Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  SACD

Catalogue Number:  6.220574

Barcode:  747313157464

Release Date:  Jun 2014

Period:  Late 20th Century, Late 20th Century, 21st Century

Review


To temperamenter

01 September 2014  Klassisk
Henrik Friis
6/6 Stars
Det hele lyder rigtig, rigtig godt, selvom Wiener Filharmonikerne i den grad er på udebane med helt ny musik. De har helt styr på Per Nørgårds begivenhedsrige musik.

82-årige Nørgård skrev den første symfoni som en purung komponist midt i 1950'erne, 'Symfonia Austeria', den strenge symfoni, som et tætvævet, organisk epos med ét ben i en begsort melankoli og et andet ben i ren, tempomættet energi. Førstesatsen byder på voldsom dramatik, andensatsen er søgende og nervøs, men med varme, klare strygere. Og tredjesatsen formulerer sig klart som skiftevis legende og imposant opbyggende. Nørgård talte dengang meget om arven fra den nordiske tradition og naturen som præmisser for sin musik, og man mærker overalt en helt bestemt, alvorstynget holdning, der sagtens kan tolkes hen ad de lokale omgivelser, værende mere baske og mørke end dem mod syd.

De to symfonier passer rigtig godt sammen. Lige i proportionerne med en lang førstesats og to kortere. Begge skåret ud efter en klassisk koncerform, hurtig-langsom-hurtig. Men de er ikke ens i temperamenterne. Alvoren i ungdomssymfonien får i den 8. Symfoni, skrevet 2010-11, et modstykke. den ottende er specielt i førstesatsen piblende af liv og mange steder let og lys som et musikalsk snapshot af virkelighed i bevægelse med mange lag i spil på samme tid. Altså ligesom i den virkelige virkelighed. Der kan sagtens være tre-fire instrumenter i gang på samme tid med små musikalske forløb, som både er sig selv og lægger sig som linjer rundt om symfoniens grundtone. Man skal holde ørerne stive for at få det hele med. Eller også skal man netop læne sig lidt tilbage, zoome lidt ud og forsøge at opfatte musikken som et helhedsbillede. Det er ofte ikke til at sige, om musikken går op eller ned, står stille eller bevæger sig - eller om det er det hele på én gang. Det imponerende, og velgørende, er, at symfonien ikke er en fremmedgørende oplevelse. Man kan sagtens være med. Helt intuitivt.

Der er også noget drømmende og imødekommende over 8. Symfoni. I førstesatsen lægger klokkespil, harpe, dæmpede messingblæsere og blødt slagtøj sig som en bund af vellyd under mere agiterende, lyse stemmer. I andensatsen er det strygerne, der folder smukke, krydrede klange ud under for eksempel farverige træblæsere. Her er musikken ofte tilbageholdt og vidunderligt gådefuld. I sidstesatsen vender legen og det piblende, klare væv tilbage med musik, der sine steder virker helt parodisk. Men også med en mættet energi, der peger helt tilbage på 1. Symfoni. Og så er ringen sluttet.



A CC Music Store Solution