HANS CHRISTIAN LUMBYEH ans Christian Lumbye (1810-74), den i dag internationalt mest kendte og populære
danske dansekomponist i 1800-tallet, fødtes i København den 2. maj 1810. Han flyttede allerede som barn til den danske provins, idet hans far, der var militær embedsmand, blev udstationeret først i Jylland og sidenhen i Odense, fødebyen for Hans Christians senere så verdenskendte navnebroder, eventyrdigteren H.C. Andersen.
I Odense fik Lumbye sin første egentlige musikundervisning og opnåede som 14-årig at blive trompeter i det lokale regimentsorkester. Året efter fik han svendebrev som udlært trompeter, og som ¬19-årig vendte han tilbage til sin fødeby København, hvor han i 1829 fik stilling som trompeter i den kongelige hestegarde. Ved siden af dette arbejde var Lumbye i 1830'erne en flittig musiker i Københavns Stadsmusikantorkester, og fra disse år stammer hans tidligste bevarede dansekompositioner.
I 1840 samlede han sit eget orkester. Inspirationen til dette skridt fik han efter at have overværet en række koncerter i København af et musikselskab fra Steiermark i Østrig, hvor Johann Strauss' og Joseph Lanners nye dansemelodier for første gang lød i Skandinavien.
Med sin egen første Concert à la Strauss på det fashionable Raus Hotel i København (det senere Hôtel d'Angleterre) den 4. februar 1840 indledte Lumbye for alvor sit livslange virke som Danmarks og Skandinaviens ubestridt førende dansekomponist. Da den nu verdenskendte forlystelseshave ‘Tivoli' tre år senere åbnede sine porte i København, fik Lumbye som leder af koncertsalens orkester det endelige og faste holdepunkt for sin lange og frugtbare karriere som komponist og dirigent. For dette orkester komponerede han gennem de næste tredive år omtrent 700 danse, først og fremmest polkaer, valse og galopper - den sidstnævnte genre blev nærmest synonym med hans navn. Men også med sine talrige orkesterfantasier og mere end 25 balletdivertissementer viste Lumbye sig som en sand mester.
Hans orkestreringer har i de bedste af hans værker en særegen lyrisk, næsten kysk københavnsk tone, der adskiller sig fra wienerkomponisternes mere varmblodige orkesterklang. Lumbye lader ofte violinerne ledsage af klare fløjteklange, hvor for eksempel Johann Strauss gerne lader strygernes melodistemmer følges af instrumenter med fyldigere klang som obo og klarinet. Lumbye skaber desuden en lysere og lettere orkesterklang end wienerkomponisterne gennem sin brug af klokkespil, triangel og messingblæsere.
En lang række udenlandske turnéer til Hamburg, Berlin, Wien, Paris, Skt. Petersborg og Stockholm bragte Lumbye international anerkendelse og berømmelse. Han opgav dog aldrig sin plads i forlystelseshaven, hvor hans joviale skikkelse forblev en populær ingrediens i det københavnske musik- og forlystelsesliv til hans død den 20. marts 1874.
H.C. Lumbyes betydning i 1800-tallet for dannelsen af en bred og folkelig musikkultur i Nordeuropa kan næppe overvurderes. Hans væsentligste betydning ligger dog måske mest i den kendsgerning, at hans talrige dansemelodier helt frem til vore dage har bevaret en ejendommelig friskhed og kunstnerisk integritet.
The Hans Christian Lumbye Edition repræsenterer en milepæl i indspilningen af det 19. århundredes populærmusik ved for første gang at præsentere de komplette orkester¬værker af denne "nordiske Strauss". I forhold til H.C. Lumbyes enorme produktion findes kun en brøkdel af hans kom¬positioner indtil nu indspillet. Den foreliggende indspilnings¬serie bygger på omhyggelige studier og indsamlinger af nodemateriale i mere end fem europæiske landes nationalbiblioteker og musik¬arkiver. Alle indspilninger i serien er fuldstændige og, så vidt det overhovedet har været muligt, i tæt overensstemmelse med denne geniale dansekomponists fine og livfulde instrumentationskunst.
1. Prinsen af Wales, Galop (1863)
Denne galop blev komponeret og uropført til et festbal på Casino Teatret den 10. marts 1863 i anledning af brylluppet den samme dag i Windsor mellem den danske Prinsesse Alexandra og Prins Edward af England (den senere Kong Edward VII). Galoppen er interessant ved at den som en hilsen til Prinsen af Wales indeholder citater af folkemelodier fra det engelske kongeriges forskellige egne i form af en engelsk folkesang, en irsk dansevise og den skotske folkesang "O Charlie is my darling!"
Lumbye samler virtuost disse melodier og deres vidt forskellige rytmik til ét samlet musikalsk hele i galoppens stramme form, således at det knap anes, at musikken her i virkeligheden er sammenstillet af tre lånemelodier med meget forskellig karakter.
2. Alexandra Vals (1863)
Til Alexandra-festballet på Casino Teatret den 10. marts 1863 komponerede Lumbye denne fejende valsesuite der var tilegnet "Hendes Kongelige Høihed Prindsesse Alexandra til Danmark", der samme dag i Windsor havde ægtet Prinsen af Wales (den senere Kong Edvard VII). Suiten, der med sin stramme og korte introduktion tydeligvis er skrevet til brug på selve festballet og ikke blot som et koncerterende nummer, har det ekstra lille raffinement, at Lumbye i den midterste af suitens fem valse indlægger to små citater fra henholdsvis den danske nationalsang "Kong Christian stod ved højen mast" og den engelske "God save the Queen". Hermed binder Lumbye i musikalsk forstand brudeparret sammen i et hele.
Valsen blev straks meget populær og var længe et fast indslag på hofballer i Danmark og England, ligesom den også hurtigt kom i musikhandlen i begge lande i form af trykte klaverudgaver.
3. Petersborgerinden, Polka fra suiten Erindringer fra St. Petersborg (1850)
Sommeren 1850 var en af de få Tivoli-sæsoner, hvor Lumbye ikke selv stod i spidsen for sit orkester i havens koncertsal. Dette år havde han modtaget et tilbud om et halvt års engagement i Sankt Petersborg, hvor han koncerterede i alle fem sommermåneder i et langt stræk. Efter denne succesrige koncertturné skrev han ved sin hjemkomst til København en suite af fem danse, der i den første trykte klaverversion blev udgivet under fællestitlen Erindringer fra St. Petersborg. Suitens første dans udgøres af denne lille charmerende polka med titlen Petersborgerinden, der er en af de meget få polkaer af Lumbye, som er i mol toneart (her dog med triodelen i dur). Værket uropførtes ved en koncert i Casino Teatret den 16. oktober 1850.
4. Petersborg Champagne Galop fra suiten Erindringer fra St. Petersborg (1850)
Med den umådelige popularitet som Lumbye fik med sin første Champagne Galop i 1845, var det kun naturligt, at han endnu engang forsøgte sig med et værk i samme genre. Inspirationen hertil fik han under sit ophold i Sankt Petersborg i sommeren 1850, hvor hans lange koncertturné formede sig som et sandt triumftog. Til en koncert i Casino Teatret den 16. oktober 1850 komponerede han således denne Petersborg Champagne Galop, der i ét og alt følger samme formel, som hans første Champagne Galop, såvel hvad angår opbygningen som instrumentationen af de enkelte musikalske afsnit. Galoppen blev umådelig populær især i udlandet, hvor Lumbyes franske kollega Philippe Mussard altid havd