English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi

Format:  CD

Katalognummer:  8.226593

Stregkode:  636943659328

Udgivelsesmåned:  Dec 2016

Periode:  Sent 20. århundrede, Sent 20. århundrede, 21. århundrede

Anmeldelse


EMP RMX 333 – a tribute to Else Marie Pade (1924-2016)

16 December 2016  Weekendavisen
Anna Ullman

Anm: Lydbølger over generationskløften

Musik. Fortidens elektroniske musikpionerer får tiltrængt anerkendelse. Salig Else Marie Pade genfortolkes af en stribe af samtidens musikere. Og den amerikanske pioner Suzanne Ciani indgår i et mageløst synthsamarbejde med den yngre Kaitlyn Aurelia Smith.

Hvis man er en overset sonisk isbryder fra fortiden, findes der sandsynligvis ikke noget bedre tidspunkt end nu. I løbet af det sidste tiår er den globale lytterskare nemlig begyndt at slå lyttebøfferne ud over for de musikhistoriske outsiderfigurer fra det tyvende århundrede, der foretog de første eksperimenter udi elektronisk musik.

Disse pionerfigurer har udvidet forestillingerne om, hvad musik kan være. De har givet os sansegymnastiske øvelser i at lytte fremfor blot at høre. Og gennem forskellige formidlingsinitiativer og genudgivelser er der begyndt at tegne sig et omrids af, hvordan fortidens klanglige opdagelsesrejsende - som af den ene eller den anden grund ofte har været kvinder - har bidraget til musikhistorien.

For eksempel kom de elektroniske pionerer Laurie Spiegel, Eliane Radigue og Pauline Oliveros til ære og værdighed på den britiske eksperimentalmusikfestival Deep8 Minimalism, der blev afholdt for første gang i juni. For sidstnævnte Oliveros' vedkommende var det lige på falderebet, for den 28. september døde hun i en alder af 84 år. Med sit nøglebegreb deep listening var hun fortaler for en skærpet auditiv sanselighed over for den omgivende verden - og for det at være menneske.

EN anden pioner, der heller ikke findes mere, er vores egen Else Marie Pade.

Modstandskvinden og den elektroniske musiker gik bort den 18. januar i en alder af 91 år. Og i lighed med Oliveros nåede hun i sin levetid at få den anerkendelse, der tilkommer hende. De sidste femten års tid har Pades afsindigt radikale værker bredt sig som ringe i vandet og dannet interferens med utallige ligesindede klang-alkymister.

Pade-genopdagelsen accelererede, da Ingeborg Okkels og Henrik Marstal i 2001 skrev artiklen Else Marie Pade: Den konkrete musik og virkelighedens lydkuppel. Og der blev etableret en musikhistorisk kontinuitet, da Dansk Institut for Elektroakustisk Musik (yes, sådan et institut har vi faktisk) i 2002 udgav en remixplade, hvor musikere som Thomas Knak, Bjørn Svin, Hans Sydow, Ejnar Kanding og Jens Hørsving fortolkede Pades rent elektroniske milepæl »Syv Cirkler« fra 1958. Efterfølgende har både Jacob Kirkegaard og Martin Hall skabt nye værker sammen med Pade.

Det er også Henrik Marstal, der i anledning af Pades bortgang har taget protektorrollen på sig. Han har taget initiativ til et nyt remixalbum, EMP RMX 333 - a tribute to Else Marie Pade (1924-2016). Og hvor kvindelige kunstnere på den første remixplade ironisk nok brillerede med deres fravær, så er der nu rettet op på ubalancen, således at der er tale om en fifty-fifty-fordeling. Det opbud modbeviser i hvert fald den sejlivede forestilling om, at teknologi på en eller anden måde skulle være »mandet«.

DE 11 bidragydere spænder desuden bredt; fra det klassisk uddannede klangkollektiv We Like We til techno-installationskunstneren SØS Gunver Ryberg. Og med valget af musikere fra forskellige baggrunde kaster udgivelsen lyskegler fra alle vinkler på en figur, der er uden sidestykke i dansk musikhistorie.

Det handler ikke længere om at redde Pade fra glemsel - det punkt er vi heldigvis ude over - men om at bringe værkerne i dialog med samtiden, så de bevarer deres elasticitet og vilterhed og ikke stivner til analoge museumsgenstande.

Og det projekt er lykkedes.

Forlægget for samtlige bidrag er den lille knaldperle af en elektronkomposition, Etude fra 1961, der figurerer som første spor på pladen i al sin isnende og pulserende lyksalighed.

Mest frie i deres fortolkning er We Like We, for så vidt der er tale om en nyfortolkende genindspilning med klassisk instrumentering.

Pades diskantklange bliver her til hitchcockske knivstikkerstrygere. På sit nærmest dansable bidrag har Katrine Ring tilsat en basgang og lagt et - efter min mening - redundant »etude« -refræn ind over et brusende og skumsprøjtende datahav.

En tung og stærkt egensindig fortolkning leveres af SØS Gunver Ryberg i form af et stykke forkullet katakomb-trance med Pades paranoiahyletone som ledemotiv. Lige så mørkt er Sandra Boss' bidrag, der forhøjer alarmberedskabet med dyb, technoid rumlen og sireneagtige advarselslamper. Mens man i 1960erne kunne slubre den tekno-utopiske båndsalat i sig ved tanken om myriader af muligheder, så fornemmer man således et mere dystopisk nutidsgreb om maskinmusikken.

Overvejede højmodernisten Else Marie aldrig at klistre sit webcam til med tape? Med sit legesyge og svampet flerdimensionelle bidrag må Jonas Olesen siges at være den, der forholder sig mest loyalt hyldende til Pades klangunivers. Måske fordi deres lydlige æstetikker ligger temmelig tæt op ad hinanden - uden dog ligefrem at sidde lårene af hinanden.

Jeg ved ikke, om man nødvendigvis skal kunne måle sig med Pades kompromisløse eksperimentalvilje for at gøre sig fortjent til at fortolke hende tilfredsstillende. Hvis det har været et kriterie i kurateringen af pladen, så lader det i hvert fald ikke til at være noget problem at lokalisere yngre danske elektronmusikere, der plejer interesse for at nedrive mentale og kunstneriske grænsedragninger. Og det kan man kun glæde sig over. Blot kunne det måske have været klædeligt at sende invitationen dybere ned i undergrunden og inkludere nogle af de mange spændende industrial-og støjkunstnere fra kredsen omkring pladeselskabet Posh Isolation.

Bidragenes kvalitet og spredning fra lydkunst til elektropop og hård techno er også et tegn på, at tiden har arbejdet for Pade. Med internettet som en ny natur befinder vi os midt i et teknologisk nybrud, der måske kan sammenlignes med efterkrigstidens eufori over lettilgængelige bånd-, radio-og synthesizerteknologier.

Pade tog æstetiske og formmæssige syvmileskridt, som vi først nu er ved at komme op på siden af. Hun tænkte tanker så vilde og frembragte klange så uvante for det menneskelige øre, at vi først nu begynder at se deres betydning i et større perspektiv - og i en samtidig kontekst, som RMX EMP 333 fint placerer Else Marie Pade i.

[...]





A CC Music Store Solution