Review

Carl Nielsen: Orchestral Music

MED DIRRENDE, FRISKE HORN

På coveret ser man et diset morgenlandskab med silhouetten af en meget levende Pan i forgrunden. Hornene stikker frisk og syndigt frem, og på musiksiden fortsætter den antikke inspiration. Dels i en dirrende stram, friskt hornklingende 'Helios'-ouverture. Dels i Carl Nielsens, må man nok sige, anderledes hjælpeløse forsøg på impressionistiske raffinementer i 'Pan og Syrinx'. Ligesom i forspillet og den kække 'Hanedans' fra 'Maskarade' behandler Thomas Dausgaard musikken klart og muskuløst. Det er energiske fortolkninger med minimale mængder af lommeuld.

Cd'en vender ryggen til symfonierne. I stedet kommer den rundt om rariteter som den unge fynbos skuespilmusik til 'Snefrid', som Dausgaard redder med generøsitet. Videre går det til den modne Nielsens karske trompetforspil fra anden akt af 'Saul og David'. Den aldrende landsfaders symfonisk dristige 'Fantasirejse til Færøerne' bringer sammen med en spændstig ouverture fra 'Amor og Digteren' kronologien op til hans næstsidste leveår. Her er stærke mindelser om 6. Symfoni. Også i de mindre kendte ting som forspillet fra 'Hr. Oluf han rider' og fra tredje akt af skuespillet 'Willemoes' (ikke så sanseligt forløst af Dausgaard) genkender man Carl Nielsens tonefald. Anbefalet for Nielsen-freaks og indspillet efter nyt nodemateriale fra Carl Nielsen Udgaven.