Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  SACD

Catalogue Number:  6.220629

Barcode:  747313162963

Release Date:  Jan 2016

Period:  Early 20th Century

Review


BENT SØRENSEN: Sneklokker

18 March 2016  Fyns Amts Avis
Mikael Krarup
5/6 Stars

Bent Sørensens værker er ikke snefnug. De er holdbare, føles uforgængelige, i ordets bedste forstand klassiske. En modernistisk komponerende romantiker er Bent Sørensen. Lyt først til hans vidunderlige tonesætning af H.C. Andersens ”Havet står så blankt og stille”, så er man overbevist. Men titelværket på denne cd er lydsiden af Katrine Wiedemanns kunstinstallation ”Den Hvide Skov” (2010) - klangbilleder for kirkeklokker og menneskestemmer, meget smukt og inderligt fortolket af DR VokalEnsemblet under ledelse af Paul Hillier. En rejse på langs af Hærvejen, en svævende, æterisk og klangmæssig næsten hypnotiserende oplevelse. I tilgift får man både motetter med latinske tekster og sange til tekster af bl.a. Peter Asmussen og Juliane Preisler. Forbilledlig tekstudtale og en yderst raffineret fornemmelse for udsøgte klangbilleder præger korets præstation på denne fine udgivelse. 





A CC Music Store Solution