Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Ludolf Nielsen

The Tower of Babel


Danish National Concert Choir
Danish National Symphony Orchestra
Johnny van Hal, tenor
Per Høyer, baritone
Owain Arwel Hughes, conductor
Iréne Theorin, soprano

Ludolf Nielsen, composer

About:
In these very different works we meet Ludolf Nielsen as a representative of Danish Symbolism. "The Tower of Babel" is a poem about the elevation of the human soul. The work was considered unplayable at its world premiere in 1916, and over 80 years were to pass before the music was heard again. "Forest Walk" describes the effects of nature on human beings in a series of mythological scenes with masterly orchestration.

Buy CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
Babelstårnet (The Tower of Babel) (1912-14)
PART ONE
1

I Maestoso

3:16 Play $1.40
2

II Allegro moderato

2:56 Play $1.40
3

III Poco piu vivo

0:46 Play $1.40
4

IV Lento maestoso

2:37 Play $1.40
5

V Lento maestoso

2:00 Play $1.40
6

VI Andante con moto

4:06 Play $1.40
Part Two
7

VII Andante con moto

4:57 Play $1.40
8

VIII Allegro moderato

3:36 Play $1.40
9

IX Allegro furioso

4:45 Play $1.40
10

X Lento

1:45 Play $1.40
11

XI Andante grazioso

4:23 Play $1.40
Skovvandring op. 40 (1914-22)
12

I Echo og Markissos - Andante molto rubato

7:56 Play $2.10
13

II Pan færdes i skoven - Adagio

4:54 Play $1.40
14

III Dryadens død - Adagio

5:36 Play $2.10
15

IV Ved Ellemosen - Allegro barocco e sostenuto

2:39 Play $1.40
16

V Mod morgengry - Allegro rubato

6:50 Play $2.10
Total playing time  63 minutes
Ludolf Nielsen

Ludolf Nielsen havde sine rødder i den danske bondekultur. Han blev født i 1876 på en gård i landsbyen Nørre Tvede, i nærheden af Næstved. Ingen i familien var musikere, men der var forskellige musikinstrumenter i huset, og Lu¬dolf Nielsen viste tidligt interesse for musik. Han lærte at spille på violin af den lokale spillemand, men blev fra 8-års alderen sendt til en rigtig musiklærer i Næstved. Allerede som barn spillede han til bryllupper og andre festlige begivenheder på landet.
Det var en drøm der gik i opfyldelse, da Ludolf Nielsen som 16-årig flyttede til København. I 1895 konkurrerede han sig til en gratis studieplads på musikkonservatoriet, og her studerede han violin, teori og klaver i de tre år uddannelsen varede.
Som komponist lærte han derimod håndværket selv. Som det også er tilfældet med hans berømte navnebror Carl Nielsen er det mærkeligt at følge hvordan en landsbydreng flytter til hovedstaden, på få år tilegner sig den klassiske musiks kultur, og udvikler sig til komponist af komplicerede værker.
Fra årene før konservatorietiden kendes kun to småstykker for violin, men fra 1897 pludseligt en mængde mindre kompositioner fra hans hånd. Samme år var Ludolf Nielsen blevet ansat i Tivolis orkester, og dannede desuden en strygekvartet. I begge ensembler spillede han bratsch, som var hans instrument fremover.
Ludolf Nielsen fik sine første værker opført offentligt i 1899, og i 1902 fik han sit gennembrud med den symfoniske digtning Regnar Lodbrog, der blev opført adskillige gange. Han blev tildelt et studielegat, som han brugte til at rejse til Leipzig i årene 1903-04. Her komponerede han en hel del, orienterede sig i tidens inter¬nationale musik, og opnåede at forlaget Breit¬kopf & Härtel udgav hans to første strygekvartetter.
Selv i de tidlige værker arbejder Ludolf Nielsen med musikalske elementer, der var usædvanlige i dansk musik (f.eks. bitonalitet og hel¬tone¬skalaer), og nogle af hans tidlige værker er blandt sin tids mest progressive i Danmark. Hans tekniske beherskelse er desuden ganske usædvanlig for en autodidakt komponist.
Hjemme igen i København arbejdede Ludolf Nielsen et par år som dirigent for Tivoliorkestret. Han giftede sig i 1907, og flyttede til den rolige forstad Hellerup. For de penge, han samme år modtog fra det prestigiøse Ancker'ske legat, rejste han med sin hustru på studierejse til Tyskland, Østrig og Italien. Samme år kom han på finansloven i en tre-årig periode, og i årene indtil 1. verdenskrig var Ludolf Nielsen meget aktiv som komponist, der både fik opført og udgivet sine værker. Arbejdet som udøvende musiker blev stillet noget i bero.
Udbruddet af 1. verdenskrig kom som et chok for ham, og i de efterfølgende par år skrev han intet. Som utallige andre europæere følte Ludolf Nielsen krigen som et værdisammenbrud, og sammen med en række andre begivenheder forårsagede krigen et vendepunkt for ham. Hans værker, der til stadighed var vokset i ambitioner, havde svære vilkår i Danmarks begrænsede musikmiljø, hvor Carl Nielsens radikale musik for alvor var begyndt at sætte sit præg. Desuden var hans internationale forbindelser svækket på grund af krigen. Alt i alt var udsigterne til at kunne ernære sig ved at skrive store og krævende værker, med rod i en romantisk-filosofisk tanke¬verden, ikke gode.
Ludolf Nielsen begyndte i stigende grad at arbejde som privat kompositionslærer, og han blev dirigent for amatørsymfoniorkestret Euphro¬syne i København. Når dertil kommer, at han var et udpræget hjemmemenneske og en stilfærdig person, der ikke ønskede at lave postyr for at få sine værker opført, giver det næsten sig selv, at hans position i dansk musikliv blev mere tilbagetrukken.
Efter krigen tog Ludolf Nielsen igen fat på sin komponistgerning, men nu med en anden kunstnerisk indstilling. Han lagde den symbolistisk-filosofiske vinkel bag sig, og søgte på forskellig måde at finde sig selv med nye udtryk. Han arbejdede med en mere lineær og moderne stil, brugte eksotismer, og skrev også værker i en lettere stil. Nye europæiske tendenser vedblev at interessere ham.
Hans største værker fra denne periode er balletten Lackschmi, der var en stor succes på Det Kongelige. Teater i 1922 og også blev sat op i de baltiske lande, og den impressionistiske or¬kestersuite Skovvandring.
Fra 1926 til sin død var Ludolf Nielsen ansat i den nyoprettede Statsradiofoni, hvor han bl.a. tilrettelagde repertoiret for Radioens orkester. Han skrev selv adskillige mindre værker til radiobrug, også omfattende musik til de første danske hørespil.
Han døde som 63-årig i 1939, og efterlod sig ca. 200 kompositioner.

