The Natural World of Pelle Gudmundsen-Holmgreen
16 December 2010
Fyens Stiftstidende
Mikael Krarup
Mange
forbinder ikke denne komponist med vokalmusik. Den er heller ikke kvantitativt overvældende.
Bortset fra et par allerede indspillede vokale værker, præsenterer denne fremragende
cd for første gang det meste. Gudmundsen-Holmgreen skriver enkel musik. Ikke
enkel i struktur og melodiføring. Meget er direkte voldsomt, vrængende, råbende,
talende. Men enkel i sin substans og i sit tekstuelle emnevalg. Danskesange
(bl.a. Tove Ditlevsentekster), madrigaler om dyr, bibeltekster, nye tekster,
ældre. En virkelig ørebasker er Tre stadier fra 2003, skrevet til Ars Nova
Copenhagen: humoristisk, barokt, fuglestemmer imiteres, kendt stof skævvrides,
som Asger Jorns oversmøring af guldaldermalerier. Ars Nova Copenhagens fortolkninger
er sublime, teksterne smælder, skønsangen fryder, stemmerne udnyttes til det
umulige. Hilliers ledelse: fuld af opfindsomhed.