English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Format:  CD

Katalognummer:  8.226584

Stregkode:  636943658420

Udgivelsesmåned:  Nov 2015

Periode:  

Anmeldelse


AXEL BORUP-JØRGENSEN: Værker for bratsch

01 December 2015  JC Klassisk
John Christiansen

Bratschen og Borup-Jørgensen

Lad os i tiden springe helt op til Axel Borup-Jørgensen (1924-2012). Jeg har altid følt mig fascineret af hans musik, ikke mindst af den måde han kunne få en nordisk tone af natur frem i sin musik. Han blev født i Danmark, men voksede op i Sverige. Karakteristisk for ham er en stille og varm indadvendt melankolsk tone, som godt kan kaldes svensk. Men han tog tilbage for at studere på Det kongelige danske Musikkonservatorium, men ikke nok med det. Han tog til Darmstadt og Wolfgang Fortner, og han formåede at sammenknytte nordisk tradition med et internationalt atonalt tonesprog på en måde, som virkede og virker ganske naturligt, nysgerrigt og dybt bundende. 

Bratschisten Anette Slaatto har sammensat en cd med sit eget instrument i centrum, ”Viola Works” hedder den med klingende allitteration i titlen. Violaen eller bratschen var for Borup-Jørgensen et væsentligt instrument med dets ofte melankolske klang. Cd’en rummer både tidlig og senere musik af Borup-Jørgensen. Tre værker fra begyndelsen af 1950’erne er suiten ”Duo for violin og bratsch” (Helge Slaatto og den gennemgående Annette Slaatto), dernæst den som altid i Axels musik poetiske, men her i tilgift også den mere markant rytmisk kraftige sonate for bratsch og klaver (Christina Bjørkøe) og den varme, intensive ”Partita for solo bratsch”, hvor komponistens fine nærhed til instrumentet virkelig kommer frem.


Musik til at lytte sig ind i

Musik for solobratsch, slagtøj og klaver følger med det skandinavisk-engelske ensemble Ekkozone (klassisk avantgarde, minimalisme og crossover) dirigeret af marimba-spilleren Mathias Reumert. Han er også med i ”Mobiler efter Alexander Calder”, den amerikanske skulptør, hvis skulptører/mobiler forandredes, mens tilskueren blev stående. Læs i Trine Boje Mortensens fine og let læste værkartikel, hvordan musikken skal fremføres og altså lyttes til. I dette centrale værk i Borup-Jørgensens musikrække synger Signe Asmussen som en hilsen fra Darmstadt ”O Bäume Lebens” for mezzosopran og bratsch. Strygerinstrumentet danner det langstrakte for- og efterspil i en triptychon, hvor midterdelen er bygget over Rilkes 4. Duino Elegi”. Rilkes tekst kan i pladehæftet også læses i Thorkild Bjørnvigs oversættelse. 

Det er et stykke forunderligt musik. Bør jeg tilføje, at det naturligvis ikke er al speciel musik, som jeg selv finder forunderlig og naturlig, som jeg kan tillade mig at forvente, at alle vil have den samme positive mening om? Og alligevel? Musik skal man lytte til, ikke nødvendigvis ”forstå”. 

Det tilkommer nu om stunder DR at uddele de danske pladepriser. Der er et stykke tid til næste uddeling, men man må til den tid ikke glemme ”Viola Works” med musik, som for mange vil være værd at opdage i disse musikalsk overbevisende udførelser i en fin teknisk optagelse





A CC Music Store Solution