Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Rued Langgaard

Symphonies 9-11


Danish National Symphony Orchestra
Thomas Dausgaard, conductor

Rued Langgaard, composer

About:

Rued Langgaard (1893-1952) was an odd, lonely figure in Danish music. His 16 symphonies make up a thought-provoking, original contribution to the history of the symphony - on the borderline between Romantic idealism and beauty on the one hand and the doubt, fragmentation and absuridty of the modern world on the other. The works on this CD were written within a period of four years, but range wide in musical style. The light, classical-romantic Symphony No. 9 is followed by the dramatic evocation of nature in Symphony No. 10, which takes the form of a symphonic poem in the spirit of Strauss. With Symphony No. 11 the composer plunges into deep water with a demonstrative and provocative "symphony".

 

CD discontinued  - available for download only

Download album (MP3)   $9.80
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
Symphony No. 9 "From Queen Dagmar's City", BVN 282 (1942)
1

I Queen Dagmar sails to Ribe. Molto allegro

8:35 Play $2.10
2

II The Dance at Riberhus. Grandezza

3:27 Play $1.40
3

III Ribe Cathedral. Lento

3:30 Play $1.40
4

IV Finale. The turbulent life of the past. Molto allegro

5:50 Play $2.10
 
5

Symphony No. 10 "Yon Hall of Thunder", BVN 298 (1944-45)

25:53 Play $4.20
 
6

Symphony No. 11 "Ixion", BVN 303 (1944-45)

6:19 Play $2.10
Total playing time  54 minutes
Rued Langgaard

Rued Langgaard er en outsider i dansk musik. Hans senromantiske og symbolistiske baggrund og hans patetiske syn på kunsten og kunstnerrollen bragte ham i konflikt med det nøgterne anti-romantiske kunstsyn, der blev eneherskende i Danmark i mellemkrigstiden. Langgaard veg ikke tilbage for det visionært eks¬pe¬rimenterende, excentriske og ekstreme, og hans musik kom ud i områder, hvor det 20. år¬hundredes livsanskuelser, musikalske stilret¬ninger og kvalitetsnormer brydes.
Rued Langgaard fødtes 1893 som søn af en dengang anset københavnsk klaverpædagog, Siegfried Langgaard, der også var virksom som komponist og i øvrigt var stærkt optaget af musikfilosofiske grublerier ud fra en teosofisk overbevisning. Moderen var også pianist, og Rued Langgaard fik sin musikalske grunduddannelse af forældrene. Som 11-årig debuterede han i 1905 som orgelimprovisator i København, og da han var 14, opførtes hans første større or¬kes¬ter- og korværk. Men den unge komponist kom dårligt fra start, for anmelderne vendte tommelfingeren nedad, og faktisk lykkedes det aldrig for Langgaard at blive rigtig accepteret af hverken pressen eller de toneangivende musikautoriteter i Danmark.
Da Rued Langgaard i 1911 havde fuldført sin timelange første symfoni, viste det sig således umuligt at få værket opført i Danmark. I flere omgange havde Langgaard været på studie-ophold i Berlin, fulgt af sine forældre, og Lang¬gaardfamiliens kontakter med dirigenter som Arthur Nikisch og Max Fiedler førte til, at symfonien i 1913 blev uropført i Berlin af Berliner Filharmonikerne under Max Fiedlers ledelse. Den overstrømmende succes, der ved denne lej¬lighed blev den 19-årige komponist til del, førte dog ikke til, at symfonien blev opført i Danmark, og verdenskrigens udbrud i 1914 gjorde det umuligt for Langgaard at følge succesen op på tysk grund.
Det danske musiklivs skepsis over for Lang¬gaard medførte, at han havde vanskeligt ved at få sine kompositioner opført, og selv måtte foranstalte koncerter for at kunne præsentere sin musik. Den ekspansive kunstneriske udvikling, han gennemløb efter 1916, gik således hen over hovedet på såvel kritikere som publikum. Væsentlige og eksperimenterende værker som Sinfonia interna (1915-16), Sfæ¬rer¬nes musik (1916-18), symfoni nr. 6 (1919-20) og operaen Antikrist (1921-23) blev enten ikke opført i Danmark eller ikke forstået.
Rued Langgaard var her i landet ene om at stræbe mod et visionært musikalsk udtryk i forlængelse af den romantiske tradition og på et symbolistisk grundlag, som man f.eks. finder det hos Skrjabin. Tendensen gik i Danmark i retning af et opgør med hele den senromantiske ånd, og Langgaard måtte til Tyskland, for - i begyndelsen af 1920'erne - at opleve succesfulde opførelser af sine symfonier. Der var dog ikke tale om nogen udbredt eller generel inter¬esse for Langgaard sydpå, og det ebbede hurtigt ud med opførelser.
Årene omkring 1924-25 betegner et stort vendepunkt i Langgaards liv og musik. Efter i en række år at have været åben og lydhør over for strømninger i den nyeste musik - ikke mindst i Carl Nielsens progressive værker - ændrede Langgaard kurs og slog ind på en romantisk og pasticheagtig stil med Niels W. Gade og Wagner som forbilleder. Han gav udtryk for, at han følte sig forrådt af tiden og af det etablerede musikliv, og han langede ud efter Carl Nielsen, som efter hans mening havde en alt for guru-agtig status. Resultatet blev, at Langgaard for alvor blev lagt på is. Efter 1930 fandt koncertopførelser af hans værker kun undtagelsesvis sted (han havde til gengæld en hel del radioopførelser, især i 1940'erne). Et job som kirkeorganist kunne han ikke få, selvom han søgte et utal af stillinger rundt om i landet. Det lykkedes ham først i 1940, som 47-årig, at få et or¬ga¬nist¬embede ved domkirken i Ribe. I Ribe gik Lang¬gaards musik ind i en ny fase, hvor det trodsige, forrevne og absurde bliver mere fremtrædende.
Efter Langgaards død i 1952 blev der stille omkring hans navn, men i 1960'erne bragte den fornyede interesse for ‘oversete' senromantikere Langgaard frem i lyset: Man opdagede, at selvom Langgaard grundlæggende var en konservativ komponist, var der træk i hans musik, som på en mærkelig måde pegede frem mod 1960'ernes og 70'ernes tilstandsmusik, collage-musik og minimalisme.
I dag foreligger utallige af hans 431 kompositioner indspillet. Hans produktion og liv er beskrevet i bogform, og hans værker, der for størstedelens vedkommende er utrykte, er under udgivelse.

