Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  SACD

Catalogue Number:  6.220510

Barcode:  747313151066

Release Date:  May 2005

Period:  Late 20th Century

Review


Per Nørgård: Mythic Morning - Choral Works II

01 June 2005  Politiken
Jan Jacoby
6/6 Hjerter

Morgenmyte

 

PER NØRGÅRDS værker har det med at formere sig ved knopskydning. Ideer og inspirationer udmøntes for forskellige besætninger eller i forskelligt format og ambitionsniveau, inden de lægges hen for så måske at dukke op igen mange år senere. Ars Novas seneste cd (koret har travlt for at holde trit med den strøm af magiske nye Nørgård-værker, det i høj grad selv inspirerer til) viser flere eksempler på det: 'Ut rosa', en middelalderlig Maria-hymne malet på akustisk guldgrund, og den første af de to Nocturner, Sommers søvn over Ole Sarvigs Året, er begge nye skud på omfattende værkfamilier med rod i 70'erne og i sidste ende i 3. symfoni, mens pladens tre 'morgenværker' udgør en ny familie. Hovedværket er Mytisk morgen, en omfangsrig komposition for 12-stemmigt kor og basklarinet over et storslået digt af Pia Tafdrup. Det er overvældende klangskøn musik, der bygger sit forbavsende farvespil op over basklarinettens rige klangspektrum. Men den er også poetisk dybdeborende med en differentieret atmosfæretegning, hvis diktion og farvespil knytter stærke tråde tilbage til traditionel dansk korlyrik fra et svimlende visionært niveau. Morgenmyte er en lettere tilgængelig lommeudgave af samme musik, Morgen-Meditation et tekstløst præludium med basklarinetten i centrum. Opførelsernes renhed, duftmættede klang og plastiske udtryksfuldhed er overvældende. Sammenligner man Wie ein Kind - pladens eneste værk fra før 2000 - med den hidtil bedste indspilning, korets egen fra 1988, finder man en helt anden klangfylde og melodisk varme, en fornemhed i afskygningen og ikke mindst et raffinement i de rytmiske bølgebevægelser,





A CC Music Store Solution