Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

C.E.F. Weyse

Piano Sonatas


Thomas Trondhjem, piano

Christoph Ernst Friedrich Weyse, composer

About:
C.E.F. Weyse (1774-1842) was one of the most important figures in Danish musical life in the transition to Romantism around 1800. He is best known today for his songs; but his other works also include seven symphonies, several operas, cantatas and a large number of piano works. The last four of a total of eight piano sonatas are recorded here for the first time. The music is inspired by C.P.E. Bach, Haydn, Clementi and Mozart, but at the same time exhibits many personal features such as singable themes that makes Weyse the unsurpassed master of the genre in the period.

Buy CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
Piano Sonata No. 6 in B flat major (1799)
1

I Andante (8 variations)

13:14 Play $2.80
2

II Rondo. Scherzo

5:33 Play $2.10
Piano Sonata No. 8 in G minor (published 1818)
3

I Allegro agitato

4:45 Play $1.40
4

II Grave

3:54 Play $1.40
5

III Allegro assai

5:04 Play $2.10
Piano Sonata No. 5 in E major (1799)
6

I Allegro con brio

7:10 Play $2.10
7

II Minuetto

4:23 Play $1.40
8

III Allegro

4:41 Play $1.40
Piano Sonata No. 7 in A minor (1799)
9

I Allegro espressivo

7:42 Play $2.10
10

II Andante

8:24 Play $2.10
11

III Allegro moderato

7:15 Play $2.10
Total playing time  72 minutes

Christoph Ernst Friedrich Weyse

Blandt de mange tyskfødte komponister, der virkede i Danmark og satte deres præg på dansk musikhistorie i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, er C.E.F. Weyse (1774-1842) og Friedrich Kuhlau (1786-1832) de to mest betydningsfulde for den begyndende danske romantik.


Christoph Ernst Friedrich Weyse var født 1774 i Altona, der dengang hørte under den danske krone. Sin musikinteresse havde han fra moderen, der spillede temmelig godt klaver og fra sin morfar, kantor ved kirken i Altona, der gav ham hans første, elementære musikundervisning. Efter et forgæves forsøg på at få den unge mand videreuddannet hos den aldrende C.P.E. Bach i Hamburg blev det bestemt, at Weyse skulle være elev af den kongelige kapelmester i København Johann Abraham Peter Schulz. Weyse kom til København i 1789 og fandt sig så godt til rette, at han aldrig siden forlod Danmark, hvor han efterhånden blev fuldstændig assimileret i dansk kultur og levevis. Foruden af Schulz fik han også undervisning i teori af juristen Peter Grønland og i orgel af syngemesteren ved Det Kongelige Teater H.O.C. Zinck. 1792 blev han vikarierende, to år efter fast organist ved Reformert Kirke i København, og i 1805 fik han stillingen som organist ved Domkirken, hvor han virkede til sin død. Weyse blev 1816 udnævnt til titulær professor ved Københavns Universitet og 1819 hofkomponist, hvormed fulgte forpligtelsen til at komponere kantater til forskellige større lejligheder samt operaer (syngespil med talt dialog). Hovedparten af Weyses værker udgøres derfor af over 20 kantater (bl.a. til reformationsfester, påske, pinse, jul, nytår, kongelige bryllupper og forskellige berømtheders begravelser), seks operaer, bl.a. Sovedrikken, Ludlams Hule, Floribella, Festen på Kenilworth, hvoraf de to første har tekst af Oehlenschläger og den sidste af H.C. Andersen, samt musik til to skuespil (bl.a. Shakespeares Macbeth).

 

Det var især med de lyriske romancer og sange fra de sceniske værker og de mange solosange med klaverakkompagnement, f.eks. de enkle og inderlige Morgen- og Aftensange, hvor han viste sine usædvanlige evner for at skrive sangbare melodier, der helt passede til tekstens stemning, at Weyse blev kendt og elsket i Danmark. Da han døde i 1842 var han for længst blevet anerkendt som den førende autoritet i dansk musikliv, og hans mangesidede dannelse havde også gjort ham til en agtet skikkelse i den periode, der med dens mange berømtheder inden for videnskab, litteratur, malerkunst og musik kaldes "Den danske Guldalder".


Weyses største betydning for dansk musikhistorie lå inden for vokalmusikken (som også var den mest dominerende i den danske højromantik i resten af århundredet). Men han var også kendt som en stor pianist (og organist), der optrådte i København især med Mozarts klaverkoncerter, og hans improvisatoriske talent skulle ifølge samtiden have været ud over det almindelige. Kuhlau sagde ligefrem om ham i et brev til musikforlægger Härtel i Leipzig: "Weyse, kendt for sine fortræffelige klaverstykker, er den største klaverspiller, jeg nogensinde har hørt; hvem der har haft den fornøjelse at høre ham fantasere, vil finde, at jeg her ikke siger for meget", og om en af datidens store virtuoser, komponisten og Beethoven-eleven Ferdinand Ries, som på det tidspunkt var på koncertturné i Skandinavien, at "med Weyse kan han slet ikke sammenlignes".


Weyse var en konservativ natur, og hans musikalske horisont rakte, i hvert fald i hans ungdom, ikke ud over Mozart - og slet ikke til den ellers jævnaldrende Beethoven. Han sagde selv, at de komponister han "ærer højligen" er J.S. Bach, Händel, C.P.E. Bach, Haydn, Mozart, Gluck og Schulz. Da han blev elev hos sidstnævnte, stiftede han for første gang bekendtskab med Clementis klavermusik, som sammen med J.S. Bachs, C.P.E. Bachs, Haydns og Mozarts må siges at have været mest bestemmende for hans egen.

