Review

Rued Langgaard: The Symphonies

Mission fuldført

GUDS FINGER, men igen og igen afvist af Statsradiofonien. Rued Langgaard var en besynderlig skæbne, og der er fuldt senromantisk udtræk på den sidste af DR’s cd’er med hans symfonier og anden orkestermusik. Dyrk bare dødssejladsen for kollegaen Grieg, på langgaardsk kaldet ’Drapa’. En dyster ’Sfinx’ følger op, og her fortrækkes ikke en mine. Langgaard stod inde for sit patosfyldte, ofte voldsomt ironiske orkestersprog. Med den sidste af i alt syv cd’er fik DR i slutningen af 2008 fuldført ’Mission Rued Langgaard’: Samtlige 16 svulmende, højtidelige, vrængende, velorkestrerede orkesterudsagn er hermed indspillet. Alle sammen selvbiografiske statements om at være miskendt, forvokset barnestjerne i en ømskindet placering på kanten af dansk musikliv. En nødstedt på Carl Nielsen-havet.

Nu er symfonierne m.m. udgivet i en efterårsgrøn lille papkasse fra Dacapo. Højtravende titler som ’Klippepastoraler’ og ’Vårbrud’ – de to første symfonier – ligger side om side med religiøst-symfoniske kulminationer som ’Det himmelrivende’ og sære kuriosa som ’Minder ved Amalienborg’. Et særligt omtumlet værk som 5. Symfoni er indspillet i to forskellige versioner. DR’s kor hjælper symfonikerne og Thomas Dausgaard med at forløse det urimelige og det geniale i et miskmask, der klinger berusende. Sidste skive, syveren, føjer storladne småting som den provokerende hyldest ’Danmarks Radio’ samt ’Res Absùrda!?’ til samlingen.

Langgaardfans, kom ud af skabene og tag for jer!