Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Else Marie Pade

Glasperlespil


Else Marie Pade, composer

About:
Else Marie Pade (b. 1924) is one of the pioneers of electronic music in Denmark. From the beginning of the 1950s, she, in close co-operation with technicians and assistants on Radio Denmark, produced a substantial amount of concrete and electronic music, partly in the shape of independent works for radio broadcasts, partly in the shape of accompaniments to various radio dramas. So far, the music has only existed on tapes in the archives of the Danish Radio; this CD is thus the first ever musical documentation of her work.

Buy CD

  $18.00
Download album (MP3)   $11.95
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
1

Lyd og lys (Sound and Light) (1960)

4:55 Play $1.40
2

Syv cirkler (Seven Circles) (1958)

7:22 Play $2.10
Faust (1962)
3

I Prolog i himlen (Prologue in Heaven)

4:21 Play $1.40
4

II Faust & Mefisto

7:01 Play $2.10
5

III Fausts & Magrethes kærlighed (The Love of Faust & Margrethe

7:20 Play $2.10
6

IV Margrethes fordømmelse (Margrethe's Condemnation)

4:21 Play $1.40
7

V Rejsen til Bloksbjerg og Valborgsnat (The Journey to Blocksberg and Walpurgis Night)

8:28 Play $2.10
 
8

Glasperlespil II (Glass Bead Game II) (1960)

8:05 Play $2.10
 
9

Græsstrået (The Leaf of Grass) (1964)

22:49 Play $4.90
Total playing time  75 minutes
Else Marie Pade
af Henrik Marstal og Ingeborg Okkels

Else Marie Pade (f. 1924) er en af pionererne inden for elektronisk musik i Danmark. Fra begyndelsen af 1950'erne realiserede hun i tæt samarbejde med teknikere og assistenter på Danmarks Radio en omfattende mængde konkret og elektronisk musik, dels i form af selvstændige værker til fremførelse i radioen, dels i form af ledsagemusik til diverse radiohørespil. Musikken har hidtil udelukkende eksisteret på bånd i Danmarks Radios arkiver, og denne cd er dermed den første musikalske dokumentation af hendes produktion nogensinde.
I 1946 blev hun optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med klaver som hovedfag. Selvom hun fuldførte eksamen lå det pianistiske efter hendes egen opfattelse alligevel ikke rigtigt til hende. Samtidig trængte nødvendigheden af at udforske "et indre lydunivers" sig på, et univers som hun siden sin barndom havde hørt for sit indre øre og ønsket at realisere i en for hende endnu udefinereret musikalsk form. Hun begyndte derfor efterfølgende at studere komposition privat hos både Vagn Holmboe, Jan Maegaard og Leif Kayser. Det var i 1952 at Pade fandt frem til den egentlige metode til realisering af sit lydunivers. Impulsen hertil var en radioudsendelse i dansk radio om Pierre Schaeffer, ophavsmanden til den nyligt opståede franske retning indenfor elektronisk musik musique concrète. Schaeffer interesserede sig primært for "konkrete" hverdagslyde som han optog ved hjælp af mikrofon og spolebåndoptager og efterfølgende bearbejdede elektronisk i sit lydstudie på den franske nationalradio RTF. Efter et besøg hos Schaeffer i Paris i 1952 satte Pade sig for alvor ind i den konkrete musikæstetik og teknikkerne bag. Tilbage i København blev hun freelance-medarbejder på Danmarks Radio og kom derved i forbindelse med toneingeniør Holger Lauridsen. Han var ligeledes interesseret i elektronisk musik og havde desuden gode kontakter til kredsen omkring Werner Meyer-Eppler, initiativtageren til det ligeledes nye elektroniske lydstudie i Köln. Her arbejdede man i modsætning til pariserskolens konkrete musikæstetik med syntetisk genererede lyde baseret på serielle principper, lanceret under betegnelsen elektronische Musik. Dette kendskab kom Pade til gode, idet hun i sin musik dermed kunne supplere erfaringerne fra musique concrète med den tyske retnings systematiske anvendelse af lydgivere som oscillatorer og impulsgeneratorer.
Sammen med Lauridsen opbyggede Pade i anden halvdel af 1950'erne et interimistisk elektronisk lydstudie i Danmarks Radio, hvor der var mulighed for både at arbejde med konkret og syntetisk fremstillet lydmateriale - en syntese som også var på dagsordenen i det nyoprettede italienske lydstudie, Studio di Fonologia Musicale, hvor navne som Luciano Berio, Henri Pousseur og John Cage arbejdede. Pade og Lauridsen dannede endvidere en studiekreds sammen med interesserede teknikere, radiofolk og forfattere, hvor tidens førende navne inden for de internationale elektroniske avantgardemiljøer - deriblandt Karlheinz Stockhausen, Herbert Eimert og Ernst Krenek - blev inviteret til at fortælle om deres arbejde. Pades kontakter til det elektroniske avantgardemiljø blev yderligere udbygget via hendes besøg på verdensudstillingen i Bruxelles i 1958, opførelsen af elektroniske værker ved en koncert i samarbejde med Henri Pousseur og Bengt Hambræus i 1962, samt i samme år deltagelse på de såkaldte Darmstadt-kurser, det centrale forum for den europæiske avantgarde. Endelig blev to af hendes værker, Syv cirkler og Glasperlespil I-II, anvendt som eksempelmateriale af både Stockhausen og Pierre Boulez under deres hyppige foredrag om elektronisk musik rundt omkring i verden.
I det toneangivende danske musikmiljø var der generelt ikke megen forståelse for de nye elektroniske strømninger, som man først og fremmest via radioen var blevet bekendt med i anden halvdel af 1950'erne. En førende komponist som Knudåge Riisager gav i et essay klart udtryk for at strømningerne intet havde med musik at gøre, og musikkritikere på de københavnske dagblade langede ved flere lejligheder hårdt ud efter både Pade og hendes udenlandske kollegaer, når deres værker var blevet opført ved koncerter eller spillet i radioen. Muligvis spillede der for Pades vedkommende også et kønspolitisk aspekt ind i denne kritik. Kombinationen af at en kvinde tillod sig at komponere musik med et så radikalt lydmateriale som det var tilfældet her, var noget man i den danske samtids mandsdominerede og traditionsbundne musikmiljø fandt unødigt provokerende. Pade har da også siden udtalt at hun følte sig dobbelt isoleret, dels som elektronisk komponist, dels som kvinde.
Fra 1957 og frem til midten af 1960'erne var Pade inde i en produktiv periode, hvor hun frembragte en lang række elektroniske værker der slog hendes navn fast både i den danske offentlighed og tildels også i internationale elektroniske kredse. Et centralt udvalg af disse værker er repræsenteret på denne cd. Efter 1965 faldt hendes værkproduktion mærkbart, blandt andet som følge af hendes arbejdsmæssige forpligtelser på Danmarks Radio som producer. Dette forhold var, muligvis sammen med den elektroniske musiks faldende nyhedsværdi, med¬virkende til at Pade i tiden derefter blev stadigt mere marginaliseret som komponist.
I den seneste tid er der opstået en fornyet interesse for den tidlige danske elektronmusik. Denne interesse kan ses som udtryk for et generelt behov blandt hjemlige electronica-musikere, lydkunstnere og musikforskere for at (gen)¬opdage deres elektroniske rødder, inden for hvilke Pade spiller en væsentlig rolle.

