Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.206005

Barcode:  636943600511

Release Date:  Nov 2015

Period:  

Review


DIETRICH BUXTEHUDE: Samlede orgelværker

21 January 2016  Kristeligt Dagblad
Peter Dürrfeld
5/6 Stars

Den dansk-tyske komponist Dietrich – eller Diderik – Buxtehude (cirka 1637-1707) var en af de største skikkelser i barokken inden Vivaldi, Telemann, Bach og Händel. Hans ry skyldtes ikke mindst hans mere end hundrede kantater og talrige orgelkom-positioner. Det er almindeligt kendt, at både Bach og Händel tog på pilgrimsfærd til Lübeck for at høre Buxtehude spille på det store orgel i Marienkirche – Bach endda efter at have tilbagelagt omkring 300 kilometer til fods for at opleve fænomenet, mens Händel ikke havde så langt at gå: Han var på den tid violinist på operaen i Hamborg. Buxtehude var vokset op i Helsingør og betragtede hele sit liv angiveligt sig selv som dansker. Og da han en overgang var flyttet over på den anden side af Øresund til Helsingborg, vendte han i oktober 1660 tilbage til Kronborgs og Hamlets by, da Skåne jo var gået tabt for Danmark. Seks år senere fik han den prestigefyldte stilling som organist i Lübeck.

Organist og professor Bine Bryndorf, der også stammer fra Helsingør, har tidligere (i perioden 2002-2007) indspillet Buxtehudes orgelværker på en række prisvindende cd’er, og nu kan man få dem samlet i en Dacapo-boks med seks skiver og et mindre teksthæfte. Vi kommer vidt omkring rent orgelmæssigt, da de to første er indspillet i Sankt Mariæ Kirke i Helsingør, nummer tre i Sankta Maria Kyrka i Helsingborg, hvorefter følger Tyska Kyrkan i Stockholm, Sankt Jacobi Kirche i Hamborg – og endelig Sankt Jacobi Kirche i Lübeck. 

Men det er ikke bare i geografisk forstand, at denne boks spænder vidt. Man kommer også langt omkring i det musikalske udtryk. De seks skiver har i den sidste uge taget så mange ture i min cd-af-spiller, at dagligstuen nærmest har fungeret som en slags stueorgel. Bine Bryndorf spiller med en naturlig musikalitet og stilsikkerhed, hvad enten hun tager fat på de store brusende passager eller de stille inderlige sekvenser, der kan give lytteren en oplevelse af at have sneget sig ind i en kirke for at smuglytte til en mesterlig organist. Musikken fremmaner så at sige rummet. Man føler gang på gang trang til at folde hænderne og bare lytte.





A CC Music Store Solution