Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Den Danske Revy 1920-1930 Vol. 2


About:
Den første professionelle revy så dagens lys på Casino Teatret den 31. december 1849. Hermed var grunden lagt til en teatergenre, der siden har levet i bedste velgående. I "De glade Tyvere" var den dominerende revyscene Scala, hvis overdådige showprægende opsætninger var umulige at leve op til for de andre scener. Det var årtiet hvor nye navne som Marguerite Viby, Storm P., Liva Weel og Osvald Helmuth gjorde deres entré på revyscenen.

Buy CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
1

Gamle ven

3:19 Play $1.40
2

Hun hed Emil

2:56 Play $1.40
3

Ak, hvor var han dog bedårende

3:17 Play $1.40
4

Sangerkrigen i Valby

2:28 Play $1.40
5

Frivilligt Mor’skaB

5:49 Play $2.10
6

Må jeg hilse på Bestyrelsen

2:47 Play $1.40
7

Begravelsesherrerne

3:21 Play $1.40
8

Kanariefuglen

3:05 Play $1.40
9

Når baglygten tændes igen

3:15 Play $1.40
10

Når jeg ser på dig, så ku’ jeg græde

2:48 Play $1.40
11

Det kan ej beskrives

5:28 Play $2.10
12

Eskimoer

5:14 Play $2.10
13

Han har min sympati

3:14 Play $1.40
14

Et pust fra Pustervie

3:48 Play $1.40
15

Lille Lise let på tå

3:28 Play $1.40
16

Du gamle måne

3:47 Play $1.40
17

Nyhavn

3:08 Play $1.40
18

Nina Bang

2:24 Play $1.40
19

Hvorfor ser du aldrig til mig

3:10 Play $1.40
20

La Garconne

3:34 Play $1.40
21

Adrienne med sin luftantenne

3:20 Play $1.40
22

Roselille uden mor

2:41 Play $1.40
Total playing time  76 minutes

1. Gamle ven
(M: Ray Johnson / T: Ludvig Brandstrup; opt. 1923)

Carl Alstrup

Fra Scala Revyen 1923 "Dansk Arbejde", Scala Teatret. Med denne vise som sin første i forestillingen vendte Alstrup tilbage til sit stampublikum efter gæstespillet i Tivoli. Ifølge Dagbladet København foregik det på denne måde: "Kaskader af bifald rullede i brede bølger op mod den smilende glade publikumsyndling, leveråb gjaldede gennem teatret - i et par minutter stod uvejret på - først så kunne Alstrup aflevere sin første replik: "Så kom man da endelig hjem igen", dette affødte selvfølgelig ny storm og efterfølgende replik: "Ude godt, hjemme bedst. Mon der er nogen, der har mærket, at jeg har været borte". Ikke alle anmeldere var lige begejstrede. En enkelt karakteriseredevisen her som "ikke videre morsom".

 

2. Hun hed Emil
(M og T: Axel Andreasen; opt. 1923)
Carl Alstrup

Fra Scala Revyen 1923, "Dansk Arbejde", Scala Teatret. Alstrup fik som før nævnt en flot iscenesat varm velkomst, da han med denne forestilling vendte tilbage til Scala. Blandt viserne blev denne, diskret og stilfærdigt sunget, hans største succes med ikke færre end fem dacapo'er.

 

3. Ak, hvor var han dog bedårende
(M: Emil Reesen / T: Axel Andreasen; opt. 1923)
Liva Weel

Fra Scala Revyen 1923, "Dansk Arbejde", Scala Teatret. Liva Weel sang denne vise i rollen som datidens berømte cirkusartist Rosa Novello og fik overdådige anmeldelser, bl.a. i dagbladet København: "Liva Weel var barokkere end nogensinde. Hun agerede bl.a. tandatlet og løftede en stol i tænderne. Selvfølgelig stormbifald. Og hun sang på sin friskfyragtige overvældende facon en vise om sine bekendtskaber." Den drejer sig om Rosa Novellos appetit på mænd.

 

4. Sangerkrigen i Valby
(T: Robert Storm Petersen og Christian Arhoff; opt. 1924)
Robert Storm Petersen og Christian Arhoff

Fra "Frivilligt Mor'skab", en revy beskrevet som en handlingsbevæget roman i to skæg bind (22 kapitler bortset fra Ordenskapitlet) anonymt indsendt til Bonbonnierens Forlag Bonbonnieren 1923. I løbet af et par års optræden på denne scene havde de to komikere oparbejdet en rutine, der tillod dem stor mprovisatorisk frihed. Dialogerne og den sceniske fremtræden blev til stadighed præget af den uberegneligt fantasifulde Storm P., der havde fundet en ideel medspiller i Christian Arhoff. Den diminutive scenes hele repertoire blev i øvrigt udskiftet med korte tidsintervaller, dog med eventuelt genbrug af de mest populære numre.