Værkerne

Lyd og lys (1960)
Lyd og lys er et rent elektronisk værk bygget over et digt af Piet Hein med denne titel. Det skildrer ifølge Else-Marie Pade "en tones fart ud i rummet", som i løbet af værket undergår forskellige klanglige forvandlinger for til sidst at sprænges. Værket var oprindeligt tænkt som et multimedie-event hvori digtet indgik på flere planer: Dels fremført af to oplæsere, dels som et elektronisk lydværk, og endelig visuelt i form af en lyskomposition af instruktøren Jens Henriksen. Pade har selv omtalt værket som "en ballet for lyskastere og højttalere", idet de tre kunstarter på hver sin måde indtog scenerummet. Værket blev uropført i Falkonercentret i København i 1960. Musikken blev afspillet via højttalere i salen og udnyttede til fulde rummets akustik ved hjælp af den nyligt opfundne såkaldte MS-stereoeffekt. Jens Henriksens lyskomposition var nøje tilpasset musikkens dynamik og bevægelser, og den blev fremført på et såkaldt "lysorgel" af to lysmestre under instruktion af Jens Henriksen selv. To oplæsere stod på hver sin side af scenen og fremførte Piet Hein-digtet:

MENNESKET
Giv os tilbage, urørt, lydens og lysets klang.
Lad os fornemme rum og tid - som for første gang.
Drag alle tingenes støvede tankeklædebånd af.
Nærm os igen det nøgne stof, vi er kommet fra.

EN STEMME I RUMMET
Med navne og tankevaner tæmmer I alle t

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Recorded at the Danish Radio, Lab. III, 1958-1964
Remixed at DIEM, Århus, 2001
Recording producer: Else Marie Pade
Sound engineers: Sven Drehn-Knudsen, N.H. Hansen, Jens Banke and Helge Rasmussen
Remix: Henrik Steibolt (1995) and Claus Pedersen (2001)

Cover photo: Maja Arthy

Dacapo Records acknowledge, with gratitude, the financial support of KODA's Collective Blank Tape Renumeration.

This CD has been recorded in cooperation with DIEM

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.224209

Barcode: 730099990929

Release Date: February 2002

Period: Early 20th Century

Digital booklet (pdf) available for download customers

Reviews

Fascinerende pionerarbejde
(Berlingske Tidende)


A CC Music Store Solution