Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Vagn Holmboe

String Quartets Vol. 6


Peter Fabricius, viola
Anton Kontra, violin
Boris Samsing, violin
The Kontra Quartet
Morten Zeuthen, cello

Vagn Holmboe, composer

About:

The spirit of folk culture plays an important role in the music of Vagn Holmboe. As was the case with Béla Bartók, folkloristic studies have here contributed significantly to the compositional process. Holmboe is the most influential Danish composer of the generation after Carl Nielsen and his large output includes twelve symphonies, chamber concertos, and a long series of extremely fine string quartets.

Buy CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
String Quartet no. 17, op. 152 "Mattinata" (1982, rev. 1983)
1

I Allegro moderato

4:35 Play $1.40
2

II Allegro sereno

3:24 Play $1.40
3

III Allegretto leggiero

3:00 Play $1.40
4

IV Adagio - Allegro con fuoco

4:51 Play $1.40
5

V Andante tranquillo

5:58 Play $2.10
6

VI Allegro rigoroso

4:28 Play $1.40
String Quartet no. 19, op. 156 "Serata" (1982, rev. 1984-85)
7

I Allegro con fuoco

4:32 Play $1.40
8

II Intermezzo giocoso: Allegro

1:20 Play $1.40
9

III Allegretto

5:23 Play $2.10
10

IV Adagio

4:36 Play $1.40
11

Intermezzo V sereno: Poco lento

2:23 Play $1.40
12

VI Allegro vivace

4:33 Play $1.40
String Quartet no. 20, op. 160 "Notturno" (1985)
13

I Tempo giusto

5:28 Play $2.10
14

II Con flessibilità

2:21 Play $1.40
15

III Andante tranquillo

2:41 Play $1.40
16

IV Vivace

1:50 Play $1.40
17

V Adagio

3:52 Play $1.40
18

Vi Allegro espansivo

4:05 Play $1.40
Total playing time  69 minutes
Vagn Holmboe (1909-96) er blevet kaldt fyrtårnet i nutidig dansk musik. Og ikke kun på grund af det kompositoriske format, der kom til at omfatte 13 symfonier og 20 strygekvartetter og har placeret ham som en hovedskikkelse i det 20. århundredes musik. Nok så meget fordi denne ener i sin tid kaster lys til mange sider, og selv oplyser de mest forskellige områder.
Holmboe har fået status af noget nær indbegrebet af en særlig nordisk, eller i hvert fald nordeuropæisk musikalsk tone - tonalt forankret, diaton og/eller modal snarere end kroma-tisk, organisk i sin udvikling snarere end konfliktsøgende. Et musikalsk ståsted, som tillige har vundet betydelig genklang i den angelsaksiske verden.
Men med tiden, og efterhånden som et tonalt og ikke-modernistisk udgangspunkt for en komponist bliver mindre og mindre kontroversielt, kommer Hoimboes tonesprog i virkeligheden til at fremstå mindre og mindre traditionelt. Ikke mindst set igennem det lys, det kaster både fremad og bagud i dansk musik.
Den unge Holmboes intense beskæftigelse med østeuropæisk folkemusik - han studere-de i Rumænien 1933-34- og dens udmønten i hans egen musikalske praksis kan således ses, og ikke mindst høres, som et afgørende nybrud i dansk musikalsk tradition. En slags tredje standpunkt i forhold til på den ene side de nationalistiske overleveringer fra l800-tallet, på den anden side de centraleuropæiske symfoniske hovedstrømninger.
Med Holmboes og blandt andet hans jævnaldrende kollega Herman D. Koppels inddragen af andre kulturers musik i den danske, blev der åbnet for at en lokal tradition kunne eks- og importeres kreativt til andre lokale miljøer. Ligesom Holmboes arbejde med organisk musi-kalsk udvikling via hans særlige metamorfoseteknik, i sporene fra navnlig Jean Sibelius i Finland, har været med til at etablere en symfonisk stil, der afviger afgørende fra den cen-traleuropæiske traditions konfliktorientering.
Netop ved at lade sig inspirere fra så forskellige kilder - der igennem årene også kom til at inkludere Japan, Grønland, fuglesang samt den særlige jyske karskhed, han selv satte så højt - udviklede Holmboe et i sandhed enestående tonesprog, i betydningen suverænt uafhængigt af sine kilder. Og ved at åbne dansk - og nordisk - musik for også meget forskel-lige internationale inspirationer, kom han til at bidrage afgørende til at gøre sin region musi-kalsk selvstændig.
Vagn Holmboes 20 strygekvartetter er hans største indsats inden for nogen genre, og ét af de både kvalitativt og kvantitativt største bidrag til genren hos nogen komponist i moderne tid. De spænder over så godt som hele hans karriere, fra kvartet nr, 1, op. 46 fra 1948-49 til kvartet nr. 20, op. 160 fra 1985, men i virkeligheden var hans beskæftigelse med genren endnu mere omfattende: helt frem til sin død i 1996 arbejdede han på flere kvartetværker - hans sidste værk overhovedet blev en koncert for strygekvartet og strygeorkester, og Paul Rapoports fortegnelse over Holmboes værker opfører ikke mindre end ti mere eller mindre ufuldendte kvar-tetter fra tiden før op. 46.
Som for så mange andre komponister gælder for Holmboe, at hvor orkestermusikken - 13 nummerede symfonier, 13 kammerkoncer-ter, 4 "Symfoniske metamorfoser" samt en lang række andre værker - viser hans tonesprog udfolde sig i stor skala og på bredt lærred, så er det i kvartetværkerne, at den store fordybelse i små ting sker, at hans kunst viser sig fra sin mest raffinerede side. Modsat det 20. århundredes andre store kvartetkomponister finder man i Holmboes kvartetter imidlertid hverken de radikale eksperimenter som hos Bartók eller de dybt personlige bekendelser som hos Sjosta-kovitj, endsige en grænseoverskridende nytænkning af kvartetmediet som hos Holmboes mest kendte elev Per Nørgård. Men der-imod en skarpt formuleret elegance, en økonomisk kon-ver-sa-tions-kunst, en diskret humor og et afbalanceret raffinement i behandlingen af kvartetmediet, der mest af alt leder tanken hen på ét af Holmboes egne, ældre forbilleder, Haydn.