 

5. Frivilligt Mor'skab
(M: Ukendt/ T: Robert Schønfeld; opt. 1924)
Olga Svendsen

Fra "Lykkesedlen", Københavnerrevy i 5 kapitler. Vinterpaladset, Tivoli 1923. Ifølge Ekstra Bladet var det ligefrem hjertegribende at se de beviser på troskab, publikum lagde for dagen over for Olga Svendsen, og anmelderen fortsætter: "Den muntre dame har allerede sikret sig en fremskudt plads i teatrets flinke personale. Hendes djærve form og ægte humør vækker idel glæde."

 

6. Må jeg hilse på Bestyrelsen
 (M: Georg Steen-Jensen / T: Robert Schønfeld;opt. 1924)
Olga Svendsen

Fra Charlottenlund Revyen 1924, "Sommerudflugt i 3 akter", Over Stalden. Ifølge Ekstra Bladets anmeldelse fik visen her "sat huset på den anden ende. Men Olga Svendsen brasede på. Man lo, man klappede, man sang med, og, hvad der næsten var det morsomste, man havde indtryk af, at Olga Svendsen ikke selv var klar over, hvad det var man lo ad! Med det var såmænd hendes velsignede humør og uforknyttede selvopofrelse, men jublede over."

 

7. Begravelsesherrerne
(T: Flemming Lynge: opt. ca. 1940)
Carl Fischer og Schiøler Linck

Fra "Den lille Jamboree", Teater Bonbonniere 1924. Under indtryk af sommerens internationale spejderstævne i Ulvedalene i Dyrehaven kunne denne forestilling byde på "Indendørs lejrliv for alverdens glade drenge og piger, med sange, tropsråb, lejrild og ulvehyl i to lejre med 20 opvisninger under 10 forskellige tropsførere." Ikke desto mindre kunne man også møde to ældre højtideligt sortklædte mænd.  Deres dialog, parrets mest længdevarende succes, havde undertitlen "Blade af Livets Bog", og fremførtes af 1. herre i følget, der led af en hårdnakket stammen, 2. herre i følget, der til gengæld var stærkt tunghør. Med skiftende tekster holdt morskaben sig i hen ved en snes år.

 

8. Kanariefuglen
(M: Edvard Brink / T: Alfred Kjærulf; opt. 1924)
Soffy Damaris

Fra Fønix Revyen 1924. Fønix Teatret. En revy, som det hed, i levende, talende og syngende billeder, der som sine forgængere kunne præsentere endnu en landeplage, der blev spillet, sunget og fløjtet overalt. Refrænet blev slået fast af teatrets førstedame, "hvis ben og stemme" ifølge Social Demokraten "var fuldt på højde med sig selv og fik bifaldet til at larme voldsomt gennem teatret."

 

9. Når baglygten tændes igen
(M: Victor Schertzinger / T: Henry Carlsen; opt. 1924)
Aage Staubo

Fra Vinterpalads-Revyen 1924. "København B", Vinterpaladset, Tivoli. Den anvendte melodi blev i 1913 udgivet i USA under titlen "Marschéta". En dansk version "Når lysene tændes igen" med en romantisk tekst af Mogens Dam blev sunget af Ellen Gottschalch i Tivolis Sommerrevy 1924, men allerede i denne, teatrets næste forestilling, blev melodien forsynet med denne nye og mere prosaiske tekst. Igennem årene har sangen dog opnået størst popularitet under titlen "Åh disse minder".

 

10. Når jeg ser på dig, så ku' jeg græde
(M: Hans Jørgensen / T: Aage Steffensen; opt. 1924)

Carl Alstrup

Fra Tivoli Revyen 1924. Tivoli Sommerteater. Til trods for Scala-publikummets varme velkomst, da Alstrup vendte tilbage til sin gamle scene i 1923-revyen "Dansk Arbejde", havde han ikke glemt sommerens lykkelige møde med Maggidudi i Tivoli og var igen at finde i havens næste sommerrevy. Denne gang havde han dog ikke heldet med sig, og den ventede store vise udeblev. Revyen var i det hele taget på det jævne, og det svage indhold stod i skarp kontrast til en ekstravagant iscenesættelse fremtvunget i konkurrencen med Scala. En anmelder tilstod, at når han så på det, så ku' han græde.

