Subscribe to Dacapo's newsletter

Orchestral works Vol. 4

H.C. Lumbye

Orchestral works Vol. 4

Tivoli Symphony Orchestra, Giordano Bellincampi

----

Out of stock. Buy CD at Naxosdirect.dk

\
H.C. Lumbye
Glædeligt Nytår! Galop fra suiten Jul og Nytår, Bal-Bouquet (1849)
Duration
1 Glædeligt Nytår! Galop fra suiten Jul og Nytår, Bal-Bouquet (1849) 1:59
H.C. Lumbye
Adolphine Polka (Hilsen til Jylland, Polka) (1846)
Duration
2 Adolphine Polka (Hilsen til Jylland, Polka) (1846) 2:05
H.C. Lumbye
March i C-dur (1856)
Duration
3 March i C-dur (1856) 3:09
H.C. Lumbye
Chrétien Polka (1869)
Duration
4 Chrétien Polka (1869) 2:54
H.C. Lumbye
Dagmar Vals (1865)
Duration
5 Dagmar Vals (1865) 4:47
H.C. Lumbye
Laura Polka (1870)
Duration
6 Laura Polka (1870) 3:08
H.C. Lumbye
Mein Lebewohl an Berlin, Vals (1846)
Duration
7 Mein Lebewohl an Berlin, Vals (1846) 7:59
H.C. Lumbye
Grundlovs Fest Galop (1861)
Duration
8 Grundlovs Fest Galop (1861) 2:40
H.C. Lumbye
Cora Polka-mazurka (1862)
Duration
9 Cora Polka-mazurka (1862) 3:02
H.C. Lumbye
Alice Polka (1859)
Duration
10 Alice Polka (1859) 2:38
H.C. Lumbye
Slaget ved Idsted, Fantasi (1851)
Duration
11 Slaget ved Idsted, Fantasi (1851) 14:21
H.C. Lumbye
La Constance, Polka (1862)
Duration
12 La Constance, Polka (1862) 2:50
H.C. Lumbye
Helga Polka-mazurka (1864)
Duration
13 Helga Polka-mazurka (1864) 2:57
H.C. Lumbye
Gratulations Galop (1858)
Duration
14 Gratulations Galop (1858) 2:02
Total runtime: 
57 min.

HANS CHRISTIAN LUMBYE

H ans Christian Lumbye (1810-74), den i dag internationalt mest kendte og populære
danske dansekomponist i 1800-tallet, fødtes i København den 2. maj 1810. Han flyttede allerede som barn til den danske provins, idet hans far, der var militær embedsmand, blev udstationeret først i Jylland og sidenhen i Odense, fødebyen for Hans Christians senere så verdenskendte navnebroder, eventyrdigteren H.C. Andersen.
I Odense fik Lumbye sin første egentlige musikundervisning og opnåede som 14-årig at blive trompeter i det lokale regimentsorkester. Året efter fik han svendebrev som udlært trompeter, og som ¬19-årig vendte han tilbage til sin fødeby København, hvor han i 1829 fik stilling som trompeter i den kongelige hestgarde. Ved siden af dette arbejde var Lumbye i 1830'erne en flittig musiker i Københavns Stadsmusikantorkester, og fra disse år stammer hans tidligste bevarede dansekompositioner.
I 1840 samlede han sit eget orkester. Inspirationen til dette skridt fik han efter at have overværet en række koncerter i København af et musikselskab fra Steiermark i Østrig, hvor Johann Strauss' og Joseph Lanners nye dansemelodier for første gang lød i Skandinavien.
Med sin egen første Concert à la Strauss på det fashionable Raus Hotel i København (det senere Hôtel d'Angleterre) den 4. februar 1840 indledte Lumbye for alvor sit livslange virke som Danmarks og Skandinaviens ubestridt førende dansekomponist. Da den nu verdenskendte forlystelseshave Tivoli\ tre år senere åbnede sine porte i København, fik Lumbye som leder af koncertsalens orkester det endelige og faste holdepunkt for sin lange og frugtbare karriere som komponist og dirigent. For dette orkester komponerede han gennem de næste tredive år omtrent 700 danse, først og fremmest polkaer, valse og galopper - den sidstnævnte genre blev nærmest synonym med hans navn. Men også med sine talrige orkesterfantasier og mere end 25 balletdivertissementer viste Lumbye sig som en sand mester.
Hans orkestreringer har i de bedste af hans værker en særegen lyrisk, næsten kysk københavnsk tone, der adskiller sig fra wienerkomponisternes mere varmblodige orkesterklang. Lumbye lader ofte violinerne ledsage af klare fløjteklange, hvor for eksempel Johann Strauss gerne lader strygernes melodistemmer følges af instrumenter med fyldigere klang som obo og klarinet. Lumbye skaber desuden en lysere og lettere orkesterklang end wienerkomponisterne gennem sin brug af klokkespil, triangel og messingblæsere.
En lang række udenlandske turnéer til Hamburg, Berlin, Wien, Paris, Skt. Petersborg og Stockholm bragte Lumbye international anerkendelse og berømmelse. Han opgav dog aldrig sin plads i forlystelseshaven, hvor hans joviale skikkelse forblev en populær ingrediens i det københavnske musik- og forlystelsesliv til hans død den 20. marts 1874.
H.C. Lumbyes betydning i 1800-tallet for dannelsen af en bred og folkelig musikkultur i Nordeuropa kan næppe overvurderes. Hans væsentligste betydning ligger dog måske mest i den kendsgerning, at hans talrige dansemelodier helt frem til vore dage har bevaret en ejendommelig friskhed og kunstnerisk integritet.