Værkerne

Strygekvartet nr. 17, "Mattinata", opus 152 (1982, revideret 1983)

De sidste fire strygekvartetter fremstår i et vist omfang som et hele. Nummer 17, 18 og 19 er komponeret umiddelbart efter hinanden, og hvor tæt fremgår af at nummer 19 er et opus-nummer foran nummer 18 (og blev i øvrigt også uropført først). Både disse tre og den lidt senere nummer 20 har italienske titler der referer til forskellige tidspunkter på døgnet: "Matti-nata" (morgen), "Giornata" (dag), "Serata" (aften) og "Notturno" (nat). I alle tilfælde er der dog senere blevet byttet om på de oprindelige titler, ligesom den trykte udgave af nummer 17 ikke har undertitlen med, så mere end meget elementært stemningsskabende overskrifter skal titlerne derfor næppe opfattes som.
Mere vægtigt, hvad angår at opfatte de fire kvartetter som en helhed, er deres overordne-de form. De er alle fire i seks, i de fleste tilfælde ret korte satser. Men de enkelte forløb er hver gang lagt forskelligt an, som et varieret bud på hvordan en kvartet kan forløbe, som på samme tid en udvikling og en fornyelse af den helt klassiske, firsatsede kvartetform.
Kvartet nummer 17 begynder med en Allegro moderato, hvis 5/4-dels-rytme giver Holm-boe endnu en lejlighed til at udfolde sin raffinerede behandling af rytme. De massive akkor-der allerførst afløses hurtigt af et delikat spil mellem de to violiner, lidt senere suppleret med bratsch og siden cello, efterhånden som flere og flere forskellige nodeværdier, optakter, betoninger og sågar spillemåder (med bue henholdsvis pizzicato) inddrages. En roligere midterdel i stabil 4/4 leder over i et afsnit i 3/4, hvor også ved denne lejlighed det ikke synes nær så interessant for Holmboe at markere den enkle, tredelt puls, som at sløre den, indtil 5/4-dels-pulsen vender stabilt tilbage i satsens sidste, hendøende del - så stabilt som en ujævn puls som 5/4 nu kan være, hvad der også i sig selv klinger som en pointe.
Det bliver det også i den efterfølgende sats, Allegro sereno, der begynder som en slags skæv vals i 5/8, inden en mere robust 3/4-udgave tager over og fastholdes igennem satsens pianissimo-afslutning, som først et massivt motto i celloen sætter punktum for. Den korte tredje sats, Allegro leggiero, følger umiddelbart, som en sprælsk, men tilbageholdt leg mel-lem stemmerne, hvor store melodiske udsving holdes i ave af et tilbagevendende, tikkende motiv på samme tone, samtidig med at det faldende motiv fra allersidst i den foregående sats også dukker op med jævne mellemrum, specielt i celloen.
Den efterfølgende Adagio åbnes med det samme motiv, igen i celloen, hvor det nu bliver den bærende idé, ikke blot i satsens langsomme yderdele, men også i varieret version i den hurtige Allegro con fuoco-mellemdel. I den indadvendte femte sats, Andante tranquillo, er den bærende idé derimod først og fremmest klangligt, uanset at faldende motiver også gennemsyrer denne sats. Men det er nok så meget forandringerne

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Recorded at the Radio House, Studio 2, on 24-25 June and 8-19 September 2000

Recording producers: Henrik Sleiborg (no. 19) and Michael Petersen
Sound engineer: Peter Bo Nielsen
Editing engineers: Peter Bo Nielsen and Henrik Sleiborg

Cover picture: Richard Mortensen: "Komposition" (1959)

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.224128

Barcode: 730099982825

Release Date: February 2001

Period: Early 20th Century

Digital booklet (pdf) available for download customers

Reviews

"The members of the Kontra Quartet are specialists in the field, and their dedication is felt at every stage. But Holmboe's music communicates directly. It is not esoteric, even if it is carefully and logically argued, always concerned with more than mere entertainment. Everything feels in its rightful place, and in chamber music that is an ideal to cherish" (Classical Music on the Web) [Read full review]

"Performances by the Kontra Quartet display a perfect understanding of Holmboe's ideom and intentions, and sonics are very good" (American Record Guide)


A CC Music Store Solution