Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Else Marie Pade

Et Glasperlespil


Else Marie Pade, composer

About:
Else Marie Pade (b. 1924) is one of the pioneers of electronic music in Denmark. From the beginning of the 1950s, she, in close co-operation with technicians and assistants on Radio Denmark, produced a substantial amount of concrete and electronic music, partly in the shape of independent works for radio broadcasts, partly in the shape of accompaniments to various radio dramas. So far, the music has only existed on tapes in the archives of the Danish Radio; this CD is thus the first ever musical documentation of her work.

Buy CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
1

Lyd og lys (Sound and Light) (1960)

4:55 Play $1.40
2

Syv cirkler (Seven Circles) (1958)

7:22 Play $2.10
Faust (1962)
3

I Prolog i himlen (Prologue in Heaven)

4:21 Play $1.40
4

II Faust & Mefisto

7:01 Play $2.10
5

III Fausts & Magrethes kærlighed (The Love of Faust & Margrethe

7:20 Play $2.10
6

IV Margrethes fordømmelse (Margrethe's Condemnation)

4:21 Play $1.40
7

V Rejsen til Bloksbjerg og Valborgsnat (The Journey to Blocksberg and Walpurgis Night)

8:28 Play $2.10
 
8

Glasperlespil II (Glass Bead Game II) (1960)

8:05 Play $2.10
 
9

Græsstrået (The Leaf of Grass) (1964)

22:49 Play $4.90
Total playing time  75 minutes
Else Marie Pade

af Henrik Marstal og Ingeborg Okkels

Else Marie Pade (f. 1924) er en af pionererne inden for elektronisk musik i Danmark. Fra begyndelsen af 1950'erne realiserede hun i tæt samarbejde med teknikere og assistenter på Danmarks Radio en omfattende mængde konkret og elektronisk musik, dels i form af selvstændige værker til fremførelse i radioen, dels i form af ledsagemusik til diverse radiohørespil. Musikken har hidtil udelukkende eksisteret på bånd i Danmarks Radios arkiver, og denne cd er dermed den første musikalske dokumentation af hendes produktion nogensinde.

I 1946 blev hun optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med klaver som hovedfag. Selvom hun fuldførte eksamen lå det pianistiske efter hendes egen opfattelse alligevel ikke rigtigt til hende. Samtidig trængte nødvendigheden af at udforske "et indre lydunivers" sig på, et univers som hun siden sin barndom havde hørt for sit indre øre og ønsket at realisere i en for hende endnu udefinereret musikalsk form. Hun begyndte derfor efterfølgende at studere komposition privat hos både Vagn Holmboe, Jan Maegaard og Leif Kayser. Det var i 1952 at Pade fandt frem til den egentlige metode til realisering af sit lydunivers. Impulsen hertil var en radioudsendelse i dansk radio om Pierre Schaeffer, ophavsmanden til den nyligt opståede franske retning indenfor elektronisk musik musique concrète. Schaeffer interesserede sig primært for "konkrete" hverdagslyde som han optog ved hjælp af mikrofon og spolebåndoptager og efterfølgende bearbejdede elektronisk i sit lydstudie på den franske nationalradio RTF. Efter et besøg hos Schaeffer i Paris i 1952 satte Pade sig for alvor ind i den konkrete musikæstetik og teknikkerne bag. Tilbage i København blev hun freelance-medarbejder på Danmarks Radio og kom derved i forbindelse med toneingeniør Holger Lauridsen. Han var ligeledes interesseret i elektronisk musik og havde desuden gode kontakter til kredsen omkring Werner Meyer-Eppler, initiativtageren til det ligeledes nye elektroniske lydstudie i Köln. Her arbejdede man i modsætning til pariserskolens konkrete musikæstetik med syntetisk genererede lyde baseret på serielle principper, lanceret under betegnelsen elektronische Musik. Dette kendskab kom Pade til gode, idet hun i sin musik dermed kunne supplere erfaringerne fra musique concrète med den tyske retnings systematiske anvendelse af lydgivere som oscillatorer og impulsgeneratorer.