Sonaterne
Weyse skrev i alt otte klaversonater. De første fire stammer fra de to håndskrevne bind "C E F Weyses Jungendarbeiten 1790-1794" og findes allerede indspillet. Af de sidste fire, der her er indspillet for første gang, kommer E-dur, B-dur og a-mol sonaterne (nr. 5, 6 og 7) fra den trykte samling "Blandede Compositioner", København 1799, mens g-mol sonaten (nr. 8) blev udgivet selvstændigt i 1818. Om den sidste så også er komponeret i 1818, er ikke sikkert. Stilen afviger ikke fra den i de øvrige, og sonaten kan meget vel være en, Weyse har haft liggende og så pludselig fået lyst til at udgive.
At han kan har ønsket at lade de sidste fire sonater trykke i sin levetid må vel få os til at tro, at han har anset disse for de bedste. Og selvom de fire ungdomssonater indeholder mange fine træk, må man nok regne de senere for mere vægtige og modne, både i de større anlagte former og i det forstærkede musikalske udtryk.


Sonate nr. 5, E-dur
Tonearten er lidt usædvanlig, og førstesatsens taktart, 6/4 er heller ikke almindelig. Satsen er også ejendommelig ved ustandseligt at veksle mellem kraftige akkordslag eller oktaver og sekstendedelsskalaer og -figurer, hvoraf en på fire toner (e, fis, gis, fis) er den, man hæfter sig mest ved. Begge dele giver musikken en lidt motorisk og hæsblæsende karakter, der minder om Clementi. Hans indflydelse viser sig endnu mere i næste sats, en menuet i A-dur med punkterede rytmer over tonika- og dominantorgelpunkter, mens D-dur trioen er en østrigsk, helt Schubertsk Ländler. Finalen er sonatens bedste sats, hvis hovedtema med tonegentagelser, der ligner både Haydn (finalen af hans sidste klaversonate) og Clementi, dominerer hele forløbet (eksempel 1, s. 18).


Sonate nr. 6, B-dur

Denne sonate er helt anderledes og består af kun to satser, hvoraf den første er en af de fineste i hele Weyses klaverproduktion, en variationssats, der er så meget mere bemærkelsesværdig, som den er Weyses eneste. Man undrer sig virkelig: hvorfor har han ikke skrevet flere af den slags satser? Det smukke sangbare tema (i den almindelige, såkaldt halv tredelte form:||: A (4 + 4 takter) :||: B (4 takter) 1/2 A (4 takter) :||) med følgende første del (A) (eksempel 2, s. 18), viser Weyse som den fornemme melodiker. Men de otte efterfølgende variationer er lige så in¬teressante med hver deres individuelle præg, og især de to sidste fortjener at fremhæves. Variation 7 lyder improviseret og som en kadence og har den kryptiske tempo- og fraseringsangivelse senza tempo, der skal forstås som "uden fast tempo" eller "frit tempo". Variation 8, Presto er brusende 1/64 arpeggioer, som leder over i en stor kadence, inden temaets begyndelse afslutter denne originale sats.
Finalen har betegnelsen Rondo: Scherzo, og begge ord er misvisende. Det er en regulær sonatesats med repetitionstegn for både ekspositionsdelen og gennemføringsdel-reprise. I gennemføringen gentages hovedtemaet i kraftige modulationer i bassen under højre hånds brudte akkorder. Ordet scherzo betegner ikke den sædvanlige menu

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Recorded at the Royal Danish Academy of Music, Århus, on 26 September, 24 November 9 December 1999 and 20 February 2000

Recording producer: Claus Byrith
Sound engineer: Claus Byrith
Editing: Henrik Højbjerg

Cover picture: C.W. Eckersberg: "Udsigt gennem en Dør til løbende Figurer" (1845)

This CD has been made in cooperation with the Royal Academy of Music, Århus

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.224140

Barcode: 730099984027

Release Date: May 2001

Period: Classical

Digital booklet (pdf) available for download customers

Reviews

DANISH MUSIC AWARD 2002

Thomas Trondhjem brings the music to brilliant life, decorating intelligently when required and neatly finding the middle ground between stylized formality and spring-lamb playfulness. Good sound. Warmly recommended.
International Record Review

Thomas Trondhjems geschmackvoller, sensibel weich konturierter Vortrag lässt kaum Wünsche offen.
Klassik Heute

Trondhjem's playing seems tinglingly alive to all nuances ... These works are beautifully crafted, and some of the most sheerly pleasurable listening around - go on, spoil yourself!
(Classical Music Web)

Diese Einspielungen bringen die Qualität von Weyses Musik klar zum Ausdruck.
Fono Forum

Thomas Trondhjem spiller dejlig stramt i tempo og rytme masser af frodigt pianistisk overskud. Varmt anbefalet.
Politiken

Trondhjem fasst Weyses Musik in logischen Phrasen zusammen, er spielt rhythmisch sehr präzise und tänzerisch, und schafft einen Non-Legato-Klang, der immer lebendig wirkt und nie hohle Virtuosität ausstrahlt. Für Neugierige und Freunde der klassische Epoche eine wahre Entdeckung.
Piano News

Thomas Trondhjem har utvivlsomt gjort sig mange gode tanker om musikken. Dertil kommer den elegante, perlende teknik parret med en hørbar kærlighed til musikken.
High Fidelity

Thomas Trondhjem spiller med netop den elegance og lethed musikken så absolut fortjener.
Frederiksborg Amts Avis


A CC Music Store Solution