Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  SACD

Catalogue Number:  6.220595

Barcode:  747313159567

Release Date:  Oct 2014

Period:  21st Century

Review


Anders Koppel: Marimbakoncerter

09 February 2015  Muzyka
Eva Maria Jensen

Marianne spillede i 2013 en solokoncert ved Rudersdals sommerkoncerter, som finder sted om sommeren i nærheden af København, hvor hun også har modtaget polsk-dansk venskabspris. Den gives hvert år til en ung polsk solist, der spiller dansk komponeret musik.

CD’en med Anders Koppels marimbakoncerter blev lanceret d. 22. oktober 2014 og begivenheden fandt sted i den polske Ambassades lokaler, hvor Marianne også spillede nogle af Anders Koppels værker for marimba solo. Komponisten fortalte om den spændende vej, der førte fra den gang han for første gang hørte Marianne spille på YouTube, til det færdige produkt.

På Dacapo Records hjemmeside kan man se både fragmenter af værket i Mariannes udførelse samt billeder. Avisen BT bragte en artikel om indspilningerne og dagen før lanceringen af pladen gæstede både Anders Koppel og Marianne i Dansk TV, hvor de fortalte historien om deres venskab.

CD’en har fået meget gode anmeldelser i dansk presse og jeg har allerede hørt den flere gange på det danske radioprogram, P2. Til foråret bliver koncerterne spillet i Ålborg med Marianne som solist.

Jeg har hørt Marianne spille både ved solooptræden samt på CD’en og kan kun være enig med komponisten – jeg har endnu ikke hørt nogen spille sådan på en marimba. Marianne har en fantastisk teknik, men hun har også noget mere – en musikalitet, som gør det muligt for hende at nuancere anslaget, hun har en musikalitet, som gør, at man af og til glemmer, at man hører et slagtøjsinstrument og ikke en krydsning mellem klaver og cello.

Det ville være ønskeligt, hvis CD’en også kunne finde tilhængere i Polen – Koppels musik er nemlig både melodiøs og rytmisk kompliceret, men den er også meget lyttervenlig. Marimbaklangen, sådan som Marianne Bednarska frembringer den, er vitterligt en fascinerende oplevelse.



A CC Music Store Solution