Review

Svend Erik Tarp: Piano Works

DEN FRANSKE DANSKER

Fint stiliserede franske klange a la Ravel og folkene fra gruppen De Seks (Poulenc med flere) tilsat et godt skvæt Bartók, og så har man en fornemmelse af, hvordan lyden af Svend Erik Tarps klavermusik udfolder sig. "Svend Erik hvem?" er der nok nogle, der tænker. Svaret er, at Svend Erik Tarp (1908-1994) sammen med Herman D. Koppel og Vagn Holmboe hørte til mellemgenerationen - den, der kom efter folk som Knudåge Riisager og Finn Høffding og før Nørholm, Nørgaard og Gudmundsen-Holmgren.

På en ny cd kan man forvisse sig om hans kvaliteter i en række værker skrevet i perioden 1927 til 1956. Og man kan efter et par gennemlytninger da godt undre sig over, hvorfor han er gået i glemmebogen efter sin død. Musikken er international, om man vil, nyklassisk, seriøs og ambitiøs på en og samme tid, velstruktureret og indeholder også godt med krasse toner og skæve klange. Men i al sin kompleksitet er det på ingen måde lytte-uvenligt, og det skyldes først og fremmest Tonya Lemoh, der spiller disse værker knasende sprødt og med masser af nuancer. Højdepunkter er der mange af - lige fra Suiten dateret 1927, hvis andensats er bygget op over en herlig melodi, til de tre sonater fra 1945. Den første af dem er en legende, perlende lille sag, der har en rytmebund, man kun kan blive charmeret af.

Det er imponerende godt og fingerfermt udført af Lemoh. Det samme gælder Sonata opus 60 fra 1956, der i sit eksperimenterende, distancerede udtryk i den grad vækker minder om Ravel. Den spilles med lynets hast af Lemoh, der dog aldrig går på kompromis med den tonale varme og den distinkte klang. Man kan indvende, at meget af musikken på cd'en så at sige er musik for sin egen skyld, men det har hele vejen igennem et ironisk glimt i øjet, som sammen med de fine melodier, der pludselig dukker undervejs, også er med til at gøre cd'en anbefalelsesværdig.