Subscribe to Dacapo's newsletter

Flute Sonatas

Johann Adolf Scheibe
Martin Ræhs

Flute Sonatas

Maria Bania, Lars Ulrik Mortensen

A sparkling set of sonatas for flute accompanied by harpsichord from a golden age of Danish musical life; that is what the Norwegian-born flautist Maria Bania and the Danish harpsichordist Lars Ulrik Mortensen entertain us with on this CD of rare and forgotten music by Johann Adolph Scheibe and Martin Ræhs the Younger. It is music which, although composed to order and for the needs of the moment, exhibits a refreshing originality and gives us a wonderful glimpse of a musical culture that is almost forgotten today.

Buy album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Add to cart
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Add to cart
Total runtime: 
62 min.

Fløjtesonater af Scheibe og Ræhs

København var i 1700-tallet et musikalsk center i Nordeuropa. De enevældige konger - der herskede over Danmark, Norge, Slesvig og Holsten - residerede i København og favoriserede byen, så den var det indiskutable centrum i riget. Alene ved sin størrelse var byen i særklasse, idet den i slutningen af 1700-tallet havde 100.000 indbyggere. Her udfoldede der sig et rigt musikliv omkring kongehoffet, de aristokratiske palæer, kirkerne, det offentlige teater samt i klubber og musikalske selskaber. Blandt hofkapelmestrene i 1700-tallet var italienerne B. Bernardi, P. Scalabrini og G. Sarti samt tyskerne J.A. Scheibe, J.G. Naumann, J.A.P. Schulz og F.L.Ae. Kunzen. Disse havde et kapel af god kvalitet til deres rådighed. I 1770 havde Det Kgl. Kapel 23 fastansatte musikere. Ved særlige officielle lejligheder blev kapellet udvidet til 50 musikere.
Musikken på denne cd er af en kgl. dansk hofkapelmester (Scheibe) og en kongeligt privilegeret stadsmusikant (Ræhs).

