Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Mogens Pedersøn

Madrigaler


Bo Holten
Musica Ficta

Mogens Pedersøn, composer

About:
Et hovedværk af Danmarks første, store internationale komponist: det er hvad kammerkoret Musica Ficta under ledelse af Bo Holten har indspillet. Komponisten hedder Mogens Pedersøn, og værket er hans første madrigalbog fra 1608, skrevet under studieophold i Venedig hos mesteren Giovanni Gabrieli. Pedersøn – kaldet Magno Petreo – var sendt til Venedig af kong Christian 4., og hans første madrigalbog var beviset på hans storhed.

Mogens Pedersøn levede fra 1585 til 1623. Han nåede at blive vicekapelmester hos den kunst- og musikelskende kong Christian 4., der foranledigede, at han og andre unge talentfulde komponister blev sendt ned til Gabrieli i Venedig. Det var her, motetterne og madrigalerne blomstrede, og Pedersøn var så heldig, at han fik mulighed for flere ophold i det inspirerende miljø, hvor de bedste komponister i Europa mødtes og udvekslede ideer.

Som kronen på sin uddannelse hos Gabrieli udgav Pedersøn i 1608 sin første madrigalbog med 21 sange om kærlighed – både den lykkelige og ulykkelige – i sanselige digte. Og hvilken eksamensopgave! Korsatserne er mættede med billeder og indtryk af al den kærlighed. De er bevægelige, voldsomme, følsomme, og Mogens Pedersøn er allerede i sin ungdom suveræn i stemmeføringer og brug af dissonanser, der opløses til de smukkeste klange. En sand perle i dansk musik bliver nu klingende virkelighed fremført af et specialistensemble på området.

