Review

Christian Frederik Emil Horneman: Orchestral Works

Klingende guldalder

I går fejrede man i Diamanten udgivelsen af en ny cd med orkestermusik af Christian Frederik Emil Horneman (1840-1906), som var et af de mange begavede medlemmer i Hornemann-slægten. Den har Inger Sørensen for øvrigt netop udgivet en stor biografiom: "Hornemann - en kunstnerslægt".

Det er også Inger Sørensen, der står for de eksemplarisk grundige og indsigtsfulde sleeve notes til cd'en " C. F. E. Hornemann: Orchestral Works". Værkerne på skiven spænder fra en Ouverture Héroique, komponeret i 1867, til det vel nok mest kendte af Hornemanns værker, Gurre-suiten, der stammer fra 1900. Desuden får man to andre suiter: Suite af Kalanus fra 1890 og Kampen mod muserne fra 1896, sidstnævnte med et såkaldt musekor, sunget af DR VokalEnsemblet. At der bydes på flere suiter, er ingen tilfældighed. C. F. E. Hornemann var et initiativrigt menneske og en rastløs natur.

Han havde det med at sætte mange skibe i søen, men det var ikke altid, de kom hjem. Hans musikalske talent var ubestrideligt, han var ferm til mange aspekter af det at være komponist, dirigent, underviser og igangsætter. Det kneb noget mere med den store sammenhæng og det lange, seje træk, både i livet og kunsten, og det er sikkert forklaringen på, at det blev ved småstykkerne og suiterne. Musikken klinger mageløst af dansk guldalder, og som lytter kan man nemt komme i den stemning, man hensættes i, når man vandrer omkring i rummene på Frederiksborg Slot og kikker på Carl Bloch-malerier fra Danmarkshistoriens store billedalbum.

Men symfonisk bliver det aldrig rigtigt, og man tænker uvilkårligt, at det ville have været spændende, hvis Hornemann havde haft tilstrækkelig stamina til at skrive for eksempel en stor Gurre-symfoni. Men det, han ud fra sine forudsætninger fik præsteret, er godt i sig selv, og det bliver fremført med smittende begejstring af DRSO, dirigeret af den unge svensker Johannes Gustavsson, der tydeligvis har et godt tag på netop den slags musik.