Sammen med Lauridsen opbyggede Pade i anden halvdel af 1950'erne et interimistisk elektronisk lydstudie i Danmarks Radio, hvor der var mulighed for både at arbejde med konkret og syntetisk fremstillet lydmateriale - en syntese som også var på dagsordenen i det nyoprettede italienske lydstudie, Studio di Fonologia Musicale, hvor navne som Luciano Berio, Henri Pousseur og John Cage arbejdede. Pade og Lauridsen dannede endvidere en studiekreds sammen med interesserede teknikere, radiofolk og forfattere, hvor tidens førende navne inden for de internationale elektroniske avantgardemiljøer - deriblandt Karlheinz Stockhausen, Herbert Eimert og Ernst Krenek - blev inviteret til at fortælle om deres arbejde. Pades kontakter til det elektroniske avantgardemiljø blev yderligere udbygget via hendes besøg på verdensudstillingen i Bruxelles i 1958, opførelsen af elektroniske værker ved en koncert i samarbejde med Henri Pousseur og Bengt Hambræus i 1962, samt i samme år deltagelse på de såkaldte Darmstadt-kurser, det centrale forum for den europæiske avantgarde. Endelig blev to af hendes værker, Syv cirkler og Glasperlespil I-II, anvendt som eksempelmateriale af både Stockhausen og Pierre Boulez under deres hyppige foredrag om elektronisk musik rundt omkring i verden.

I det toneangivende danske musikmiljø var der generelt ikke megen forståelse for de nye elektroniske strømninger, som man først og fremmest via radioen var blevet bekendt med i anden halvdel af 1950'erne. En førende komponist som Knudåge Riisager gav i et essay klart udtryk for at strømningerne intet havde med musik at gøre, og musikkritikere på de københavnske dagblade langede ved flere lejligheder hårdt ud efter både Pade og hendes udenlandske kollegaer, når deres værker var blevet opført ved koncerter eller spillet i radioen. Muligvis spillede der for Pades vedkommende også et kønspolitisk aspekt ind i denne kritik. Kombinationen af at en kvinde tillod sig at komponere musik med et så radikalt lydmateriale som det var tilfældet her, var noget man i den danske samtids mandsdominerede og traditionsbundne musikmiljø fandt unødigt provokerende. Pade har da også siden udtalt at hun følte sig dobbelt isoleret, dels som elektronisk komponist, dels som kvinde.

Fra 1957 og frem til midten af 1960'erne var Pade inde i en produktiv periode, hvor hun frembragte en lang række elektroniske værker der slog hendes navn fast både i den danske offentlighed og tildels også i internationale elektroniske kredse. Et centralt udvalg af disse værker er repræsenteret på denne cd. Efter 1965 faldt hendes værkproduktion mærkbart, blandt andet som følge af hendes arbejdsmæssige forpligtelser på Danmarks Radio som producer. Dette forhold var, muligvis sammen med den elektroniske musiks faldende nyhedsværdi, med¬virkende til at Pade i tiden derefter blev stadigt mere marginaliseret som komponist.

I den seneste tid er der opstået en fornyet interesse for den tidlige danske elektronmusik. Denne interesse kan ses som udtryk for et generelt behov blandt hjemlige electronica-musikere, lydkunstnere og musikforskere for at (gen)¬opdage deres elektroniske rødder, inden for hvilke Pade spiller en væsentlig rolle.

 

Lyd og lys (1960)

Lyd og lys er et rent elektronisk værk bygget over et digt af Piet Hein med denne titel. Det skildrer ifølge Else-Marie Pade "en tones fart ud i rummet", som i løbet af værket undergår forskellige klanglige forvandlinger for til sidst at sprænges. Værket var oprindeligt tænkt som et multimedie-event hvori digtet indgik på flere planer: Dels fremført af to oplæsere, dels som et elektronisk lydværk, og endelig visuelt i form af en lyskomposition af instruktøren Jens Henriksen. Pade har selv omtalt værket som "en ballet for lyskastere og højttalere", idet de tre kunstarter på hver sin måde indtog scenerummet. Værket blev uropført i Falkonercentret i København i 1960. Musikken blev afspillet via højttalere i salen og udnyttede til fulde rummets akustik ved hjælp af den nyligt opfundne såkaldte MS-stereoeffekt. Jens Henriksens lyskomposition var nøje tilpasset musikkens dynamik og bevægelser, og den blev fremført på et såkaldt "lysorgel" af to lysmestre under instruktion af Jens Henriksen selv. To oplæsere stod på hver sin side af scenen og fremførte Piet Hein-digtet:

