre ville godt have flået Vanggaard som en anden Marsyas.

Helene Gjerris når alle de mål, denne musik sætter sig.

Hendes stemme har med sin vidunderligt mørke glød både dvælende timbre og lynende smidighed. Helt drømmende kommer en frase fra Shakespeares Romeo og Julie og danner minutkort kapløb med det lysvågne i A Kill af Ted Hughes.

»How silver-sweet sound lover's tongues by night, like softest music to attending ears« sat op imod »Flogged lame with legs shot through the head with balled brains« i Two short songs for low voice and piano with cello ( ad lib.) fra 1982.

Lad os opregne de instrumentalister, der så suverænt illuminerer det fabelklare kosmos, som bor i Nørgårds musik og i Gjerris' stemme: Ulla Miilmann, fløjte, Johannes Søe Hansen, violin, Lotte Wallevik, bratsch, Toke Møldrup, cello, Jesper Lützhøft, guitar, Tine Rehling, harpe, Anne Marie Abildskov, klaver, og Gert Sørensen, slagtøj. Casper Schreiber dirigerer ensemblet i Three Love Songs, I saw the Sun og Songs from »Evening Land«. Indspilningsforløbet strakte sig fra maj 2010 til maj 2011.





A CC Music Store Solution