English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi

Format:  CD

Katalognummer:  8.226175

Stregkode:  636943617526

Udgivelsesmåned:  Sep 2016

Periode:  21. århundrede

Anmeldelse


SUNLEIF RASMUSSEN: Symfoni nr. 2 The Earth Anew

20 October 2016  Politiken
Thomas Michelsen
4/6 Hjerter
I 2002 fik den færøske komponist Sunleif Rasmussen Nordisk Råds Musikpris for sin 1. Symfoni, 'Oceanic Days', der med klart og umisforståeligt nordisk præg satte Færøerne på det symfoniske landkort. Nu, knap 15 år senere, kan man opleve den barske færings 2. Symfoni. Titlen er 'The Earth Anew', og bestillingsopgaven fra den finske dirigent John Storgårds lød på et symfonisk søsterværk til Sibelius' mægtige mytologiske 'Kullervo'-symfoni.

Slægtskabet mærkes i et mørkt mammutopus, hvor orkestret knager og brager som tektoniske plader, der forskyder sig, mens musikken pibler som vand, og dybe toner slår ind i undersøiske grotter. Tunge mandskorstemmer messer, mens sopranen øser ordløse melismer ud, og værkets oldnordiske Edda-ord fortæller historien om verdenstræet Yggdrasil og verdens skabelse, om ragnarok og træets undergang og genopståen i en ny verden.

Hele to finske mandskor arbejder sammen med Helsinki-filharmonikerne om at slippe urkræfterne løs, og noterne til indspilningen trækker endda paralleller til heavy metal. Oldnordisk mytologi er ikke desto mindre hovedingrediensen i en symfonisk kraftudladning, som med citater af færøske folkemelodier spiller i næsten en time. Men som med sine fire satser trods alt det nordiske beholder en grundlæggende forbindelse til den centraleuropæiske symfonitradition.





A CC Music Store Solution