 

MENNESKET
Giv os tilbage, urørt, lydens og lysets klang.
Lad os fornemme rum og tid - som for første gang.
Drag alle tingenes støvede tankeklædebånd af.
Nærm os igen det nøgne stof, vi er kommet fra.

EN STEMME I RUMMET

Med navne og tankevaner tæmmer I alle ting.
Men selv har I lukket jer inde i ordenes tryllering.
Nu råber I efter det tabte, rå mineralske spil.
Er I parat til at afstå fra alt, hvormed I har dækket det til?

MENNESKET

Alle de fænglser vi skabte os selv – lad dem brydes ned.
Vis os een eneste ting af virkelighed.

EN STEMME I RUMMET

Godt, på dit vilkår kan bønnen bevilges.
Glem hvad du ved.

Oplad dig, dette er skabelsens nu, hvor alt er nyt.
Tiden farer og varer. Rummet er lydt – lyt.

 

Da Lyd og lys som anført var tænkt som en selvstændig del af multimedie-eventen, indgår digtet ikke i Pades værk.

 

Syv cirkler (1958)

Syv cirkler er det første danske elektroniske værk der blev uropført i Danmark, nærmere bestemt som en radiotransmission fra Danmarks Radio i 1959. I overensstemmelse med den tyske elektroniske retning er værket baseret på serielle kompositionsprincipper. Det bygger på en seriel række af syv toner fordelt over et bredt toneområde, i en fikseret afstand af et none-interval. Rækken gennemløbes, gentages derefter transponeret og i dobbelt hastighed, samtidig med at en ny række introduceres. Hele processen gentages og teksturen i værket fortættes i takt med at lag på lag af rækker akkumulerer. I midten af værket overlejrer i alt syv lag hinanden simultant. Værket når her et klimaks af intensitet og dynamik, og en stereofonisk cirkulerende bevægelse opstår ud af musikken. Herefter fjernes rækkerne en for en, i en spejlvending af hele det musikalske forløb.

 

Faust (1962)

Den elektroniske suite Faust falder i seks satser, hvoraf kun de fem første er taget med på denne indspilning. Værket blev oprindeligt til som lydside til Ove Abildgaards hørespilsbearbejdelse for skoleradio af J. W. Goethes Faust, uropført i 1962. Denne version er baseret på ovennævnte lydside. Det blev uropført nogle måne­der senere ved en koncert på Fiolteatret i Kø­ben­havn, hvor værket blev præsenteret sammen med elektroniske værker af Henri Pousseur og Bengt Hambræus.

Faust er bygget op omkring et grundmateriale af frekvenser som strækker sig over en meget stor del af det hørbare frekvensspektrum (helt præcist fra 21 Hz til 10028 Hz i intervaller med en indbyrdes afstand på 7 Hz). Udfra dette grundmateriale har Pade mixet udvalgte frekvenser, der tilsammen danner et særligt akustisk fænomen, de såkaldte svævninger. Disse let pulserende svævninger er gennemgående for værket og symboliserer Fausts og Magrethes kær­lighed. Hver sats er skabt ved forskellige former for elektronisk manipulation af selve grundmaterialet:

 

1.   sats Prolog i himlen. Værket indledes med Fausts og Margrethes ledemotiver i form af lange, tunge klangflader.

2.   sats Faust og Mefisto. Hyl fra en puddelhund forvandles efterhånden til Mefistos hvislende ledemotiv.

3.   sats Fausts og Magrethes kærlighed. De blide svævninger, der her står urørte, symboliserer de to elskendes kærlighed

4.   sats Margrethes fordømmelse. Uddrag af døds­messeteksten Dies irae (’vredens dag’)citeres som symbol på Margrethes fordømmel­se (reciteret af Kaj V. Andersen).

