Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  SACD

Catalogue Number:  6.220645

Barcode:  747313164561

Release Date:  May 2016

Period:  

Format:  SACD

Catalogue Number:  6.220646

Barcode:  747313164660

Release Date:  May 2016

Period:  Late 20th Century

Review


Han har erobret kontinenter

09 May 2016  Politiken
Thomas Michelsen
6/6 Hjerter

Der er noget dybt fascinerende ved,at et menneske stævner ud på en rejse, som ingen – heller ikke dette menneske selv – kan overskue, hvor vil føre hen. En rejse, der et langt liv senere giver mulighed for at se tilbage på landvindinger og erobringer, som i komponisten Per Nørgårds tilfælde består af hele kontinenter. Vel at mærke ikke landområder taget fra indfødte, som levede der, før den opdagelsesrejsende kom. Men områder, som er ren kunst. Skabt med nodepapir, blyant, fantasi og åbne ører. Af toner, der er føjet sammen og danner kunstværker, der ikke lyder som noget, nogen havde regnet med nogensinde at komme til at høre.

I sidste uge var Per Nørgård i München for at modtage Tysklands største musikpris, Ernst von Siemensprisen. 250.000 euro eller op imod to millioner kroner fik danskeren, der på vej mod de 84 ikke længere helt ligner den stærke viking, der stævnede ud for at blive komponist tilbage i 1940’erne. Men som på den lange rejse til gengæld har skabt så store værker, at et par af hans symfonier forrige år blev udgivet med selveste Wiener-filharmonikerne, og så har New York-filharmonikerne bestilt musik hos ham. Der er ingen grund til at jokke rundt i, hvem der er Nordens største komponist. Når det er sagt, vil jeg vædde på, at om hundrede år står Per Nørgårds symfonier tilbage side om side med Sibelius’.

Som helt ung skrev Per Nørgård i begyndelsen af 1950’erne et brev til sit finske forbillede. Han fik svar og tilladelse til at tilegne mesteren en af sine tidlige kompositioner. I dag har Nørgård for længst gennembrudt Sibeliusmuren. I årtier gik der rygter om en 8. Symfoni fra Sibelius, men den kom aldrig. Måske endte skitserne i brændeovnen en kold, finsk vinteraften. Nørgård er oppe på de otte symfonier, og forskellige som de er, fås de nu alle indspillet på plademærket Dacapo. Flere af symfonierne er indspillet før. Men med to nye album med Oslofilharmonikerne og den finske dirigent og Nørgård-beundrer John Storgårds, begge udgivet i den forgangne uge, er det nu let for alle ved selvhør at gøre status. Ikke bare er de komplekse partiturer forløst på de nye indspilninger, så man hører alle detaljer, hvilket vidner om en spillestandard i vor tids symfoniorkestre, der er på et helt andet niveau, end da Nørgård stævnede ud på sin rejse og gjorde sine første erobringer. Musikken lyder også som musik. Kompositionsmusik, skynder jeg mig at tilføje. Eller kunstmusik, om man vil. Her er ingen nemme beats. Musikken er klingende arkitektur formet i tid af en mand, der kan høre og overskue mere end de fleste. 

Det resulterer både i kønne melodier og betydelig kompleksitet. Da Debussys orkesterværk ’La mer’ blev uropført for godt 100 år siden, mente en kritiker, at det ikke var musik. Det tager tid for publikum at lære at lytte. Komponister viser vej gennem uasfalteret terræn, og i dag er ’La mer’ en klassiker. Når det er sagt, er der et fascinerende organisk drive i Nørgårds såkaldte Uendelighedsrække. Et musikalsk vækstprincip fyldt med lovmæssigheder, som danskeren snublede over i slutningen af 1960’erne, kultiverede i hippieværket ’Voyage into the Golden Screen’ og derefter arbejdede kreativt med i sin 2. Symfoni fra begyndelsen af 1970’erne. Rækken er en slags formel, der genererer en i princippet uendelig, fraktal tonestrøm som forklaret i bookletten til albummet. Den forener træk af den strenge europæiske hjernemodernisme, som Per Nørgård hurtigt forlod, og det organiske fra Sibelius og hans danske læremester Vagn Holmboe, som han bibeholdt.

At opleve den pulserende række fødes ud af en klingende ursuppe og begynde sin lysende rejse i 2. Symfoni, er en besættende oplevelse. Meget anderledes end at lytte til den sølvskinnende 6. Symfoni, som med titlen ’Når alt kommer til alt’ – eller på engelsk ’At the End of the Day’ – fejrede årtusindeskiftet. Sidestillingen af de to symfonier på samme album giver en fornemmelse af, hvad det vil sige, at Nørgård i stedet for at dyrke en fast stil har brugt hver erobring som en udsigtsplatform, hvorfra han har anet konturerne af den næste uudforskede kyst.

Hippieharmonien og de vilde messingfanfarer, der markerer milestenene i Uendelighedsrækken i 2. Symfoni, gør den til den lettest aflyttelige. Milevidt fra katastroferne og absurditeterne i 4. Symfoni fra 1980’erne, hvor komponisten var blevet væltet over ende ved mødet med den skizofrene kunstner Adolf Wölflis kunst på Louisiana. Nu har Dacapo det hele i sit katalog, og på Oslofilharmonikernes fremragende indspilninger kan alting høres. Ikke bare de heftige fanfarer, men også alle de små pustelyde fra blæsere, der spiller på løse mundstykker, ’Jingle Bells’-citatet i den uregerligt vulkanvilde 5. Symfoni og de groteske allusioner til skæv vals a la Mantovani i den fjerde.

Det er mesterligt gjort. Funderet på respekt og en nutidig standard for orkesterspil, som Per Nørgård med sin musik har været med til at rykke grænser for i løbet af sin livslange musikalske opdagelsesrejse.





A CC Music Store Solution