English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi

Format:  SACD

Katalognummer:  6.220635

Stregkode:  747313163564

Udgivelsesmåned:  Nov 2016

Periode:  Tidligt 20. århundrede

Anmeldelse


CARL NIELSEN: Værker for orgel

07 December 2016  Kristeligt Dagblad
Peter Dürrfeld
5/6 Stars

Vores nationalkomponist Carl Nielsen begyndte først for alvor at interessere sig for orglet i slutningen af sin karriere.

Hvad det resulterede i, kan man høre på en ny cd fra Dacapo, hvor professor Bine Bryndorf spiller hans orgelværker på Nikolaj Kunsthals unikke orgel fra Nielsens egen tid.

Det er en helt igennem forbilledlig udgivelse - ikke alene på grund af Bryndorfs overbevisende orgelspil, men også fordi hun i det medfølgende hæfte med stor kyndighed guider os gennem de værker, hun spiller. Ind imellem orgelstykkerne bydes der på seks salmer eller åndelige sange. De kommer parvis og synges smukt og uden de store dikkedarer af barytonen Torsten Nielsen, og der er tekster til alle seks. De 29 smaa Præludier for Orgel fra 1929 (i Carl Nielsens værkfortegnelse nr. 96) er tilsvarende splittet op i bundter på henholdsvis fem, ni, ti og fem stykker. Dette tiltag skyldes sandsynligvis et ønske om variation, men personligt havde jeg ikke haft noget imod at få salmerne og orgelstykkerne samlet.

Pladens sidste og mest substantielle nummer er det mere end 23 minutter lange Commotio, som Carl Nielsen selv kommenterede i et brev til sin hustru, "kære, lille Marie": "Nu er mit store Orgelstykke hele færdigt, og jeg er glad for det Arbejde, fordi det er gjort med større Dygtighed end alle mine andre Ting, det kan jeg jo nok selv bedømme, derimod ikke hvordan det ellers er i Aanden" Og til sidst gør han opmærksom på, at Commotio er længere end Bachs største orgelværk, men skynder sig at tilføje, at "Bach er uopnaaelig!" En markant udgivelse.





A CC Music Store Solution