Yderligere information: www.langgaard.dk

Langgaard som symfoniker

Man skal lede længe i det 20. århundredes musik for at finde en så lang, særpræget og varieret række af symfonier som Langgaards. Med 16 nummererede symfonier - komponeret 1908-1951 - er han i antal kun blevet overgået på dansk grund af Niels Viggo Bentzon (1919-2000), der nåede nummer 24. Langgaards symfonier er uhyre afvekslende i varighed, form og tonesprog. En klar udvikling fra nr. 1 til nr. 16 tegner sig ikke, men der er brudflader mellem symfoni nr. 3 og 4, 6 og 7 samt 10 og 11. De formale yderpunkter er den store senromantiske symfoni nr. 1 (60 min.) og den mono-tematiske, ensatsede symfoni nr. 11 (6 min.). Vokale indslag findes i symfoni nr. 2, 3, 8, 14 og 15, og symfoni nr. 3 er reelt en klaverkoncert. Den musi¬kalske stil har overvægt til den romantiske og senromantiske side, men der er markante eksempler på udtryksformer på omgangshøjde med samtidens progressive tonesprog (symfoni nr. 6 og begyndelsen af nr. 15).
Langgaard ønskede ikke at skabe et selvstændigt, originalt og moderne tonesprog. Tværtimod tog han bevidst udgangspunkt i det fra Gade, Wagner, Tjajkovskij og Strauss overleverede gods. Umiddelbart lyder nogle af værkerne faktisk, som om de er komponeret 50-75 år for sent. Men betragtet under ét er Langgaards symfoniske cyklus et originalt og tankeprovokerende bi¬drag til 1900-tallets musikhistorie. I de første seks symfonier afprøver han genrens muligheder inden for meget forskellige stilarter. Fra symfoni nr. 7 træder outsideren for alvor frem med det paradoksale og hassarderede projekt at bevise den romantiske æstetiks fortsatte relevans og potentiale i en moderne, verdsliggjort tidsalder.
Den romantiske epokes tonesprog rummer ‘sandheden' efter Langgaards mening, fordi det formidler et åndeligt budskab, som er alment forståeligt. Langgaard plukker derfor uhæmmet fra alle romantikkens hylder, men giver ofte det velkendte et eftertryk og sætter det ind i en ukonventionel ramme, således at det demonstrative, abrupte og teatralske træder frem. Man fornemmer ærefrygt, men også en distance i forhold til de romantiske klicheer. For at blive forstået følte Langgaard, at han måtte gå til yderligheder, og især med symfoni nr. 11 og 12 bringes symfonibegrebet ud i det absurde. Dermed sætter Langgaard sin egen rolle som erklæret formidler af et harmonisk skønhedsbudskab over styr. Den konservative og nostalgiske komponist bliver samtidig til en moderne ‘split

Langgaard's 11th Symphony at the BBC Proms 2012
03 May 2012

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Recorded at Danmarks Radio 7-8- April 1999 (No. 9), 12-13 January (No. 10) and 23 June 1999 (No. 11)
Recording producers: Michael Pedersen (No. 9 and 11) and Preben Iwan (No. 10)
Sound engineer: Jørn Jacobsen
Editing engineer: Preben Iwan

Publisher: Edition Samfundet

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio

Cover picture: J.F. Willumsen: "Himmelgåden" (1938)

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.224182

Barcode: 730099998222

Release Date: November 2001

Period: Late Romantic

Digital booklet (pdf) available for download customers

Reviews

Dausgaard's Langgaard symphony cycle continues to maintain its high standards
(Gramophone)

Radiosymfoniorkestrets serie med Rued Langgaards symfonier føjer stadig nye facetter til billedet af 1900-tallets mest forkætrede komponist
(Berlingske Tidende)

Thomas Dausgaards Interpretationen haben eine geradezu elektrisierende Energie, große dynamische Bandbreite und Farbigkeit
10 (Beste Bewerbung) Klassik Heute

Thomas Dausgaard and his orchestra do a marvellous job Classics Today [Read full review]


A CC Music Store Solution