Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

11/03/2011

Lyden af Langgaard

Eksklusivt medlemsarrangement om klassisk musik og den perfekte CD-lyd


Hi-Fi Klubben og Dacapo Records har fornøjelsen at præsentere medlemsarrangementet "Lyden af Langgaard"

 

Onsdag 30. marts kl. 19 - Hi-Fi Klubben, Åboulevarden 56-58, København
Herefter Yellow Lounge kl. 21 på Avenue Hotel

 

Vi starter med live-optræden ved pianist Berit Johansen Tange, som er aktuel med en ny indspilning af Rued Langgaards klaverværker på Dacapo Records. Specielt til denne aften har Hi-Fi Klubben installeret et Steinway koncertflygel i butikken, som svarer til det instrument, musikken er indspillet på. Herefter giver Berit sammen med producer Mikkel Nymand fra produktionsselskabet Timbre Music et indblik i deres arbejde med klassiske CD- og SACD produktioner på internationalt niveau for Dacapo Records, ligesom Hi-Fi Klubben vil præsentere de fornemste afspilningsmuligheder for klassisk musik, herunder 24Bit Studio Master Quality lydfiler.

Der serveres vin og snacks undervejs, og der vil være mulighed for at købe signerede eksemplarer af Berit Johansen Tanges CD-indspilning af Rued Langgaards klaverværker til specialpris.

Efter seancen i Hi-Fi Klubben går vi over på Avenue Hotel (Åboulevarden 29) for at opleve den legendariske DJ Katrine Rings remix af Langgaards klassiske toner i en ny og overraskende ramme. Der venter en gratis drink i hotelbaren til Dacapo Records' og Hi-Fi Klubbens gæster.

 

Arrangementet er kun åbent for medlemmer af Hi-Fi Klubben samt 10 af Dacapos nyhedsabonnenter, som kan få billet ved henvendelse til Cecilie Rosenmeier på adressen cecilie@dacapo-records.dk



Partnere:

HiFi klubben
Timbre Music
Yellow Lounge - Avenue Hotel
Juhl-Sørensen A/S

 

    

 





A CC Music Store Solution