Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Knudåge Riisager

Chamber Music


Royal Danish String Quartet
Scandinavian Wind Quintet

Knudåge Riisager, composer

About:
Knudåge Riisager studied in Paris in the 1920s and became a pioneer of the Neo-Classicist style in Danish music. He was an outsider in that sense that he dared to formulate his generation's only weighty alternative to the dominant tradition after Carl Nielsen. The early chamber music works can be understood both as provocative miniatures of considerable originality and vitality, and as preliminary studies for later and greater achivements, first and foremost the ballets Qarrtsiluni, Slaraffenland and Månerenen.

Buy CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
Variations op. 4
For Clarinet, Viola and Bassoon (1923)
1

I Moderato

0:40 Play $1.40
2

II Allegretto

0:57 Play $1.40
3

III Andantino

0:50 Play $1.40
4

IV Moderato

1:07 Play $1.40
5

V Andante

1:42 Play $1.40
6

VI Vivace

1:22 Play $1.40
7

VII Allegro molto

1:54 Play $1.40
8

VIII Sostenuto

1:53 Play $1.40
9

IX Allegro vivace

2:35 Play $1.40
Divertimento op. 9
For String Quartet, and Wind Quintet (1925)
10

I Allegro sereno

6:26 Play $2.10
11

II Notturno

3:43 Play $1.40
12

III Allegro leggiero

2:18 Play $1.40
13

IV Allegro sciolto

6:23 Play $2.10
Sonata op. 15
For Flute, Violin, Clarinet and Cello (1927)
14

I Allegro

4:13 Play $1.40
15

II Andante

3:50 Play $1.40
16

III Rondo

3:56 Play $1.40
 
17

Music for Wind Quintet op. 16 (1927)

10:33 Play $2.80
Serenade op. 26b
For Flute, Violin and Cello (1936)
18

I Allegro concertante

3:59 Play $1.40
19

II Romanza

3:16 Play $1.40
20

III Vivace e giocoso

2:46 Play $1.40
Total playing time  64 minutes
KNUDÅGE RIISAGER


Musikhistorien kan fremvise mange outsidere. Komponister, der er så aparte, at de skal kanøfles. Og det bliver de så. Det eksemplariske danske tilfælde i nyere tid er Rued Langgaard (1893-1952). Men det sker også, at afvigeren sætter sig igennem i kraft af talent og personlighed, selvom han eller hun insisterer på at færdes uden for de afmærkede veje og stier.


Knudåge Riisager (1897-1974) var afviger i den forstand, at han som komponist og skribent vovede at formulere sin generations eneste vægtige alternativ til den dominerede tradition efter Carl Nielsen. Og alligevel fik han en indflydelse i dansk musikliv som få før ham og foreløbig ingen efter ham.


Riisager blev født i Port Kunda i Estland, hvor hans far var udstationeret som ingeniør, men allerede som 3-årig vendte han med familien tilbage til København - eller rettere: til Frederiks-berg, en forskel man skal være Frederiksberg-borger for rigtig at forstå. Den dengang eksklusi-ve, grønne forstad med de stærke kunstnertraditioner forblev livet igennem Riisagers trygge base og dynamiske omdrejningspunkt for hans i øvrigt kosmopolitisk orienterede livsudfoldelse.


Riisager studerede statskundskab, tog embedseksamen i 1921 og uddannede sig samtidig i komposition og violinspil. Helt frem til 1950 gjorde han karriere i centraladministrationen, fra 1939 som kontorchef i Finansministeriet.
De fleste komponister hengiver sig til en bekvem kunstnermytologi, der bl.a. foreskriver iro-nisk distance til bureaukratisk foretagsomhed. For Riisager var kunstnerisk og administrativt arbejde to sider af samme mønt. Han vedstod gerne, at han både kunne komponere og tænke, læse og skrive - ja sågar regne. Han færdedes med lige stor veloplagthed i alle kultur-livets rum, hvor ikke bare partiturproblemer, men også polemik, penge og politik stod på dagsordenen. Musikkens indre rum og ydre spillerum lod sig lige så lidt adskille som form og indhold i musikken selv.


Denne holdning, født og båret af en Voltaire'sk tolerance, hvis muntre respekt for fortiden manifesterede sig som kærlig omsorg for nutiden og fremtiden, gjorde Riisager til en organi-satorisk nøglefigur i fem årtier. Som formand for eller medlem af alle vigtige kommissioner, råd, nævn og bestyrelser i perioden 1920-70 blev han hovedentreprenør for det decentraliserede og differentierede musikliv, vi i dagens Danmark betragter som en selvfølgelighed.


Riisager akkompagnerede sit organisatoriske pionerarbejde med en jævnt glidende strøm af avis- og tidsskriftartikler, kronikker, kommentarer og læserbreve. Denne hans parallelførte skribentvirksomhed udgør et enestående kildemateriale til belysning af de visioner og projekter, der lod sig realisere, men ikke mindst til indsigt i det kulturpolitiske repertoire af intriger, studehandler og dobbeltmoral, der også dengang kunne få projekter og visioner til at visne.


