Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

H.C. Lumbye

Orchestral Works Vol. 7


David Riddell, conductor
Tivoli Symphony Orchestra

H.C. Lumbye, composer

About:

----

Out of stock. Buy CD at Naxosdirect.dk

Download album (MP3)   $9.75
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
1

Juliette Galop (1857)

2:21 Play $1.40
 
2

Moller Polka-mazurka (1866)

3:42 Play $1.40
 
3

Mac Mahon March (1870)

2:05 Play $1.40
 
4

Tågebilleder (Nebelbilder), Fantasi (1846)

13:39 Play $2.80
 
5

Souvenir de Hambourg, Polka (Souvenir Polka) (1856)

2:05 Play $1.40
 
6

Catharina Vals (1858)

9:44 Play $2.10
 
7

Diana Galop (1862)

2:15 Play $1.40
 
8

La Polonaise, Pas de deux (1859)

4:58 Play $1.40
 
9

Souvenir de Jenny Lind, Vals (1845)

8:52 Play $2.10
 
10

Venetiansk Tambour Polka (Venetiansk Tappenstreg) (1847)

2:33 Play $1.40
 
11

Echo fra Balsalen, Karakterdans (1861)

8:25 Play $2.10
 
12

Nordisk Union Galop (1847)

4:38 Play $1.40
Total playing time  65 minutes

HANS CHRISTIAN LUMBYE

H ans Christian Lumbye (1810-74), den i dag internationalt mest kendte og populære
danske dansekomponist i 1800-tallet, fødtes i København den 2. maj 1810. Han flyttede allerede som barn til den danske provins, idet hans far, der var militær embedsmand, blev udstationeret først i Jylland og sidenhen i Odense, fødebyen for Hans Christians senere så verdenskendte navnebroder, eventyrdigteren H.C. Andersen.
I Odense fik Lumbye sin første egentlige musikundervisning og opnåede som 14-årig at blive trompeter i det lokale regimentsorkester. Året efter fik han svendebrev som udlært trompeter, og som ¬19-årig vendte han tilbage til sin fødeby København, hvor han i 1829 fik stilling som trompeter i den kongelige hestegarde. Ved siden af dette arbejde var Lumbye i 1830'erne en flittig musiker i Københavns Stadsmusikantorkester, og fra disse år stammer hans tidligste bevarede dansekompositioner.
I 1840 samlede han sit eget orkester. Inspirationen til dette skridt fik han efter at have overværet en række koncerter i København af et musikselskab fra Steiermark i Østrig, hvor Johann Strauss' og Joseph Lanners nye dansemelodier for første gang lød i Skandinavien.
Med sin egen første Concert à la Strauss på det fashionable Raus Hotel i København (det senere Hôtel d'Angleterre) den 4. februar 1840 indledte Lumbye for alvor sit livslange virke som Danmarks og Skandinaviens ubestridt førende dansekomponist. Da den nu verdenskendte forlystelseshave ‘Tivoli' tre år senere åbnede sine porte i København, fik Lumbye som leder af koncertsalens orkester det endelige og faste holdepunkt for sin lange og frugtbare karriere som komponist og dirigent. For dette orkester komponerede han gennem de næste tredive år omtrent 700 danse, først og fremmest polkaer, valse og galopper - den sidstnævnte genre blev nærmest synonym med hans navn. Men også med sine talrige orkesterfantasier og mere end 25 balletdivertissementer viste Lumbye sig som en sand mester.
Hans orkestreringer har i de bedste af hans værker en særegen lyrisk, næsten kysk københavnsk tone, der adskiller sig fra wienerkomponisternes mere varmblodige orkesterklang. Lumbye lader ofte violinerne ledsage af klare fløjteklange, hvor for eksempel Johann Strauss gerne lader strygernes melodistemmer følges af instrumenter med fyldigere klang som obo og klarinet. Lumbye skaber desuden en lysere og lettere orkesterklang end wienerkomponisterne gennem sin brug af klokkespil, triangel og messingblæsere.
En lang række udenlandske turnéer til Hamburg, Berlin, Wien, Paris, Skt. Petersborg og Stockholm bragte Lumbye international anerkendelse og berømmelse. Han opgav dog aldrig sin plads i forlystelseshaven, hvor hans joviale skikkelse forblev en populær ingrediens i det københavnske musik- og forlystelsesliv til hans død den 20. marts 1874.
H.C. Lumbyes betydning i 1800-tallet for dannelsen af en bred og folkelig musikkultur i Nordeuropa kan næppe overvurderes. Hans væsentligste betydning ligger dog måske mest i den kendsgerning, at hans talrige dansemelodier helt frem til vore dage har bevaret en ejendommelig friskhed og kunstnerisk integritet.