Johann Adolph Scheibe (1708-76) var født og opvokset i Leipzig som søn af en orgelbygger. I 1725 påbegyndte han jurastudiet ved byens universitet, men måtte afbryde det, da familiens økonomiske forhold blev katastrofale. I stedet besluttede den unge Scheibe sig til at slå sig igennem som professionel musiker på cembalo og orgel. Scheibe synes i det væsentlige at være autodidakt både som musiker og som komponist, men han formåede 1730-35 at ernære sig i Leipzig som musikpædagog og komponist.
Efter forgæves at have søgt organistembede ved byens Thomaskirke (1729), hvor J.S. Bach var kantor, samt musikembeder i adskillige andre byer, slog han sig i 1736 ned i Hamborg. Her lykkedes det ham hurtigt at få indflydelsesrige venner, bl.a. Mattheson og Telemann. Opmuntret af disse udgav han 1737-40 ugeskriftet Der critische Musikus, der vakte opsigt på grund af sine kyndige redegørelser for aktuelle musikæstetiske spørgsmål, og fordi Scheibe kritiserede J.S. Bachs musik for at være svulstig og kontrapunktisk for kompliceret. 1739 lykkedes det Scheibe at blive kapelmester hos markgreve Friedrich Ernst af Brandenburg-Kulmbach, statholderen i Holsten.
Det blev vendepunktet i hans liv. Markgreven var den danske kong Christian VI's svoger, og allerede 1740 blev Scheibe hentet til København og gjort til kongelig kapelmester ved det pietistiske hof. Scheibe blev hurtigt en førende skikkelse i hovedstadens musikliv. Han ledede altså Det Kgl. Kapel, komponerede såvel vokal- som instrumentalmusik og var en af drivkræfterne bag Danmarks første musikforening, Det musikalske Societet\, der gav offentlige koncerter i perioden 1744-49. I Christian VI's tid var teater og opera forbudt, men under efterfølgeren Frederik V (1746-66) forsvandt pietismen fra hoffet. Teater og opera blev atter yndede hoffor¬lys¬telser, og Scheibe - der var en bestemt modstander af italiensk opera - blev afskediget i 1748. Han blev afløst af italieneren Paolo Sca¬la¬bri¬ni, der året før var kommet til København med Mingottis operatrup.
Scheibe tog nu fast ophold i Sønderborg, hvor han oprettede en musikkole. Han mistede dog ikke kontakten med Københavns musikliv. Han fortsatte med at komponere til særlige begivenheder ved hoffet, f.eks. ved kongelige mærkedage; sørgekantaten ved Frederik V's død er et af hans hovedværker. Og han komponerede løbende til det halvoffentlige "Det musikalske Sel¬skab", hvor mange af Københavns førende musikamatører og -professionelle nu samledes. Fra tid til anden kom Scheibe selv til København for at lede fremførelsen af egne værker. I 1762 slog han sig atter permanent ned i Danmarks hovedstad, hvor han forblev til sin død i 1776.
I de 36 år, Scheibe virkede i Danmark, var han ikke blot virksom som musiker og komponist, men også som udgiver af litterære arbejder. Han oversatte den betydelige dansk-norske oplysningsskribent J.L. Holberg til tysk, skrev en værdifuld Holberg-biografi, og publicerede foruden en revideret udgave af Critischer Musikus (1745) bl.a. Abhandlung vom Ursprung und Alter der Musik (1754) og Über die musikalische Komposition (1773).
Scheibe angiver i sin selvbiografi (trykt af Mattheson i 1740), at han allerede da havde komponeret mere end 150 fløjtekoncerter, mere end 30 violinkoncerter, mere end 60-70 symfonier, foruden trioer, soloer og en hel del vokalmusik. Kun en lille del af hans kompositioner er bevaret, heraf for instrumentalmusikkens vedkommende kun 8 koncerter, 7 symfonier, 7 partiter for cembalo og 11 sonater for henholdsvis cembalo solo (5), orgel (3) samt fløjte og obligat cembalo (3). De tre fløjtesonater hører til de ganske få Scheibe-værker, der blev trykt i komponistens levetid. Værkerne blev publiceret af Johann Ulrich Haffner i Nürnberg. Trykket kendes ikke mere, og musikken spilles på cd'en efter afskrifter i Det Kgl. Bibliotek i København.
Scheibe er - med sin musik og sin æstetik - en repræsentant for oplysningstiden i musikken. Påvirket af fransk klassicisme (via Leipzig-forfatteren Johann Christoph Gottsched) og af filosoffen Christian Wolff blev han en forkæmper for en ny musikstil. Han opstillede for instrumentalmusikken det ideal at efterligne naturen, dvs. menneskets indre natur, affekterne. Ligesom sin gode ven Mattheson mente han, at musikkens formål var som morallære at vække kærlighed til det gode og afsky for det onde. For at opnå dette måtte musikken lade harmonikken være tjener for den udtryksfulde melodi. Naturen danner melodier, men ingen harmonier, siger Scheibe. Musikkens sande væsen består af en "fornuftig efterligning af naturen" i form af en følsom, sensuel og enkel musik. Som nogle af sine musikalske forbilleder nævner Scheibe i 1745 Telemann, Händel, Hasse, Graun, Vivaldi og Tartini.
De tre fløjtesonater, vi kender fra Scheibes hånd, er sandsynligvis komponeret i perioden 1740-60. Altså midt i den frodige, nyskabende og svært overskuelige periode i musikhistorien, der strækker sig fra senbarokken hersker omkring 1720, til wienerklassikken slår igennem omkring 1780. Sonaterne har alle fire satser med tempofølgen langsom-hurtig-mellemhurtigt-hurtig. Scheibe har her forladt den barokke praksis med at lade cembaloet være et udelukkende akkompagnerende instrument på basis af en becifret basstemme (generalbas). I stedet er der tale om to ligestillede instrumenter, hvor cem¬ba¬loets højre hånd indgår i et intenst sammenspil med fløjtestemmen, mens venstre hånd gør det ud for en basstemme. Scheibe har derfor omhyggeligt noteret cembaloets højrehånd, og han lader fantasifuldt denne stemme veksle mellem at være melodiførende, at være obligat modstemme og at være en klangfuld parallelstemme i terts/sekst til fløjten. Desuden forlener cembaloet fløjtespillet med en klangbund af raffinerede forsiringer.
I første sats (adagio) i sonaten i D-dur præsenterer cembaloet det korte yndefulde tema, der veksler mellem sekstendedele og trioler. Fløjten tager tråden op, og satsen udvikler sig som en drømmende fortspinnung i tæt dialog mellem instrumenterne. Anden sats (allegro) er en todelt repriseform med et mere markant tema, præget af den indledende synko"\

Release date: 
February 2003
Cat. No.: 
8.224213
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099991322
Track count: 
18

Credits

Recorded at Diamanten, The Royal Library, on 11-13 January 2002
Recording producer: Morten Mogensen
Sound engineer: Morten Mogensen

Cover picture: A. Nansen: “Christiansborg Palace” (1760), courtesy of His Royal Highness Prince Joachim and Princess Alexandra


Dacapo Records acknowledge, with gratitude, the financial support
of Magister Jürgen Balzers Fond

This recording has been made in cooperation with The Royal Library