English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Format:  CD

Katalognummer:  8.226121

Stregkode:  636943612125

Udgivelsesdato:  Jun 2015

Periode:  Barok

Anmeldelse


Thomas Kingo's Sacred Song Books

17 July 2015  Weekendavisen
Peter Johannes Erichsen

De mødtes i musikken, den danske digter og præst Thomas Kingo, født 1634, og den franske komponist og hofmand Jean-Baptiste Lully, født 1632. Begge af indvandrerfamilie, Kingo skotsk, Lully italiensk. Omkring dem blomstrer højbarokken, og går man på Rosenborg ind i den danske dronning Sophie Amalies sovekammer, troner hun splitternøgen i loftet udstafferet som Olympens herskerinde Hera. Nede i Frankrig ved Solkongens hof kan man opleve majestæten selv optræde i de mytologiske balletter, som Lully komponerer musik til, og fra Ballet Royal de l'impatience (1661) svinger et frivolt optogs dårende melodi sig op til Danmark og dækker 13 år senere Kingos morgensang »Rind nu op i Jesu Naun/Du Livsalig Morgen-røde/Jeg vil i Basunen støde/Hos min Seng og hvile-staun!«. Her citeret i sin oprindelige form, ikke i salmebogens normaliserede version.

Sådan fremstår 14 af Kingos morgen-og aftensange i den nye udgivelse med Phemius Consort og sangerne Else Torp og Jakob Bloch Jespersen. Ensemblet har taget navn efter Phemius, der var en sørgmodig skjald i Homers Odysseen, nærmere betegnet hjemme på Ithaka, hvor Penelope sukkede efter sin mand Odysseus. Jakob Bloch Jespersen (bas) og Allan Rasmussen (orgel og cembalo) har om sig samlet Fredrik From og Jesenka Balic Zunic (violiner), Rastko Roknic og Gabriel Bania (bratscher), Thomas Pitt (cello) og Fredrik Bock (theorbo, lut og barokguitar).

I et ypperligt elegant fletværk af toner fra Kingos tid veksler morgen-og aftensange med instrumentalnumre af Lully, Johann Schop, Adam Krieger og Diderik Buxtehude. Pointen med hele udgivelsen er både at vise, hvilket rigt musikalsk univers der lå for Kingos fødder og at manifestere, at de storslåede digte ikke er tænkt som salmer til kor i kirken, men er sange til den private andagt i hjemmene på barokkens tid.

Med enestående stilsans og ensomhedsbalance synger Jakob Bloch Jespersen og sopranen Else Torp flere af sangene uden musikledsagelse, og de er der alle sammen, de store træffere: »Vaag op og slae paa dine Strenge/Siung mig en deylig Morgen-sang«, »Far, Verden, farvel/Jeg keedis nu længer at være din Træl«, »Sorrig og Glæde de vandre tilhaabe/Lykke, Ulykke de ganger paa Rad« og »Dend klare Sool gaar ned. Det kvelder meer og meer/Hver Arbeydsmand er træt og sig om hvile seer«. Især Bloch Jespersens tekstudtale er forbilledlig.
Der er også kløgtige og raffinerede introduktioner og betragtninger af biskop Erik Norman Svendsen og professor Erik A. Nielsen i udgivelsens teksthæfte.

Af Kingos 234 bevarede salmer lever 82 videre i Den Danske Salmebog og 10 i Højskolesangbogen. Det storstilede projekt, Aandelige Siunge-Koor fra 1674 og 1681, førte til, at Christian V overdrog Kingo at redigere og forøge en ny salmebog for kongerigerne Danmark og Norge. Kingo bidrog med 136 numre af de 267, og misundere fik straks spændt ben for, at denne Vinterpart blev fulgt op af en Sommerpart. Digterpræsten, der nu var avanceret til biskop over Fyns stift, måtte sande: »Ach, Ære hvad er?/Hvad er dine Kroner og Krandse du bær?/Misundelse sidder dig altjd paa Ryg/Du hemmelig stødis og sielden er tryg/Du ofte der snubler, hvor andre de gleed/Forfængelighed/Forfængelighed.« Men Kingo fik dog revanche med Dend forordnede Ny Kirke Psalmebog i 1699, hvor hans andel nu blev 86 ud af 297 salmer.

Skæbnen havde skånet ham i ungdommen, da han som 25-årig blev skudt i kinden af en svensk hestetyv ved Vedbygård på Sjælland. Lully som 55-årig gik det værre, da den feterede maestro under en koncert i Versailles kom til at jage sin ceremonielle taktstok ned i foden og døde af koldbrand.

Hvad der engang andagtsfuldt har skullet suge os mod himlen i Kingos melodiøse underværker, trækker os nu med gedigen jordisk længsel tilbage mod den sære tid, hvor parykker gjorde, at vi tydeligere har for øje, hvordan Julius Caesar så ud, med eller uden laurbærkrans, end hvordan Thomas Kingo, Isaac Newton og Georg Friedrich Händel ville være at møde på gaden i dag. Barokken er ikke overgået i sin pyntepragt og gavmilde barskhed, og med Phemius Consorts velklingende lyssprækker af sublim higen efter evighed er vi velsignede.



A CC Music Store Solution