Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

opiate/Thomas Knak  

artist,composer

Opiate (alias Thomas Knak f. 1973) har mange cd-udgivelser bag sig, både som solist (Opiate) samt i en række forskellige duo- og trio-sammenhænge (bl.a. Future 3 og System (m. Jesper Skaaning og Anders Remmer), Opto (m. Alva Noto) samt samarbejde med Björk omkring tracksene Cocoon og Undo på albummet Vespertine 2001).

Opiate arbejder typisk med et blødt, tonalt enkelt og luftigt harmonisk univers tilsat skæve originale støjfyldte beats. Formmæssigt er hans musik ofte statisk stillestående og herigennem skaber han tilstande af meditativ karakter.

Opiate udtaler (i 2001) om sine inspirationskilder:

“Brian Eno var nok den første store inspiration for min musik. Det var hans tanker, ideer og lyd, som for alvor satte mine tanker om musikhistorie i gang … ikke at han ene har skabt det ambiente udtryk, men han satte ord på, så selv en 10-årig knægt kunne forstå meningen med det reducerede lydbillede.

Senere blev jeg opmærksom på den amerikanske minimalisme inden for såvel musikken som billede/installationskunsten, og man kan sige, at mine egne produktioner også har rødder i denne tradition.

Komponister som Steve Reich, John Cage, Raymond Scott og Morton Feldman er vigtige, men også malere som Rothko, Warhol, Rauchenberg og Wesselmann har været en stor inspirationskilde for mig. Flere af disse står for et minimalistisk udtryk, som dog har tråde til andre mere komplekse udtryk uden at forfalde til noget højpandet teori … værket er vigtigere end formlen!

I de seneste år har navne som Oval, Pole, Richard D. James og Mouse on Mars været meget inspirerende at lytte til."

www.hobbyind.com

Live Dates



Discography


A CC Music Store Solution