Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  SACD

Catalogue Number:  6.220571

Barcode:  747313157167

Release Date:  Feb 2012

Period:  Early Music, Early Music, 21st Century

Review


Sørensen/Ockeghem: Requiem

01 May 2012  KLASSISK
Esben Tange
5/6 Stars
Det, der på papiret kunne fra ligne et kludetæppe med to mange løse, ender viser sig i stedet her at være et helstøbt kunstværk, der rækker hen over tidens gang. Der er et tidsspand på mere end 500 år fra Ockeghems parisiske 1400-tals Requiem-messe til række requiemsatser komponeret af Bent Sørensen fra 1985-2007, og med indlagte gregorianske melodier trækkes der musikalske tråde tilbage til tiden før år 1000. Svimlende.

Den ene forklaring på, at dette lykkes, er Ars Nova og Paul Hillier, der efter dansk målestok er i en klasse for sig, når det netop gælder tidlig og helt moderne kormusik. Ars Novas sopraner er med deres glasklare stemmer i stand til at illudere uskyldsrene sjæle, og generelt synges der med en klanglig fleksibilitet og en musikalsk renfærdighed, som får det til at risle ydefuldt ned af ryggen på den lykkelige lytter. Dette skyldes dog ikke kun den rene velklang, men i lige så høj grad Paul Hilliers evne til at skabe storladen arkitektur ud af de musikalske bygetgesten, der hos Ockeghems fortrinsvis består af frit strøm-mende melodiske væv, mens der hos Bent Sørensens i højere grad er tale om harmonisk fortættede satser.

Den anden forklaring på, at projektet lykkes, er, at Bent Sørensens musik har nogle tidløse kvaliteter. Med en vekslen mellem satser af Ockeghem og Sørensen opstår der en livgivende dialog, hvor det musikalske perspektiv udvides, når vi i Bent Sørensens musik glider væk fra det harmoniske fastland, hvorpå Ockeghem befinder sig. I to satser, der skildrer 'Dies Irae', fører Bent Sørensen os for alvor ud på dybt vand. Musikken bevæger sig fortrinsvis i slow-motion, og i kraft af sømløse overgange fremstår musikken mest af alt som en magisk for-vandlingskugle, der er i evighedens tjeneste. Og i 'Benedictus' indhylles man af lyd: Med flotte rumvirkninger skabt af fornemt producerarbejde gives der en oplevelse af at træde ind i det allerhelligste - ind i den religiøse sfære, der er målet med messen. Både dengang og nu.





A CC Music Store Solution