 

11. Det kan ej beskrives
(M: Laurent Halet / T: Aage Steffensen; opt. 1924)
Valdemar Schiøler Linck

Fra Tivoli Revyen 1924. Tivoli Sommerteater. Forestillingen, der i sin helhed faldt noget mat ud, manglede især den store forventede Alstrupske indsats, men kunne trods alt byde på melodier og viser, der har overlevet. F.eks. "Når lysene tændes", der blev sunget af Ellen Gottschalch og siden med en anden tekst og titel er blevet en klassiker. Schiøler Linck fik stor personlig succes med visen her, som han bevarede på sit repertoire resten af livet.

 

12. Eskimoer
(M: Charles Boul-Clerc / T: Carl Arctander, Ludvig Brandstrup og Alfred Kjærulf; opt. 1924)
Liva Weel

Fra Scala Revyen 1924 "Regnbuen", Scala Teatret. Selvom teatret måtte undvære Alstrup, der nu optrådte i Tivoli, blev denne revy en af Skaarups bedste. Sin sædvane tro havde han ofret en formue på udstyret og satsede nu udelukkende, og med held, på Liva Weel. Blandt hendes mange, nu klassiske viser, er denne, hvor hun gør sin entré i grønlandsk nationaldragt som en eskimo, der er kommet til Danmark drivende på en isflage. De opfindsomme rim, der har ikke mindre end tre ophavsmænd, bliver understreget på forlignelig vis.

 

13. Han har min sympati
(M: Lauritz Howalt / T: Carl Arctander, Ludvig Brandstrup og Alfred Kjærulf; opt. 1924)
Liva Weel

Fra Scala Revyen 1924 "Regnbuen", Scala Teatret. "Hvad koster en revy" var overskriften på en artikel forfattet af journalisten Henry Hellsen, der konkluderede at "Regnbuen" alene i udstyr nåede op på 150.000 kr. og til sammenligning anførte, at en stor lystspilsucces på Dagmarteatret havde belastet budgettet med 35 kr. Hellsen afslører endvidere, at "Melodien til revyens folkeligste succes er dansk. For et par år siden kom en ganske ukendt ung mand, hr. Howalt, op til direktør Skaarup og tilbød ham en melodi. Det var den, som Liva Weel nu med sin frodige kraft har dunket fast på én eneste aften i københavnernes bevidsthed, og som i det næste halve år med sin rytme gennem caféorkestre, grammofoner og hjemmenes "opretstående" skal beherske aftenglæden". Nu altså også gennem cd-afspilleren.

 

14. Et pust fra Pustervie
(M: Lauritz Howalt / T: Carl Arctander, Ludvig Brandstrup og Alfred Kjærulf; opt. 1924)
Liva Weel

Fra Scala Revyen 1924 "Regnbuen", Scala Teatret. En begejstret tilskuer, forfatteren og anmelderen Axel Breidahl, skrev bl.a.: "Liva Weel. Må jeg kysse Deres hånd. Tak for i aftes! De er en sjov kone. Der kan ikke siges lovord nok om dette lille kvindemenneske! Hun er et vidunder af forvandlingsevne og hittepåsomhed. Og så har hun et vidunderligt humør."

 

 15. Lille Lise let på tå
(M: Emil Reesen / T: Carl Arctander, Ludvig Brandstrup og Alfred Kjærulf; opt. 1924)
Solveig Oderwald-Lander

Fra Scala Revyen 1924 "Regnbuen", Scala Teatret. Til trods for Liva Weels dominans lykkedes det også Solveig Oderwald-Lander at gøre sig fordelagtigt bemærket. Hendes fremtræden blev af en anmelder betegnet som "måske en af aftenens allerstørste overraskelser. Hun ikke alene dansede henrivende som så mange gange før, men hun afslørede sig pludselig som en fuldt færdig lille visesangerinde. Hun sang en lille kær vise "Lille Lise let på Tå" med et indtagende skælmeri og gjorde mægtig lykke. Det var en velgørende sikker, fuldt færdig præstation, som man kun træffer den hos artisten."

