Billedbogen og andre klaverstykker for børn
Børns evne til at opleve og forstå musik udvikles, når de lytter til - og selv spiller - god musik. Musik til børn behøver på ingen måde være overfladisk eller letbenet, men den skal kunne sætte fantasien i gang.
Dét synes jeg, musikken på denne cd gør. Det er fremragende klaverminiaturer med sjove rytmer og spændende klange, alle med titler som taler til børns billed-skabende fantasi. Musik man let kan lege sig ind i.
Jeg har samlet nogle af de bedste danske komponister på begge sider af 1900-tallet, som har ladet sig inspirere af børn og skrevet musik til dem. En af de kom-ponister, der har skrevet allermest til børn, er Fini Henriques. Hans værk Billed-bogen er ikke tidligere cd-indspillet, og den er faktisk grunden til, at jeg fik lyst til at lave en cd med musik for børn. Billedbogen hørte til i alle hjem med klaver i vore børns bedste-forældres og oldeforældres tid, men er mærkeligt nok siden gået i glemme-bogen, og det er synd. Det er vidunderlige små stemnings-billeder, som rammer plet lige ned i børns univers.
Jeg håber, at musikken på denne cd kan give lyst til at lytte og mod på at spille.
På hjemmesiden www.ewh.dk/billedbogen kan man downloade noderne, se hvilken sværhedsgrad de forskellige stykker har og læse meget mere om musik-ken, komponisterne og klaveret!
God fornøjelse!
Marie Rørbech
Er deR en særliG
musiKalsk
børnemenu?
Af Finn Gravesen
Vi kender situationen: Bordet er dækket - de voksne i den ene ende og børnene i den anden. Aperitif, forret, entremet, hovedret og dessert til de voksne - pølser og pommes frites til børnene. Den der særlige "børnemenu" er meget udbredt, og den bunder formentlig i et ønske om at slippe for vrøvl blandet med en forestilling om, at børn hverken kan lide eller værdsætte de voksnes lækkerier.
Er der ikke ofte tale om noget lignende i forbindelse med musik til børn? Det må ikke være for krævende og ikke for langt, det skal være umiddelbart tilgæn-geligt og glide let ned. For tænk hvis børnene skulle gøre sig umage!
Men sådan behøver det ikke at være. Det er der mange, der mener. At musik til børn skal være noget med vitaminer og god smag. Mindst lige så raffineret og velsmagende som det, de voksne indtager. Det ved de komponister - og kokke - der leverer til børn: Ikke noget med at tale ned til dem. Den går ikke, for så vil børnene ikke have serveringen. Det skal være sund, nærende og ordentlig kost. Både når det gælder mad og musik.
Musik til børn
Der ser ud til at være det fællestræk for komponister, som skriver til børn, at de lægger megen vægt på musikkens visuelle side. Formentlig ud fra den opfattel-se, at børn generelt har stor glæde af at kombinere det hørte og det sete. Måske i et forsøg på at konkretisere noget, som er meget abstrakt. Musik uden ord, titel eller billeder kan godt være lidt uhåndterlig. Musikalsk form er ikke et fænomen, som børn beskæftiger sig med. Musik er for børn noget, som enten ledsager billeder (film) eller ord (sang). En titel på et stykke instrumentalmusik hjælper godt til. Fantasien sættes i gang, og musikken kommer til at forestille noget.
Pionererne
I løbet af 1900-tallet begyndte komponisterne at skrive for en samfundsgruppe, som hidtil havde været anonym - også på det musikalske område - nemlig børnene. Allerede i 1838 skrev Robert Schumann (1810-1856) Kinderszenen, op. 15. Titlerne til stykkerne som fx "Kuriose Geschichte", "Bittendes Kind" og "Von fremden Ländern und Menschen" kom til bagefter. Først komponerede Schumann de små stemningsfulde satser, og så satte han titler på. 10 år efter kom hans op. 68, Album fur die Jugend med undertitlen "Stücken fur's Clavier. Zu Marie'chen 7sten Geburtstag". Altså virkelig musik til et barn, og også her er der tale om billedskabende musik med titler som fx "Länd-liches Lied", "Rundgesang", "Fremder Mann" og "Kriegslied".
Denne musik er historier for de voksne om børnene. Der er ikke tegn på, at Schumann har bestræbt sig på at finde en udtryksform, som er unik og anderle-des end hans øvrige klaver-musik. Undertiden mindre teknisk vanskelig, men derudover ikke noget for sig selv.
En anden pioner inden for klavermusik til børn er ungareren Béla Bartók (1881-1945). Han havde en helt særlig tilgang til emnet. Han og hans kollega Zoltán Kodály var stærkt optaget af folkemusik fra Ungarn og landene deromkring. De havde en forestilling om, at musikken hang uløseligt sammen med folkesjælen. Med denne holdning var grunden lagt til en særlig måde at anskue musik og musikopdragelse på: man skal finde en musik, som korresponderer med barnets naturlige udvikling og iboende musikalske klangbund. Dén findes ifølge Bartók i folkemusikken, og ved dennes hjælp kan man opnå en progression, som er ægte.
Serien For børn (Gyermekeknek,1908-09) bygger også på Bartóks kolossale repertoire af folkesange fra Ungarn og omgivende lande og er i sig selv en kla-verskole, som kommer mange klavertekniske problemer igennem. Til sin søn Peter skrev Bartók fra 1926-37 Mikrokosmos - 153 klaverstykker, også med udgangspunkt i folkemusik. Ligesom Schumann giver Bartók her de fleste af stykkerne navne - "Sækkepibe", "Bondedans", "Landsby-spøg" m.v.
Musikken på denne cd
Denne cd indeholder klavermusik for børn, som vil lære et spændende og sjovt dansk repertoire for børn at kende. Perlerækken af danske kompo-nister fra vore børns bedste- og oldeforældres tid har skrevet direkte til børn. Enten fordi de selv havde børn, dengang de skrev musikken, eller fordi de husker, dengang de selv var børn. Nogle af dem har også haft helt bestemte situationer i tankerne, når de har skrevet deres klaver-musik til børn.
Fini Henriques (1867-1940) beholdt hele sit liv et barnligt sind. Han var optaget af det umiddelbare og enkle, og til stadighed vendte han tilbage til at skrive musik til børn. Han begyndte allerede at komponere, da han selv var barn, og som 13-årig skrev han en børnesymfoni. Han var den yngste og sidste (Fini!) af en stor børneflok, og i hans hjem var der god plads til, at børnene kunne udfolde sig.
Da hans søn Johan i 1896 var fire år gammel, skrev Henriques sammen med forfatteren Emma Kraft og tegneren Louis Moe Troldebogen om nogle menne-skebørn, som kommer til trolderiget og oplever de særeste ting. Til historien tegnede Louis Moe de herligste billeder, og Fini Henriques illustrerede med små dramatiske klaverstykker og sange.
I 1899 skrev han sit hovedværk i henseende til børnemusik, Billedbogen, 20 små klaverstykker, der både herhjemme og i udlandet slog hans navn fast som 'børnekomponist'.
F