Værkerne

Babelstårnet
Ludolf Nielsens symfoniske digtning Babelstårnet er efter danske forhold et sjældent værk. Det er en senromantisk digtning i oratorie-stil for sangsolister, stort kor og orkester samt en gruppe mandlige sangere og messingblæsere, der placeret adskilt fra de øvrige medvirkende skal illudere Vorherres stemme.
Ludolf Nielsen komponerede Babelstårnet i årene 1912 til 1914. Det var et af hans absolut mest ambitiøse værker indtil da, og også det værk, hvor han mest direkte formulerer sit livssyn. I Babels¬tårnet er Ludolf Nielsen og tekstforfatteren Gyrithe Lemche fortalere for tanken om, at menneskeheden kan frelses ved åndens kraft. Ved at højne vores ånd i pagt med Guds vilje vil menneskeslægten kunne opnå det største. At fornægte det åndelige lederskab vil føre til katastrofe.
Værket fortolker den bibelske fortælling om Babelstårnet. I Bibelfortællingen (1. Mosebog kap. 11) opnår menneskene i fællesskab en magt så stor, at det truer Gud. Derfor giver Gud folkeslagene hver deres sprog, så samarbejdet om at bygge et tårn helt op til himlen bliver ødelagt.
Denne fortælling om blasfemisk magtbegær sættes i musik i første del af Ludolf Nielsens Babelstårnet. I anden del, derimod, digter komponist og forfatter videre på egen hånd, og beskriver visionen om menneskeheden, der efter årtusinder er kommet på rette vej, og nu kan forenes med det guddommelige. Værket ender i strålende optimisme og sejrssikkerhed.
Filosofien i Babelstårnet er en kongstanke for århundredskiftets symbolistiske bevægelse. Forestillingen om en menneskeslægt, der forædles af åndens kraft findes hos flere samtidige komponister. Tydeligst hos russeren Alexander Skrja¬bin, der planlagde at bygge et tempel i Hima¬laya (tættere kunne man ikke komme Guds himmel), for selv at anføre menneskeheden i et storslået ritual, der ville forene os alle med Gud.
Med Babelstårnet meldte Ludolf Nielsen sig også under fanerne for de mysticistiske retninger. I årene hvor han arbejdede med værket blev han optaget i Frimurerordenen. Hans ligesindede danske kollega Louis Glass (1865-1936) blev en overbevist tilhænger af antroposofi

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Recorded at the Danish Radio on 1-3 October 1999

Recording producer: Claus Due
Sound engineer: Jørn Jacobsen

Cover picture: Pieter Breughel d.J.: The Tower of Babel (1585-95)

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.224157

Barcode: 730099985727

Release Date: September 2000

Period: Early 20th Century

Digital booklet (pdf) available for download customers

Reviews

This is a most surprising discovery ... Their performances are utterly convincing
(Classical Music on the Web) [Read full review]

It appears that only two performances of The Tower of Babel ever took place--and goodness knows why, for this is a powerful and memorable work Like most of Danish Radio's Da Capo series devoted to Danish composers, this release is very highly recommended. Even if you've not come across this composer before, you can approach these works in the complete assurance that you'll find both tremendously rewarding"
(Classics Today) [Read full review]

"Ein Muß für Freunde des spätromantisch-impressionistischen Orchesteridioms!" (Klassik Heute)