Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Michael Nyvang

Movements for a Monument to the Loneliness of Our World


Erik Kaltoft, piano

Michael Nyvang, composer

About:
Michael Nyvang os one of he most striking personalities of the youngest generation of Danish composers. He trained with Per Nørgård and Karl Aage Rasmussen, but probably his most important impulses came from his studies in Paris with the composer Tristan Murail. Movements for a Monument to the Loneliness of Our World for piano bears the stamp of his strong will to expression and a refined, subtle treatment of sound.

Buy CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
Movements for a Monument to the Loneliness of Our World (1986-93)
1

Exposition

3:50 Play $1.40
2

Variations

5:25 Play $2.10
3

Lied

12:35 Play $2.80
4

Deus ex machina

4:33 Play $1.40
5

Exces

17:49 Play $3.50
6

Reduction

5:21 Play $2.10
7

Decomposition

9:50 Play $2.10
Total playing time  59 minutes
MICHAEL NYVANG

Michael Nyvang (f. 1963) studerede i en årrække saxofon på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og i Paris. Samtidig modtog han privatlektioner i komposition, og gradvist skiftede han hovedretning fra at være udøvende musiker til at være komponist. I 1988 blev han optaget på Det Jyske Mu-sikkonservatorium med komposition og fik blandt andre Per Nørgård og Karl Aage Ras-mussen som lærere. Han tog eksamen fra konservatoriet i 1995 og fortsatte sine studier i konservatoriets solistklasse for komponister. Samme år modtog han et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.


Det er meget begrænset, hvad der er sagt generelt om den yngste danske generation af komponister. Én ting de fleste dog synes at have til fælles er, at de er "lokale". Hver enkelt har sit eget, private projekt, og alle uddanner sig og virker mest i et hjemligt, dansk musikmiljø. Nyvang indtager her en særstatus. Siden han begyndte at komponere, har han fået sine formodenlig vigtigste impulser under sine jævnlige studie- og arbejdsophold i Paris, hvor han har stiftet nært bekendtskab med komponisten Tristan Murail og har lært spektralmusikken at kende. Spektralmusikkens grundtanke er, at en komposition kan udvikles fra en analytisk beskæftigelse med lydes naturlige, fysiske egenskaber, og denne idé har fået stor betydning for Nyvangs omfattende arbejde med at udvikle et teoretisk fundament for sin musik. Det har siden optaget ham at forbinde den spektrale tankegang med de fraktale melodiske ræk-kestruk-turer, som han har mødt hos sine lærere Per Nørgård og Karl Aage Rasmussen.


Det ville dog være helt forkert at rubricere Nyvang som en "spektralkomponist". Og det ville i det hele taget være ham stærkt imod, at blive anbragt i en skuffe med et bestemt æstetisk-ideologisk mærkat. I en kort artikel om sit forhold til spektralmusikken, trykt i Dansk Musik-tidsskrift, 1992, får han med notorisk skarp-sin-dighed afvist forestillingen om en "spektral skole", som han skulle tilhøre, samtidig med at han redegør for sit forhold til det kompositori-ske arbejde:

 

"Spektralmusik" er kunstnerisk set et tomt begreb, da det ikke siger noget om, hvad komponisten egentlig har på sinde. Det spek-trale er en arbejdsform blandt mange andre. Kompositionstekniske idéer - spektrale, frak-tale, serielle, eller hvad det ellers måtte være - er redskaber, som i sig selv ikke rummer nogen æstetisk betydning. At der er givet en række kendte måder at udvikle musikalsk materiale på, rører for Micahel Nyvang ikke ved det grundvilkår, at komponisten, når han søger at udtrykke sig og skabe sin musik, er radikalt overladt til sig selv. Han har kun sin egen musi-kalske vision, som han må prøve at konkreti-sere og udmønte i lyd. Kompositionstekniske metoder er og bliver kun midler til at nå målet.


Flere af Nyvangs værktitler - Oprindelse I-III, Sindbriser og nærværende Satser til et mo-nument over vor verdens ensomhed - virker filosofiske og begrebstunge. Dette er ikke udtryk for en filosofisk, konceptuel tilgangsvinkel, men afspejler snarere en personlig og intuitiv åndelighed i Nyvangs forhold til sin musik. Det altafgørende for ham er musikkens sanselige og ekspressive kvaliteter, og når han taler om sin egen musik er det i et eksplosivt billedsprog og med heftig gestikuleren: "Det brænder", "Det koagulerer", "Det styrter sammen" o.s.v. I sin søgen efter de kvaliteter, han ønsker, er han kompromisløs: Det skal lyde rigtigt. Hvor ukon-kret og flydende hans vision end er, så må den i partituret fremstå med total klarhed og præ-cision. Det kræver en stor grad af kontrol og følgelig raffinering og perfektionering af de kom-positoriske procedurer.