The Hans Christian Lumbye Edition repræsenterer en milepæl i indspilningen af det 19. århundredes populærmusik ved for første gang at præsentere de komplette orkester¬værker af denne "nordiske Strauss". I forhold til H.C. Lumbyes enorme produktion findes kun en brøkdel af hans kom¬positioner indtil nu indspillet. Den foreliggende indspilnings¬serie bygger på omhyggelige studier og indsamlinger af nodemateriale i mere end fem europæiske landes nationalbiblioteker og musik¬arkiver. Alle indspilninger i serien er fuldstændige og, så vidt det overhovedet har været muligt, i tæt overensstemmelse med denne geniale dansekomponists fine og livfulde instrumentationskunst.

1. Glædeligt Nytår! Galop fra suiten Jul og Nytår, Bal-Bouquet (1849)
I slutningen af 1840'erne og begyndelsen af 1850'erne udgav Lumbye hvert år ved juletid en samling jule- og nytårsdanse til brug ved årets vinterballer. Hans festlige galop med titlen Glædeligt Nytår! var slutnummeret på den suite, han udgav for klaver i december måned 1849. Dansen blev hurtigt uhyre populær og instrumenteredes allerede den 17. december samme år så den kunne opføres kun to dage senere ved Lumbyes julekoncert i Casino Teatret den 19. december.

2. Adolphine Polka (Hilsen til Jylland, Polka) (1846)
Denne polka er et af flere tilfælde, hvor et Lumbye-værk har flere helt forskellige titler. Værket var således oprindelig opkaldt efter en i dag ukendt person ved navn Adolphine, men blev genbrugt af Lumbye på en koncertturné i Jylland det samme år, hvor han med stor succes den 9. oktober 1846 indledte sin jyske koncertrække i det netop nyindrettede koncertlokale i Aalborg. Som åbningsnummer valgte Lumbye derfor at indlede med denne lille livfulde polka, der til lejligheden var blevet omdøbt til Hilsen til Jylland. Polkaen blev hurtigt Lumbyes kendingsmelodi i Jylland, men opnåede også stor popularitet i resten af landet, hvor den blandt andet blev benyttet af balletmester August Bour¬non¬ville til en Husardans, som han koreograferede i krigsåret 1848 til "Markedet for de be¬træng¬te Jyder" i Rosenborg Have i København den 16. august 1848. Desuden blev Hilsen til Jylland genbrugt af Bournonville til hans solodans Ekko fra Danmark, som uropførtes på Stockholms Kongelige Teater den 26. september 1849.

3. March i C-dur (1856)
Om denne march, der i Lumbyes originalmanuskript er dateret den 10. oktober 1856, vides der næsten intet. Dateringen indikerer dog, at værket muligvis er komponeret til den koncertturné, som Lumbye foretog til Hamburg i oktober og november måned 1856. Marchen er med sin stærke fremdrift og fine instrumentering et typisk eksempel på Lumbyes fine sans for at komponere velklingende marchkompositioner.

4. Chrétien Polka (1869)
Denne spøgefulde polka blev uropført ved en offentlig koncert i Tivoli den 25. maj 1869 og udkom i en trykt klaverudgave præcis to år senere. Årsagen til dansens ejendommelige titel, der betyder "den kristne polka", har ikke kunnet bestemmes med sikkerhed, men refererer muligvis til en rolle i et af datidens populære lystspil.

5. Dagmar Vals (1865)
I denne valse-suite viser Lumbye sig klart som den meget fine og følsomme melodiker, han var, og som netop er styrken ved hans enkle og harmoniske valselyrik. Værket, der komponeredes til et kongeligt festbal for den 18-årige danske prinsesse Dagmar (1847-1928), blev spillet første gang offentligt ved en koncert i Tivolis Koncertsal den 28. juli 1865. Den består af en sammenhængende serie på i alt 4 valse og en coda, hvori 1. vals bringes i reprise.

6. Laura Polka (1870)
Denne polka er tilegnet en vis "Fru Laura Olsen" og blev uropført som et mellemaktsnummer på Folketeatret den 26. februar 1870. Det er en humørfyldt og energisk komposition, der synes at afspejle et lyst og frejdigt sind hos den i dag ukendte kvindelige person, som har givet navn til værket.

7. Mein Lebew

"\

Release date: 
February 2000
Cat. No.: 
8.554854
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943485422
Track count: 
14

Credits

Indspillet i Tivolis Koncersal (nr. 1-10, 12 og 14) og i Frimurerlogen (nr. 11 og 13) i 1996-97

Producer: Michael Petersen
Teknik og redigering: Preben Iwan
Programnoter og tilrettelæggelse: Knud Arne Jürgensen

Forsidebillede: Tivli-Teatret (1843)
randomness