Til sin 60-års dag i 1957 udgav han selv et udvalg af sine artikler i bogform, Det usynlige Mønster. Bogens eget usynlige mønster viser sig undervejs at være Riisagers helt personlige musikalske poetik, hans kunstneriske credo, og det levner ingen plads for dagsaktuelle frontberetninger fra kulturkampens skyttegrave. Det usynlige Mønster er primært et kunstfi-losofisk manifest.


For Riisager var først og fremmest komponist. De afgørende æstetiske impulser fik han 1921-23 i Paris, hvor han studerede hos Albert Roussel og Paul Le Flem, fik kontakt med Les Six og lærte både Ravel og Stravinsky at kende. Her udviklede han de idealer og færdighe-der, der skulle gøre ham til Nordens betydeligste repræsentant for mellemkrigstidens fransk inspirerede neoklassicisme.


Med verdenssucces'er som Trompetconcertinoen (1939) og især balletterne Slaraffen-land (1946), Etudes (1956) og Månerenen (1957) rendyrkede Riisager en artistisk naivisme, der i kraft af sin formstrenghed og virtuose instrumentationskunst blev et forfriskende alternativ både til den nordiske tundra-æstetik og til den tanketunge tyske modernisme.


Forfriskende, men ikke overfladisk. Riisager var ude i et påtrængende æstetisk-ideologisk anliggende. Hans valg af stilistisk orientering var både en apollinsk bekendelse til objektive (franske) idealer og en kritik af subjektiv (tysk) idealisme, hvis dionysiske excesser han anså for direkte farlige for individ og samfund. "Symfonien er jo et filosofisk anliggende, den er den subjektivt-individualistiske kunstopfattelses ideal", skriver han advarende i 1940 i en artikel med den besværgende overskrift Symfonien er død - musikken leve! Kort før 2. verdenskrigs afslutning skærper han tonen i artiklen Særhed og egenart: "Særheden er et sygdomsfænomen i kunsten, et træk der medfører den stadig uddybede kløft mellem kun-sten og menneskeheden, medens egenarten er et udtryk for kunstnerisk styrke, for et villen-de sind, der taler med kraft til den lyttende og modtagende omverden ... Den sære musik har ingen fremtid. Samfundet ønsker den ikke, har ikke brug for den. Den tilhører et sam-fund, der selv var sært. Og kunst er ikke for særlinge, den er for levende mennesker".


Det kunne være et ekko af Tom Kristensens motto til forfatterromanen Hærværk (1934): "Frygt sjælen, men dyrk den ikke, thi den ligner en last" - eller et præ-ekko for Thomas Manns civi-lisationskritik i komponistromanen Dr. Faustus (1947).


Riisager havde på det tidspunkt også helt personlige grunde til at foretrække gallerne for germanerne. Som prominent, aktiv modstandsmand i kampen mod den tyske besættelse måtte han i krigens sidste år gå under jorden. Og det var ikke tilfældigt, at Danmarks Friheds-råd bad netop ham om at skrive melodien til den danske frihedssang.
Riisagers søgen efter objektive udtryksformer vakte tidligt hans interesse for eskimoisk kultur. Det er ikke nær så mærkværdigt, som det umiddelbart kunne lyde. Fra Provence til Nuuk, fra Apollon til Qarrtsiluni var der for ham kun et hanefjed: "Når jeg i mange timer har færdedes på ski ganske alene gennem øde snemarker i fjeldene, kommer øjeblikke, hvor stilheden toner og bliver til ugribelig virkelighed ... Der er i denne tonende stilhed noget, der ligner den musikalske oplevelse ... Den selvstændige stilhed er en afsluttet helhed, uden forudgående eller efterfølgende lyd. Det er gribende. Det er dette, grønlænderne kalder Qarrtsiluni."


Den tonende stilhed antager metafysisk karakter som forudsætning for enhver autentisk skaben. Her er den rationalistiske klassicist Knudåge Riisager meget tæt på det metafysiske kvante-spring, de fleste æstetikere fristes til, men afstår fra. Riisagers sene værker, først og fremmest de lige så enkle som medrivende korværker Canto dell'infinito (1964) og Stabat Mater (1966), rejser spørgsmålet, om han faktisk ikke tog springet.


Riisager var Dansk Komponist Forenings højt estimerede formand 1937-62 og sluttede sin karriere som ikke mindre estimeret rektor for Det kgl. danske Musikkonservatorium 1955-67. Han undgik ikke alderdommens bitterhed og melankoli over de

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Recorded at Focus Recording, Copenhagen, on 23 February and 10, 17 and 25 March 1997

Recording producer: Sven Erik Werner
Sound engineer: Hans Nielsen

Cover picture: "The Butterfly" watercolour by Robert Storm Petersen (1910), © Storm P.-Museet

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.224081

Barcode: 730099978125

Release Date: October 1997

Period: Early 20th Century

Reviews

FANFARE CRITICS' CHOICE


A CC Music Store Solution