Som han skriver i den førnævnte artikel: "Det, der interesserer mig, er at konkretisere og præcisere de forskellige strategier, hvad enten jeg bruger dem eller ej. Og det forekommer mig, at denne underlige konflikt mellem mit ønske om at forstå og ‘forbedre' en strategi og samtidig komponere i et ‘uklart' formuleret intuitivt sprog er karakteristisk for mig". "Denne underlige konflikt" er en konstant truende faktor i Nyvangs arbejde. Det er ikke nemt at ramme en balance mellem total præcision og overblik på den ene side og hudløs, sanselig spontanitet på den anden, og hans arbejde med et værk er næsten nødvendigvis møjsom-meligt og præget af kriser og afbrydelser. Han bider sig stædigt fast i en oprindelig, oplevet helhedsvision men vil samtidig fordybe sig fuldstændig i alle aspekter af kompositionspro-cessen - ethvert moment i værket og ethvert øjeblik i arbejdet åbner for nye overvejelser og reflektion. Taber han den oprindelige vision af syne lader han ofte værket ligge ufærdigt for så at vende tilbage til det, når han har fundet en fornyet tilgang til de tekniske og æstetiske problemstillinger, som værket affødte. Ofte må han revidere sine stykker. Ikke fordi stykkerne ikke er gode nok, men fordi han insisterer på, at det, han søgte at udtrykke, da han skrev dem, kan udtrykkes endnu mere præcist og raffineret med en fornyet tænkning. Ønsket om at forstå medførte også, at han i to år brugte en stor del af sin tid på at studere matematik og datalogi fremfor på at komponere, uden at han egentlig havde nogen klar idé om, hvad disse studier skulle føre til. De førte imidlertid til, at han tilegnede sig brugen af computeren som et særdeles nyttigt hjælpemiddel til at udføre det slidsom-me beregningsarbejde, som hans kompositionsstra-tegier kræver.


Møjsommeligheden og stædigheden i arbejdet er - det er næsten unødvendigt at sige - styrken i Michael Nyvangs musik. Musikken er sensuel og vidtspændende i sit udtryk - fra det stillestående, vibrerende til det eruptive og dramatiske, og den vidner om et usædvanlig fintfølende kunstnerisk gemyt, der er ukueligt i sin stræben efter at bringe værket i overens-stemmelse med den forestilling, der ligger til grund. Udfra et ofte begrænset materiale skaber han intense, klart formede musikalske forløb, samtidig med at den klanglige rigdom og integri-tet bevares i hvert øjeblik.

 

Satser til et monument over vor verdens ensomhed
Værkets tilblivelseshistorie siger i sig selv noget om Michael Nyvangs arbejdsform: Arbejdet med værket påbegyndtes i 1986, og det var fra starten planlagt som et værk i syv satser. De fem første satser uropførtes af Erik Kaltoft i Paris i 1988. I årene efter blev de fem satser gennemgribende revideret, og stykket lå i øvrigt hen i lange perioder. Først i 1994 uropførte Erik Kaltoft den endelige, syvsatsede version ved en koncert i Århus Unge Tonekunstnere. I mellemtiden har Michael Nyvang skrevet flere store værker og udviklet såvel sin tænkning som sin kompositionsteknik. Alligevel har han ikke villet slippe Satser til et monument over vor verdens ensomhed - han har ikke villet opgive det eller lade det være nok med de fem første satser, men har følt det nødv

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Recorded at the Royal Danish Academy of Music, Århus, on 17-20June 1997

Sound producer: Claus Byrith
Recording engineer: Claus Byrith
Publisher: Edition Wilhelm Hansen A/S

Cover picture: "Eastbourne, England" by Finn Manford (1996)

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.224074

Barcode: 730099977425

Release Date: February 1998

Period: Late 20th Century

Reviews

"I'm impressed with the work, its sheer magnitude, its breadth of expression, its timely aesthetic ... Pianist Erik Kaltoft display a wonderful range of timbre in this demanding work" (Fanfare)


A CC Music Store Solution