 

16. Du gamle måne
(M: Kai Normann Andersen / T: Carl Arctander, Ludvig Brandstrup og Alfred Kjærulf; opt. 1924)
Arne Weel

Fra Scala Revyen 1924 "Regnbuen", Scala Teatret. Hele forestillingen blev iscenesat af Arne Weel, der også indimellem påtog sig en række større og mindre roller. "Og det måtte jo gå ud over en af delene", mente en anmelder, der konstaterede, at det gjorde det også. "Mindst lykkedes for ham en fuldemandsscene. Man kunne tydeligt se, at han aldrig har gjort studier i marken. Men han sang naturligvis udmærket."

 

17. Nyhavn
(M: Emil Reesen / T: Carl Arctander; opt. 1924)
Oscar Stribolt

Fra Scala Revyen 1924 "Regnbuen", Scala Teatret. Dette var revyens åbningsnummer, der udspillede sig i et imponerende malerisk sceneri forestillende Nyhavn og befolket med næsten hele teatrets personale, der fremstillede forskellige københavnertyper. Oscar Stribolt var skipper.

 

18. Nina Bang
(M: Ukendt / T: Aage Steffensen; opt. 1924)
Carl Fischer

Fra "7-9-13". Revy i to akter. Teater Bonbonniere 1924. Det gik ikke upåtalt hen, da Danmark fik sin første kvindelige minister. I 1924 regnedes beslutsomhed og handlekraft som uforenelige med det svage køn, men fru Bang havde sine meningers mod. Under en festforestilling i Det kgl. Teater markerede hun f.eks. sin og Socialdemokratiets antiroyalistiske holdning ved at trække ministerkollegaen Borgbjerg tilbage i stolen, da han ville rejse sig under kongesangen. Visen her blev sunget i Nina Bang'sk antræk og som et yderligere raffinement på melodien til "Min søn vil du i verden frem, så buk".

 

19. Hvorfor ser du aldrig til mig
(M: Edvard Brink / T: Alfred Kjærulf; opt. 1925)
Gudrun Knudsen

Fra Fønix Revyen 1925. Fønix Teatret. I sine erindringer fortæller Edvard Brink, at det kun tog ham et par minutter at komponere selve refrænet, men at det varede et helt år, inden resten af tonerne faldt på plads. Han fortsætter: "Men så kunne jeg også præsentere en fuldendt seriøs melodi, som jeg var klar over, at publikum ville tage til hjertet. Min spådom slog heller ikke fejl. Med Kjærulfs yndefulde tekst og i Gudrun Knudsens fortolkning blev det ikke alene Gudruns store gennembrud, men også en træffer, som vil leve i tiden fremefter."

 

20. La Garconne
(M: Vincent Scotto / T: Alfred Kjærulf og Ludvig Brandstrup; opt. 1925)
Liva Weel

Fra Scala Revyen 1925 "Rosen Blusser", Scala Teatret. Klædt som mand med kort tilbagestrøget hår og monokel sang hun om den nye franske og meget avancerede damemode, der forargede borgerskabets fruer men vakte dulgt opmærksomhed hos deres mænd.

 

21. Adrienne med sin luftantenne
(M: Emil Reesen / T: Alfred Kjærulf og Ludvig Brandstrup; opt. 1925)
Liva Weel

Fra Scala Revyen 1925 "Rosen Blusser", Scala Teatret. Dagbladet BT's anmelder "Kammerjunker Lassen" fastslog om Liva Weel: "Hun er som bekendt, ikke et menneske, sådan som zoo- og biologien forklarer fænomenet, men en slags kraftekstrakt af livslyst og energi og de syv krystalhimles narrestreger - og som dette eventyrvæsen satte hun også fut i denne revy."

 

22. Roselille uden mor
(M: Emil Reesen / T: Ludvig Brandstrup og Alfred Kjærulf; opt. 1925)
Carl Alstrup

Fra Scala Revyen 1925 "Rosen blusser", Scala Teatret. En af forestillingens satiriske viser der på musikalsk behændig vis konverterer den gamle folkevises omkvæd til nymodens jazzsynkoper. "Alstrup udførte et lille mesterstykke med visen Roselil", fastslog en anmelder, der i parentes tilføjede "til en smuk komposition af Emil Reesen". Åbenbart uden gehør for i stedet at anvende udtrykket: raffineret.

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: DCCD 9805

Barcode: 730099990523

Release Date: January 2000

Period: Miscellaneous

Digital booklet (pdf) available for download customers


A CC Music Store Solution