Review

Carl Nielsen: The Masterworks Vol. 1 - Orchestral Music

Peter Dürrfeld

Herlige symfonier af Carl Nielsen

Dacapo har netop udsendt en boks med Carl Nielsens symfonier, fordelt på fire cd'er og to dvd'er. Og den skal nok vække både undren og beundring. Undren, fordi vi i to ombæringer får de seks symfonier med samme orkester og dirigent, nemlig DR SymfoniOrkestret med Michael Schønwandt på podiet. Det kan umiddelbart virke som en form for overkill, men forklaringen er plausibel nok: cd'erne er studieoptagelser, mens de to dvd'er er optaget ved den mindeværdige "Carl Nielsen-maraton", der den 2. og 4. november 2000 løb af stabelen i Radiohusets gamle koncertsal på Frederiksberg. Man mindes den euforiske stemning fra dengang, og genhøret (og gensynet!) er en berigende oplevelse.

Disse Schønwandt-fortolkninger af en central del af vores kulturskat er så velklingende og sprællevende, at man fryder sig over hver eneste sats i de seks, lige fra den sprudlende og spændstige allegro orgoglioso i 1' eren til den særlige nielsen'ske blanding af skønhed og humor i 6' erens tema og variationer.

Derimellem ligger 2' eren, den underfundige De fire temperamenter, 3' eren, den uforlignelige Espansiva med Inger Dam-Jensen og Poul Elming som skønsangere i slutningen af andensatsens andante pastorale, 4' eren, Det uudslukkelige, sikkert den af de seks, der har betydet mest for Nielsens internationale ry, samt den vældige 5' er, som pladeselskabet CBS i 1960' erne i en vidt berømmet indspilning med Leonard Bernstein lancerede som The Drama of Denmark.

Dette Nielsen-sæt rummer også en god portion drama, men først og fremmest er det skønheden, der er i spil, en særlig dansk skønhed, der fremkalder velsignede minder og åbner sjælens himmel. Tilmed rummer boksen en perle af en bonus-cd: et bredt udvalg af Nielsens øvrige orkesterværker, også med DRSO, men dirigeret af Thomas Dausgaard. Pragtfulde værker, spillet med saft og kraft, lige fra forspillet til Maskarade til Helios-ouverturen, den genistreg Carl Nielsen begik, da han i foråret 1903 opholdt sig i Athen og fra Akropolis fulgte solens bane over Det Ægæiske Hav. Meget mere kan man ikke ønske sig - det skulle da lige være, at denne musikgave til det danske folk havde fået en smukkere indpakning med flere præcise oplysninger i den medfølgende booklet. Det skal tilføjes, at New York Filharmonikerne og deres chefdirigent, Alan Gilbert, over de næste fire år skal indspille Nielsens symfonier - et spændende projekt, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de overflødigør dette herlige sæt.