Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.201201

Barcode:  636943120118

Release Date:  Oct 2013

Period:  Classical

Review


W.A. Mozart: 45 Symphonies

27 December 2013  Weekendavisen
Peter Johannes Erichsen

AMADEUS I STRÅLEGLANS

Når man får dirigenten Adam Fischers box i hænde med 45 symfonier af Mozart, bemærker man, at det er fire flere end de 41 Mozart-symfonier, vi normalt regner med. Med sit dedikerede orkester, DR UnderholdningsOrkestret, ude i verden The Danish Chamber Orchestra, har Fischer således skabt en overkomplet version. Nogle tidlige sinfoniaer uden rækkefølgenummer er kommet med, og sandelig om de ikke har gjort sig fortjente til det.

For Adam Fischer er den firesatsede symfoni nr. 15 det fuldbårne mesterværk. For den store Mozart-forsker Alfred Einstein var vinderen symfoni nr. 19 i Es-Dur Köchel 132. Under afspilningen af Mozart-serien med Fischer kommer man til stedet, hvor den 16-årige dreng i Salzburg overhaler den 37-årige Bach i London i antal symfonier. Det er i symfoni nr. 17 i G-Dur Köchel 129 med andensatsens Andante. De umiddelbart foregående symfonier nr. 15 og 16, Köchel 124 og 128, har også vartet op med Andante og Andante grazioso - men miraklet, der sætter selv Elvira Madigan-sjæleren til vægs i inderlighed, indtræffer nu i de 4 minutter og 41 sekunder, som nr. 27 blænder op for med sin langsomme sats. I den følgende symfoni nr. 18 i F-Dur Köchel 130 formaster Wolfgang sig til at imitere sig selv i satsen Andante grazioso og mister svævehøjde.

Vi er på brinken til året 1774, hvor Mozart pludselig holder pause i fire år fra symfonierne. Da han tager fat igen, drysser genistregerne for alvor fra ham, symfoni nr. 25 i g-mol Köchel 183, symfoni nr. 28 i C-Dur Köchel 200 og symfoni nr. 29 i A-Dur Köchel 201. Den eneste mol-symfoni før nr. 40, hidsigt roterende som en rastløs rejsendes ankomst til en by uden indkvarteringsmuligheder, hvorimod A-Dur symfonien har en begyndelse, der får den lyttende til at tro, at alt allerede har fundet sted.

Det mærkelige værk synes at være gået i gang af sig selv, men venter man tomgang i dens nonchalante penduleren, bliver man klar over, at det er en opstrammer af rang. Midtersymfonien i C-Dur er heroverfor en indpisker på sin egen måde, sprudlende som en fontæne, men næsten hoverende til slut, hvor den fejer sig selv af bordet. Med Adam Fischer og hans 42 eminente musikere opleves det mozartske univers med næsten pulveriserende sprødhed og helhjertet barskhed.

Med den pompøse Parisersymfoni nr. 31 i D-Dur Köchel 297 får vi både den gængse Andante med et glimt af smertepiblen og den oprindelige, der er ganske konform i sit galanteri. Også symfoni nr. 34 med sine tre satser puster sig op i overdådigt ouverture-humør, men så lister andensatsen Andante di molto più tosto allegretto - spadserende med dæmpet munterhed - en inderlighed ind, som bliver uforglemmelig.

Haffnersymfonien nr. 35 i D-Dur Köchel 385, der kan gøres stateligt uvedkommende, knejser her i sin koglende leg med kontrasterne. Førstesatsen Allegro con spirito er med sin adspredte resoluthed en klar fest, den underfundige Andante giver blide puf mod et stævnemøde, hvorefter Menuetto er en brysk venden tilbage til dansen uden at tabe haveherlighederne af syne, og Presto et lattermildt brud på alle løfter.

Linzersymfonien nr. 36 i C-Dur Köchel 425 får al sin åndfuldt legende tøven i Adam Fischers og DR UnderholdningsOrkestrets udførelse. Der hamres solskin frem, hvor det behøves, mens den langsomme sats synes ulægeligt bortdragende. Mahler-dirigenten Bruno Walter (1876-1962) fremmanede stedse det dansende element, Fischer gør det samme med det syngende. En Mozart-sanger vil uvægerligt høre stikord og indsatser i denne musik. Kun den stampende menuet giver et frikvarter.

Helt mobiliseret er Pragersymfonien nr. 38 i D-Dur Köchel 504, hvor både første og anden sats i det tresatsede forløb sættes ind på en halsstarrig opstigen, som når Händel i en orgelkoncert bliver manisk eller Ravel skruer sin Bolero i spiral. Dette er måske hele sættets største afvigelse fra den gængse Mozart-norm. Fischer organiserer et stormløb af dimensioner, hvor man ellers har kunnet dase under musikkens voldsomme higen.

Det er med spænding, man går videre til symfoni nr. 39 i Es-Dur Köchel 543, hvor den langsomme paukemartrede indledning varsler havguder uden nåde, og man så føres over i blomstrende egne, hvor det indolente er skamløst tillokkende. Her sørger satsen Menuetto for nøgterne briser, og finalens Allegro slutter næsten uforskammet hele spillet, før man får set sig om. Nr. 39, Neptunsymfonien, var en af Wilhelm Furtwänglers mest blodskudte indspilninger, hvorimod den for Adam Fischer er knusende krystallinsk, uden bølgebrus, men med dulmende pastorale strøg. Det grønnes virkelig i den smægtende Andante, og Menuetto er blottet for panik. En dyb nåde synger i dens Trio. Desto brattere er den snubleglade finale, med ør vinken farvel til alt uden vemod.

Fremme ved den berømteste af alle symfonierne, nr. 40 i g-mol Köchel 550, er det overraskende, at her har Fischer og Furtwängler nøjagtig samme mening om tempoet til den svævende førstesats, og den er da også betegnet Molto allegro. Ikke om dette mesterværk bliver gjort til trækdyr for tungsind. De perlende dugdråber i Allegro vivace er snarere som stænk fra Don Giovannis Champagnearie. Tilsvarende er Andante cantabile noget nær en libertiners trøstende ord, Menuetto allegretto en ilsom flugt med stige, og finalens Molto allegro beslutsomhedens endelige fægtekamp.

Det store farvel venter i Jupitersymfonien nr. 41 i C-Dur Köchel 551, med pompøs Allegro vivace, der så ganske drilsk kun har en næsten bondsk trallemelodi på hjerte. Derpå en spejlblank Andante cantabile og en Menuetto, der lige fungerer som tændsats til finalens Molto allegro. Atter venter man åndeløst på stedet, hvor orkestret tier, kun strygerne markerer en tynd horisontlinie, og så udbasuneres afskeden. Det Jupiter-agtige, det joviale, skifter endegyldigt til olympisk stråleglans. Alt i alt en velsignet overflod.

Adam Fischer og hans orkester er nu i færd med at indspille Beethovens symfonier.





A CC Music Store Solution