Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  SACD

Catalogue Number:  6.220634

Barcode:  747313163465

Release Date:  Feb 2016

Period:  Baroque

Review


Buxtehude and his Circle

18 March 2016  Fyns Amts Avis
Mikael Krarup
5/6 Stars

Geist, Bruhns, Tunder og Förster. Navnene siger næppe meget i dag, men fælles for de fire 1600-talskomponister er, at de var nordtyskere med virke i Skandinavien og en del af Buxtehudes store netværk. Han var jo ikke en hvem som helst, både Bach og Händel opsøgte ham i Lübeck.

Denne udgivelse giver et smukt og mangesidet indtryk af både hans og de øvrige komponisters kompositoriske evner, gejstlig musik, på tysk eller latin, her med Paul Hilliers fremragende ensemble Theatre of Voices syv sangere, akkompagneret af seks strygere, fagot og cembalo. Fremdrift og transparens karakteriserer disse fortolkninger, som atter engang vidner om ensemblets ambitionsniveau og begavede indsigt i netop denne del af musiklitteraturen.

Som vanligt hos Dacapo ledsages cd'en af en fin booklet med noter og information.





A CC Music Store Solution