5.   sats Rejsen til Bloksbjerg og Valborgsnat. Heksene tager til Bloksbjerg til deres årlige møde. Mefistos hvislende ledemotiv blander sig i deres vilde dans.

6.   sats Epilog. De lange, tunge klangflader leder tilbage til prologen og afslutter værket.

 

Glasperlespil II (1960)

Glasperlespil II er et elektronisk værk, oprindeligt bestående af to dele, I og II. Første del er inspireret af Hermann Hesses roman Glasperlespillet, hvor en fascination af og stræben efter ”den fuldkomne skønhed” via opstillingen af komplekse systemer i glasperlespillets mosaikleg, ender med at få katastrofale følger. Anden del er i mere abstrakt forstand baseret på Pades egen fasci­nation af barndommens strengt systematisk opbyggede glasperlespil, som hun legede med.

Glasperlespil I-II bygger på serielle principper hvor i alt 12 rækker af hver 12 toner med forskellig klangfarve stilles op ”som kugler i et glasperlespil, række efter række, indtil glaspladen er fuld”. Ligesom i Syv cirkler fjernes rækkerne derefter en for en, i en spejlvending af hele det musikalske forløb. Særligt for Glasperle­spil II er udforskningen af syv forskellige serielt organiserede figurer, tænkt som forskellige møn­stre i et glasperlespil, hvilket afstedkommer stadig nye klangfarver.

 

Græsstrået (1964)

Græsstrået er bygget over et digt af El Forman til koreografi af Nini Theilade. Musikken er skrevet for præpareret klaver, slagtøj og violin, som efterfølgende er elektroakustisk bearbejdet. I værket indgår desuden et rent elektronisk afsnit. Den konkrete musik er indspillet af Poul Leerhøj på slagtøj, Niels Nielsen på violin og Pade selv på præpareret klaver. Værket blev uropført i 1965 som tv-teater for Nordvision med deltagelse af dansere fra Den Kgl. Danske Ballet.

Om handlingen i balletten skriver Pade i sine egne noter til Græsstrået: ”Græsstrået vågner i morgendisen, det hilser på sine venner, træerne, og gennembryder i livsglæde spindelvævet. Det danser med myggene og med blomsterne. Senere kommer fuglene til. Hvert af naturens væsener har sin egen klangfarve, sit eget ledemotiv. De hvide heste bærer græsstrået over scenen i flyvende spring. Sommerfuglene kommer til og leger med. Der forberedes til fest. Græsstrået pyntes med brudeslør og myggene drikker sig fulde. Alle danser brudevals, men ingen brudgom er endnu til stede. Det trækker op til uvejr, regnen begynder, gæsterne flygter, græsstrået søger ly under træerne og falder i søvn. Nu kommer stjernen, brudgommen – den klassiske kærligheds-pas de deux begynder. Det er det elektroniske indslag. Men morgenen gryer, stjernen må vige. Græsstrået visner og dør.”

'Else Marie Pade's impact cannot be overestimated'
14 December 2016
On the album ’EMP RMX 333’ 11 electronic artists remix Else Marie Pade – a great way to celebrate the Danish pioneer of electronic music, the initiator of the CD, Henrik Marstal, says.

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Recorded at the Danish Radio, Lab. III, 1958-1964
Remixed at DIEM, Århus, 2001
Recording producer: Else Marie Pade
Sound engineers: Sven Drehn-Knudsen, N.H. Hansen, Jens Banke and Helge Rasmussen
Remix: Henrik Steibolt (1995) and Claus Pedersen (2001)

Cover photo: Maja Arthy

Dacapo Records acknowledge, with gratitude, the financial support of KODA's Collective Blank Tape Renumeration.

This CD has been recorded in cooperation with DIEM

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.224209

Barcode: 730099990929

Release month: February 2002

Period: Early 20th Century

Digital booklet (pdf) available for download customers

Reviews

Fascinerende pionerarbejde
(Berlingske Tidende)


A CC Music Store Solution