Buy CD

  $8.50
Download album (MP3)   $9.80

Prices shown in US Dollars
MUSIKKEN VED CHRISTIAN IV'S HOF

I Christian IV's lange regeringstid - fra 1588 til 1648 - oplevede Danmark både opgang og nedgang politisk såvel som kulturelt, og kongens stærke personlighed stod centralt placeret hele vejen igennem. Det er således ikke uden grund, at Christian IV har givet navn til mere end et halvt århundrede af Danmarks historie, Christian IV-tiden, ligesom man også med nogen ret kan hævde, at tidens musikliv generelt er ganske godt beskrevet ved at koncentrere beskrivelsen om musikken specielt ved Christian IV's hof.
Christian IV fremstår som den typiske renæssancefyrste: veluddannet, pragtelskende, magtsyg og ødsel i sit forbrug både af kunst og mennesker. Han skyer ingen midler, for at omverdenen kan få øje på hans magt og rigdom, og i den forbindelse spiller ikke mindst musikken en afgørende rolle. Den er med overalt. Til hverdag og fest, hjemme og på rejse, i krigstid og i fredstid. Igennem hele Christian IV's regeringsperiode er der brug for store mængder af musik og mange musikere til at udføre den, og netop fordi musikken er så fremtrædende, ved vi ganske meget om den: vi kender navnene på mange af musikerne, vi kender meget af musikken, og vi har oven i købet fået overleveret en hel del detaljer om, ved hvilke lejligheder og hvordan musikken blev benyttet, meget af det i kraft af kongens personlige interesse for og engagement i musikken.
Faktisk må man konstatere, at musiklivet ved Christian IV's hof - og dermed altså musikken i Danmark på den tid - stod mål med de betydeligste hoffer og centre ude omkring i Europa. Det er næppe for meget sagt, at Danmark i Christian IV's regeringstid er centralt placeret i Europæisk musikhistorie i en grad, som det ikke er tilfældet, hverken før eller siden.
Musikken ved de europæiske hoffer i 1600-tallet havde et stærkt internationalt præg. Fyrster og konger "udvekslede" så at sige musikere i rigt mål for kortere eller længere perioder. Således var også det danske hof præget af en frugtbar blanding af lokale talenter og udenlandske berømtheder, og netop for at sikre kvaliteten brugte kongen mange penge på at sende sine danske musikere på uddannelsesrejser i det fremmede, først og fremmest til Italien og til England.
Blandt de udenlandske komponister skal især fremhæves englænderen John Dowland og Dresden-kapelmesteren Heinrich Schütz, og blandt de danske hæver Mogens Pedersøn sig langt over gennemsnittet.
Både Dowland og Schütz havde for længst slået deres navne fast som internationalt kendte komponister, da de blev ansat ved det danske hof, Dowland i de tidlige år af Christian IV's regeringstid i årene 1598 til 1606 og Heinrich Schütz i de senere år i to omgange i 1633-35 og i 1642-1644.
John Dowland - melankolikeren over alle med titler som Lachrimæ ("tårer") og Semper Dowland, semper dolens ("Altid Dowland, altid sorgfuld") - er især kendt for sine solosange til lutakkompagmement og sine satser for gambe-ensemble. Man ved ikke så forfærdelig meget om Dowlands otte år i Danmark: hans årsgage på 500 daler var højere end den, andre musikere eller embedsmænd i kongens tjeneste fik, han blev et par gange sendt udenlands for at købe musikinstrumenter til hoffet, og endelig vidner en række spredte bemærkninger i hans nodetryk om opholdet i Danmark. Den berømte Second Booke of Songs for sang og lut er i trykket dateret From Helsingnoure in Denmark the first of June 1600 og på titelbladet omtaler han sig som Batcheler of Musick and Lutenist to the King of Denmark. Også hans berømteste samling Lachrimæ or Seaven Teares har tæt tilknytning til Christian IV's hof: flere af satserne er formentlig skrevet under opholdet i Danmark, samlingen blev trykt mens Dowland var i Danmark, den er tilegnet Christian IV's søster, dronning Anna af England, og er - som Dowland elegant formulerer det i tilegnelsen "... begun where you were borne, and ended where you raigne" (altså påbegyndt i Danmark og afsluttet i England). Endelig er i samlingens nummer 11 Christian IV portrætteret i den noget krigeriske galiarde med titlen The King of Denmark's Galiard
Endnu større ry stod der om Heinrich Schütz. Formålet med at kalde ham til Danmark i 1633 var at kaste glans over det, der var planlagt som den største fest i mands minde, Det Store Bilager i anledning af den udvalgte Prins Christians formæling med en sachsisk prinsesse. I samfulde 14 dage varede festen, med optog, skuespil, ringridning musikdramatik, ballet, festmåltider, gudstjenester og meget andet, alt sammen arrangementer, hvori musikken indgik på afgørende vis, organiseret og ledet af Heinrich Schütz. Desværre synes al musikken fra Bilageret (med undtagelse af en enkelt trykt sang af Schütz) at være gået tabt, så detaljerne kender vi kun fra billeder og beretninger, men dem er der også mange af. Således ved vi heller ikke, om Schütz selv komponerede noget af musikken, bortset fra den nævnte sang; særligt spændende ville det være, om det kunne godtgøres, at Schütz havde komponeret musik til nogle af de sceniske opførelser, som fandt sted, og som - om end i beskeden målestok - for første gang introducerede balletten og operaen i Danmark. Til gengæld ved vi, at han under sit Danmarksophold arbejdede på et par andre værker, som siden har placeret sig centralt i den europæiske musikhistorie; det drejer sig om Kleine geistliche Konzerte og anden del af Symphoniæ Sacræ, tilegnet henholdsvis prins Frederik og den udvalgte prins Christian.
Musikken af Dowland og Schütz udgjorde naturligvis kun en meget lille del af al den musik fra nær og fjern, som kongen og hoffet fik for sine mange penge. Med de mange dygtige musikere og sangere i kongens husholdning har tidens repertoire af messer, motetter, madrigaler, ensemblesatser, blæserfanfarer, solosange og andet utvivlsomt fået den bedst tænkelige udførelse.
Også de danske komponister gav deres bidrag. Når der ses bort fra Mogens Pedersøn, er der desværre ikke overleveret så megen musik af danskerne. Som så megen anden dansk musik fra før 1800 er også en række værker fra Christian IV's hof gået tabt, først og fremmest som bytte for flammerne. Den genre, der er bedst overleveret er - paradoksalt nok - italienske madrigaler. Madrigalen var omkring 1600 en slags svendestykke, og enhver komponist med respekt for sig selv fik som sit opus 1 trykt en samling madrigaler. Madrigalen er en flerstemmig vokalsats til et - ofte italiensk - digt, hvor kunsten bestod i at lade musikken på diskret og kunstfærdig vis fremhæve de forskellige sider af teksten eller særligt markante enkeltord, og samtidig en musik, der mere var tænkt til glæde for de udøvende selv end for en større skare af tilhørere.
I forbindelse med det tidligere nævnte studieophold i Italien, hos læremesteren over alle, Giovanni Gabrieli i Venedig, fik flere af de unge danske komponister som afslutning på deres studieophold netop trykt en sådan samling madrigaler. Vel er disse madrigaler ikke på niveau med værker af genrens mestre så som Marenzio, Gesualdo og Monteverdi, men f

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Indspillet i Torpen Kapel, Humlebæk, 14.-15. november 2001 og 22.-24. februar 2002
Producer: Jesper Jørgensen
Tekniker: Jesper Jørgensen

Cover: Udsnit fra: "Christian IV's drøm før slaget ved Listerdyb" (ca. 1645), Rosenborg Slot.

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.990101

Barcode:

Release Date: December 2002

Period: Renaissance

Digital booklet (pdf) available for download customers

Reviews

Holten dirigerer sine fremragende tropper – syv sangere – ubesværet og skarpsindigt. De synes at nyde ordspillene og dramaet i disse kompositioner såvel som potentialet for elasticitet mellem tekstlig betydning og musikalsk drama. Bookletten er nyttig, fuld af biografisk akkuratesse – og i det hele taget er dette en meget tiltalende cd.

Classical Music on the Web


A CC Music Store Solution