English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi

Format:  SACD

Katalognummer:  6.220635

Stregkode:  747313163564

Udgivelsesmåned:  Nov 2016

Periode:  Tidligt 20. århundrede

Anmeldelse


CARL NIELSEN: Værker for orgel

04 January 2017  Politiken
Jeppe Rönnow
4/6 Hjerter

Carl Nielsens sidste store værk er fra 1931 og er små 24 minutters ren orgelmusik.

Det har ikke haft den store folkelige appel, den lidt kringlede latinske titel har nok heller ikke hjulpet.

Men ' Commotio' betyder bevægelse - »også åndeligt«, som Carl Nielsen tilføjede - og er et overordentlig interessant stykke musik.

Det er skrevet i en streng musikalsk form med fugaer og polyfoni, hvor de enkelte stemmer følger regler, som man kender det fra Bachs musik og barokken. I vore dage vil man sige, at værket måske skal forstås mere intellektuelt end følelsesmæssigt. »Orgelmusik skal beskues med øret, fremfor favnes af hjertet«, som Nielsen selv skrev.

Dermed fulgte han den samtidige linje inden for kirkemusikken, og værket lå i tråd med tankerne i den såkaldte orgelbevægelse, der ville fjerne de symfoniske klange fra orgelet og det følelsesladede fra musikken til fordel for den rene klang og en mere objektiv forståelse af musikalsk form.

Bine Bryndorf, orgelprofessor ved Musikkonservatoriet i København, har lagt sig helt på denne linje. Både i sit valg af orgelet i Nikolaj Kunsthal (tidligere kirke) og i sin tolkning af Carl Nielsens samlede orgelværker. CD'en indeholder også seks Nielsen-sange, stilfuldt sunget af Torsten Nielsen.

De 29 små præludier er lidt en blandet landhandel - nogle er helt simple, næsten kedelige, andre er mere nuancerede - muligvis skrevet som forstudier til ' Commotio'.

De kan næppe spilles mere autentisk end af Bine Bryndorf ved Nikolaj-orgelet.

Registreringer kalder man den kombination af orgelpiber og klange, som organisten vælger, og Bine Bryndorfs er både rene og lækre. Majestætisk klinger nr. 23 i Es-dur med sin skarpslebne trompetklang.

Bryndorf går grundigt og videnskabeligt til materialet. I præludierne tilnærmer hun sig Nielsens egne metronomtal, og dermed bliver det ofte lidt langsommere, end vi ellers plejer at høre det.

' Fest-præludium ved Århundredeskiftet' er pompøst og storladent, langsomt og meget historisk korrekt. Men er det også musikalsk bevægende? I MONSTER-ORGELVÆRKET ' Commotio' er der valgt en endnu mere historisk tilgang.

Bine Bryndorf har fundet en førsteudgave fra Det Kongelige Bibliotek, med håndskrevne registreringer valgt af Nielsens organistven Finn Viderø, som spillede værket for komponisten inden uropførelsen.

Orgelklangene passer til orgelet i Nikolaj Kunsthal - som er arketypen på et orgelbevægelses-instrument - og dem har hun fulgt til punkt og prikke.

Carl Nielsen skriver selv, at orgelet ikke er et orkester, men dette på trods klæder en symfonisk tilgang faktisk værket. (Og tre danske komponister har siden årtusindskiftet overført orgelnoderne til stort orkester).

Den tidligere orgelprofessor Grethe Krogh har indspillet ' Commotio' flere gange, senest i 1996. Hun betragter det som mere symfonisk i sine klangfarver, men også i tempi og overgange er der en mere orkestral tilgang at spore. Mellem de to store fugaer er der et langsomt stykke, som er blevet kaldt Nørre-Lyndelsestedet, opkaldt efter det sted på landet, hvor Carl Nielsen voksede op.

Krogh bevæger lytteren tilbage til Fyn og bindingsværk og taler på den måde mere til hjertet. Bryndorf er hurtigt forbi den sarte, langsomt uddøende overgang, og vi forbliver i det indre København. Selvom det også er intentionen - at værket taler til øret i en historisk kontekst - er det lidt synd, og tolkningen bliver lidt akademisk.

DET ER LIDT ligesom Richard Wagners hustru, Cosima, der holdt fast i den samme opsætning af ' Nibelungens Ring', som »mesterens øjne har hvilet på«. Hun glemte helt, at Wagner lige før sin død sagde: »Næste gang laver vi det på en helt anden måde«. Carl Nielsen ville sikkert også have gjort det anderledes mange år efter. Og vi vil gerne lade os bevæge af en personlig tolkning fra Bine Bryndorf en anden gang.

Men derfor er denne indspilning stadig væsentlig - som historisk dokument. Et vidnesbyrd med en historisk korrekt spillestil, flot produceret på moderne præmisser og med krystalklar orgellyd.





A CC Music Store Solution