1. Juliette Galop (1857)
Denne galop blev komponeret til solodanserinden Juliette Price. Hun var siden sin debut på Det Kongelige Teater i 1849 balletmester August Bournonvilles erklærede ideal af en danserinde og den ledende ballerina i Den Kongelige Danske Ballet gennem næsten tyve år. Hendes umådelige popularitet i 1850'erne og 60'erne sikrede hende da også denne smukke musikalske hyldest fra Lumbye i form af en meget fyrig, næsten maskulin galop, der vidner om Juliette Prices livfulde og energiske dansestil. Galoppen, der blev komponeret den 4. februar 1857, uropførtes som led i en privat aftenunderholdning på Hofteatret den 14. februar, hvor den blev udført som et koncertnummer imellem to af Juliette Prices mest berømte Bournonville-danse.

2. Moller Polka-mazurka (1866)
Til en vis "Capitain A. F. Moller" komponerede Lumbye i 1866 denne polka-mazurka. Værket uropførtes i Tivolis Koncertsal d. 19. maj samme år og blev hurtigt så populært, at det fra 4. september samme år også blev optaget i Folketeatrets musikalske repertoire. Med sine enkle rytmer og de talrige triolfigurer i trio-delen er dansen et fint eksempel på Lumbyes både djærve og samtidig meget raffinerede mazurka-melodier.

3. Mac Mahon March (1870)
Med udbruddet af den fransk-preussiske krig i 1870 genoplevede danskerne deres forhåbninger om at genforene det tabte Nordslesvig med kongeriget. Lumbye stod i denne forbindelse i spidsen for sit orkester i Tivoli, hvor han ved flere lejligheder afholdt koncerter til fordel for de franske sårede soldater og deres efterladte. Mac Mahon March er således tilegnet en general i den franske hær under den fransk-preussiske krig og værket blev uropført ved en velgørenhedskoncert i Tivoli den 31. august 1870. Med sine mange parallelle tertser og sekster er den en af Lumbyes mest velklingende marcher. Samtidig er den med sin næsten polka-agtige livfuldhed og ægte joie de vivre en af hans mest dansante værker indenfor denne genre.

4. Tågebilleder (Nebelbilder), Fantasi (1846)
En af de mest særprægede orkesterfantasier fra Lumbyes hånd er hans "Tågebilleder" fra 1846. I en serie afvekslende musikalske afsnit skildrer Lumbye her en række tableauer, som han havde fået inspiration til efter ved selvsyn at have oplevet en trup af engelske tryllekunstnere optræde i Tivoli. I en række sceniske tableauer havde de for åbent tæppe fremmanet en serie billeder med vidt forskellig karakter. Den frapperende virkning, som deres changements à vue havde gjort på publikum, fik Lumbye til at sætte disse maleriske tableauer i musik i form af et tonedigt, der indledes af en adagio, som skildrer en solopgangsidyl i Schweiz med kirkeklokke, alpehorn og andre klanglige effekter. Denne scene afløses af en allegro, der beskriver et pludseligt stormvejr på det åbne hav med en gruppe søfarende, som beder for deres frelse. Tredje tableau skildrer i en scherzo en trup sigøjnere og deres farverige optog, dans, citerklange og afsluttende festmarch. Fantasiens fjerde og sidste tableau beskriver en kirkelig kroningshøjtid med en koral, der efterfølges af en processionsmarch og en kirkelig bøn i form af en andante religioso, som munder ud i en pompøs hyldestmarch.
Værket blev uropført ved en koncert i Ridehuset på Christiansborg Slot den 29. november 1846 og kan på mange måder ses som en efterfølger til Lumbyes umådeligt populære orkesterfantasi Drømmebilleder, der var blevet uropført kun få måneder tidligere.

5. Souvenir de Hambourg, Polka (Souvenir Polka) (1856)
Efter at være vendt tilbage til København fra en succesfuld turné til Hamburg i efteråret 1856 optrådte Lumbye med en række orkesterkoncerter på traktørstedet Sommerlyst på Frederiksberg, hvor han blandt andet præsenterede en række nye kompositioner, der var blevet til som resultat af hans netop overståede turné til Tyskland. Hertil hørte polkaen Souvenir de Hamb

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Indspillet i Tivolis Koncertsal, sommeren 2001
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Claus Byrinth
Redigering: Morten Mogensen

Programnoter og tilrettelæggelse: Knud Arne Jürgensen

Forsidebillede: Tivoli-Skydebanen, Litografi af Emilius Bærentzen, København 1843; ramme fra H.C. Lumbye: Tänze für das Pianoforte, Leipzig, Breitkopf & Härtel.

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.554857

Barcode: 636943485729

Release Date: January 2002

Period: Romantic

Digital booklet (pdf) available for download customers

Reviews

David Riddell bygger musikken dejligt naturligt op. Denne Lumbye-cd er en af de bedste.
(Morgenavisen Jyllands-Posten)

Her er en ny understregning af Lumbyes fantastiske evne til at skrive lejlighedsmusik , der har livskraft ud over det nu, den er skrevet for.
****** (Fyens Stiftstidende)


A CC Music Store Solution