Anders Koppel: Concertos
15 June 2011
Kristeligt Dagblad
Jakob Holm

Koncerter for harpe, fløjte ... og tuba
Det er sjældent, at en nulevende dansk komponist får udgivet to cd'er samtidig på det nationale pladeselskab Dacapo, som det er tilfældet nu med Anders Koppel. Ovenfor anprises
udgivelsen af hans strygekvartetter, og her gælder det tre koncerter
indspillet af Aalborg Symfoniorkester under Matthias Aeschbachers
ledelse.
Der er tale om originale musikalske sammensætninger, der dog har deres tydelige grund i traditionelt klassiske strukturer. Det
gælder først og fremmest hans Sinfonia concertante for violin,
bratsch, klarinet, fagot og orkester. Som i strygekvartetterne er det
det legende, umiddelbart fængende, man lægger mærke til, men også en
nysgerrighed efter at afprøve grænserne for, hvor rytmisk levende en leg
der kan skabes mellem instrumenterne. Energien og fremdriften er
således mærkbart i højsædet i de to ydersatser, der omkranser den
drømmende smukke largo.
Koncert for fløjte, harpe og orkester rummer
på den anden side landlig idyl, forfinede klange og en perlende
musikalsk retorik, der på intet tidspunkt kradser i sjælen, men lægger
sig som en smuk organisk hinde om den. Det er i øvrigt musik, hvor
melodierne er drysset ud med lind hånd, og især den lange pastorale er
et fund. Knap så begejstret er jeg for Koncert for tuba og orkester,
der ikke rummer samme mængde overraskelsesmomenter og sindrige
instrumentering, som de to andre koncerter på cd'en. Tubaen er måske
heller ikke det mest velegnede soloinstrument, selvom det bogstavelig
talt er et frisk pust, at Koppel har skrevet en koncert for det dybeste
blæseinstrument, der findes. Mattias Johansson formår ellers også at
lade sit instrument med fint afmålt poesi, men orkesterstemmen er ikke
hele vejen igennem lige interessant.
Men der er så mange
musikalske guldkorn også på denne udgivelse, at man som nysgerrig lytter
bør unde sig selv et bekendtskab med disse koncerter.