Review

Rued Langgaard: Piano Works Vol. 2

Dybt traditionel og rablende visionær

Man har sine problemer, når det gælder Rued Langgaards musik. At han var fantastisk talentfuld, er der ingen tvivl om. Han debuterede både som komponist og som koncertorganist i 12-års-alderen, og han kunne sit håndværk som få andre i datidens Danmark. Men han passede ikke ind i de gældende normer, hverken som menneske eller musiker. De mange anekdoter om hans mærkværdige personlighed, som jo unægtelig er underholdende, står stadig i vejen for hans musik, der endnu, mere end 50 år efter hans død, ikke er tilgængelig i sin helhed.

Dette er bind 2 af Berit Johansen Tanges indspilninger af Rued Langgaards klaverværker. Jeg har ikke hørt første bind, men overværede for nogle år siden en spændende Langgaard-aften, hvor Berit Johansen Tange spillede og Esben Tange (der har skrevet cd'ens booklet) læste op fra komponistens breve, ledsaget af gengivelser af symbolistiske malerier. Det var en rigtig god ide, når man har at gøre med en komponist, der som Rued Langgaard hele tiden bevæger sig i grænseoverskridende terræner.

Her får vi klavermusikken uden tilsætning, og så bliver det unægtelig tydeligt, hvor svingende en komponist Langgaard er. De fleste stykker på cd'en er korte stykker, og de spænder ekstremt vidt. Både i tid - det tidligste er et Albumblad, skrevet da Langgaard var tolv år, det seneste et klaverstykke fra hans sidste leveår - og i stil. Fra det dybt traditionelle til det rablende visionære. Titlerne er typisk langgardske: Afgrundsmusik, På en kirkegård ved nat, Sommerferie i Blekinge. Sidstnævnte er det mest omfattende værk på cd'en, en samling på ti satser med selvbiografisk relevans - bl.a. skulle Langgaard her have oplevet sit livs første og eneste forelskelse. Hans senere ægteskab med Constance Tetens var et praktisk, ikke-erotisk arrangement, som hans mor havde ordnet inden sin død. Værket er ufuldstændigt overleveret, og komponisten Niels Marthinsen har fyldt hullerne i manuskriptet ud med egen musik. Det er ganske sjov og munter musik. Helt anderledes er det katolsk inspirerede Adorazione, hvor Liszt mere end anes i baggrunden. Andre stykker lyder som noget, Robert Schumann kunne have skrevet 70 år tidligere og ærlig talt gjort bedre.

Det mest interessante værk på cd'en er klart Afgrundsmusik, hvor musikken tager et kvantespring opad. Det bibelsk inspirerede, apokalyptiske emne sætter gang i komponistens fantasi. Vildt og spændende fabulerende og - trods mindelser om både Franz Liszt og Carl Nielsen (!) - originalt Langgaard. Berit Johansen Tange spiller glimrende og indforstået og lever fint op til de virtuose krav, der stilles i de mere hysteriske passager.